Vester Kippinge Præstegård

Præstegården lå oprindeligt ved Vester Kippinge kirke, men blev i slutningen af middelalderen flyttet til Vester Kippinge by. Præstegården er opført omkring år 1840. I 1868-1870 opføres avlslængen. Præsteembedet nedlægges i 1962. Efter en storm i 1967 reduceres avlslængen til det halve og stråtaget udskiftes til bølgeeternitplader. I 1969 indrettes præstegården til psykiatrisk plejehjem.

Præstegården står på en sorttjæret granitsokkel, er grundmuret, gulkalket og har traditionelle, opsprossede korspostvinduer. Bygningen har et halvvalmet stråtag med lollandsk mønning, der forneden afsluttes af to rækker røde teglsten. Taget har flere rundbuede kviste, samt tre skorstene. Bag hoveddøren findes en vestibule, hvorfra der er adgang til opholdsstuen, køkken og toiletter, kontor, samt til loftsetagen, der er indrettet til opholdsrum. I bygningens vestlige ende ligger en gang med flere værelser. Præstegården fungerer aktuelt som psykiatrisk plejehjem. Øst for præstegården ligger en stor, parklignede have. Den mod vest beliggende avlslænge, der tidligere fungerede som svinestald, blev i 1990'erne kraftigt ombygget, og fungerer i dag som et moderne beboelseshus. Fredningen af avlslængen er ophævet 2011.

Øst for præstegården ligger den store, parklignende have, som vidner om præstegårdens tidligere økonomiske formåen og sociale status. Samhørigheden mellem præstegård og have er vigtig for opretholdelsen af det historiske kulturmiljø omkring præstegården.

Præstegården fortæller gennem sin størrelse (16 fag og tre skorstene), om præsteembedets tidligere økonomiske og sociale status, samt om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. Hoveddøren har tydelige, sen-klassicistiske træk i den enkle, hvidtede portal med søjler og trekantfronton. Indramningen af dørpartiet er med til at understøtte gårdens status som præstegård, det vil sige som større end bondegården, men mindre end herregården. Dertil kommer, at der i det indre findes flere velbevarede, ældre døre, gerichter, dørtrin, dørgreb, låsekasser og beslag, heriblandt flere bukkehornsbeslag.

Præstegårdens detaljeringsgrad er enkel, og materialernes anvendelse og forarbejdning strå til taget, kalket murværk og teglsten som tagskæg er traditionel, og overvejende funktionelt bestemt. Den klare farvesætning er med til at fremhæve de enkelte bygningselementer: sort sokkel, gule murflader og skorstene, hvide vinduer, gesims og hoveddørsportal, røde tegl ved tagfod og kviste, samt stråfarvet tag. Bygningen er visuelt domineret af horisontale linjer i form af soklen, korspostvinduernes tværpost, den profilerede, trukne gesims, rækken af tagsten i tagfoden samt mønningen. I det indre giver den store rumhøjde sammen med de store, opsprossede korspostvinduer et kraftigt, naturligt lysindfald i alle rum og værelser.

Læs videre om

• Fuglsang, Toreby
• Hotel Sakskøbing
• Slotsgade 22, Nykøbing, Nysted

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen