Vigensvej 11 ligger på Vigensvej 11 i Fanø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

De første tegn på beboelse på Fanø stammer fra 1200-tallet, hvor to små fiskerlejer, Nordby og Sønderho, voksede frem som følge af sildehandel. Øen hørte oprindeligt under kronen og Fanøboerne var fæstebønder, men i 1741 købte Fanøs befolkning øen af Christian d. 6 og fik derved retten til at drive handel og søfart. Det betød, at øen oplevede en opgangsperiode med tiltagende skibsbyggeri og en voksende handelsflåde, men under Englandskrigene i 1807-1814 mistede Fanø hovedparten af flåden.

Stort set alle Nordbys ældre huse fremtræder i dag grundmurede, men de fleste af dem blev opført som bindingsværkshuse. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man i det sydlige Vestjylland en lokal fremstilling af teglsten under hollandsk/frisisk påvirkning. Den tidligere byggemetode med bindingsværk, lerklining eller ubrændte sten, opmuret med lermørtel blev herefter afløst af murstensbyggeri med brændt tegl og kalkmørtler. I dag kan man på enkelte huse se rester af bindingsværk i form af stolper eller udmuringer af riller efter dem. Udmuringerne er blevet udført som halvstensmur. I enkelte huse har beboelsesafdelingen haft en større husdybde, hvilket har markeret sig som et karnaplignende fremspring og en tagprofil, som er skæv.

Der har altid været en stærk bygningstradition på Fanø med overordnede arkitektoniske træk og bygningsdetaljer, der har været så egnsspecifikke, at der er forskellige traditioner i øens to byer, Sønderho og Nordby, der kun ligger med en afstand på ca. 10 km, men der er dog også flere ligheder. I begge byer var det således almindeligt, at bygningernes mure blev skuret med en mursten og efter en svag rødkalkning blev fugerne optrukket med hvidt. Gesimserne blev skurede og hvidtede. I dag er der ikke mange bygninger tilbage med fuldt optrukne fuger.

De ældste vinduer i Nordby var blyindfattede ruder i trærammer, men fra sidste del af 1700-årene og op gennem 1800-årene blev vinduer med en eller to oplukkelige rammer med typisk seks små ruder almindelige. Den ene ramme er oftest hængslet på lodposten, mens sprosserne i Sønderho har en karakteristisk enkel spids profil, har sprosserne i Nordby en kvartstaf og lille platte, der giver et mere detaljeret og afrundet profil. De forskellige profiler ses stadig meget tydeligt opdelt mellem de to byer. Denne vinduestype sidder i murhuller med lige stik, i plan med murens yderside og var ofte hvidmalet. I Nordby har der aldrig været tradition for bemalede stik over vinduerne som i Sønderho.

Yderdørene var oprindeligt revlehalvdøre hængslet til stolperne, der flugtede med murenes yder- og indersider. Dørene havde enten en lille kvadratisk, diagonaltstillet rude eller et lille firerudet vindue ved siden af døren. Dørene var overvejende rød- eller grønmalede med klinkefald. I forbindelse med, at grundmur blev mere almindeligt, blev hoveddørene bredere og i enkelte huse ses derfor to-fløjede heldøre. I midten af 1800-tallet vandt de to-fløjede fyldingsdøre indpas og hver fløj får tre-fire lige store fyldinger under en sprossedelt rude. I enkelte tilfælde får dørene et overvindue.

De forskellige bygningsdetaljer har ændret sig en smule gennem tiden, og særligt med opgangsperioden og grundmuringen i 1800-tallet kom der nye træk til, blandt andet fik flere huse nu murede gavle, pudsede facader, og vinduerne fik fladbuede stik og otte ruder i hver ramme.

Grunden Vigensvej 11 var bebygget tilbage i 1799 med et elleve fag langt hus. Ved en vurdering i 1874 er grunden bebygget med et elleve fag langt grundmuret hus, der sandsynligvis er nyopført. Denne bygning er indrettet til beboelse og stald. I 1889 er hele bygningen indrettet til bolig og er gavlkvisten blevet tilføjet. Bygningen blev gennemgribende ombygget i det indre i 1980erne.

Beskrivelse

Vigensvej 11 er et fritliggende længehus, der ligger med en smal slippe ind til nabobygningen mod vest. Foran bygningen er et bredt bældte af pigsten, der afgrænses delvis mod gaden af en lav hæk, bagved og øst for bygningen er grunden flisebelagt.

Vigensvej 11 er et ti fag langt enetages, grundmuret længehus. Bygningen hviler på en muret, sortmalet sokkel og bærer et stråtækt heltag med tørvemønning. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave udført i rød blank mur. Over femte og sjette fag er en tofags gavlkvist. Gavlene fremstår overpudsede og gråmalede og prydes ligesom frontgavlen med enkle murankre. Murværket afsluttes øverst af en gennemgående, trukken hovedgesims, både facade og gavlkvist er afgrænses af pilastre, der fremstår hvidmalede ligesom sålbænke og de fladbuede vinduesblændinger. Gavlen fremstår glatpudsede og gråmalede og prydes ligeledes af hvidmalede, profilerede hovedgesimser, der følger tagformen og glatte etagebånd samt pilastre omkring hjørnerne. Bagsiden af bygningen er opbygget som facaden, dog uden frontkvist og udelukkende dekoreret med hvidmalede vinduesblændinger, sålbænke og hovedgesims. Under facadens gavlkvist sidder hoveddøren, der er en ældre tofløjet dør med dekorativt udformede vinduer øverst og i den østlige gavl sidder en nyere revlehalvdør. Begge døre er blåmalede. Vinduerne er overvejende nyere en- eller torammede, trerudede vinduer, hvoraf de nordvendte vinduer har en gående ramme hæftet på midterposten. Der er isat nyere termovinduer i begge gavle og i frontgavlen.

I det indre er Vigensvej præget af en nyere grundplan, hvor dele af den ældre midterskillevæg er bevaret, hvor værelse, køkken og bad er placeret mod gårdsiden. Køkkenet er delvis gennemlyst og opdeles i midten af et skorstensmassiv. I den vestlige del af bygningen er der en gennemlyst vinkelstue. Via en nyere ligeløbstrappe i forstuen er der adgang til loftetagen, der er indrettet med en åben repos mod syd, badeværelse og værelser i begge gavle. Det indre fremstår overvejende med nyere materialer og bygningsdele, herunder flisegulve, bræddegulve, bræddelofter, systemplader, hvidskurede vægge, brystningspaneler og trappe. Der er bevaret ældre bjælkelag, hanebånd, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk samt store partier af brunmalede vægfliser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Nordby, der fremstår som en unik og delvist velbevaret ældre by. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø, orienteret solret, hvor gavlene vender mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i den ældre del af Nordbys bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre pladser skaber en idyllisk helhed. Et bemærkelsesværdigt indslag i bybilledet er de mange grøn- eller hvidmalede stakitter, der adskiller grundene. Hertil kommer den karakteristiske måde som de enkelte huslænger med kort afstand ligger i forlængelse af hinanden langs Vigensvej, hvilket danner et egenartet og smukt bebyggelsesmønster.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus. Et gennemgående træk for denne bygningstype er den hvide hovedgesims, det stråtækte heltag med mønning af tørv og med skorstenspiber. Hertil kommer de træk der er karakteristisk for et Fanø hus fra 1800-tallets anden halvdel, herunder de torammede, tredelte vinduer, de hvidmalede vinduesblændinger og sålbænke og den tofløjede hoveddør med fyldinger og dekorativt udformet vindue. Hertil kommer den lille jernkrog på østgavlen, der sandsynligvis har været anvendt til redskaber, som i tilfælde af brand kunne bruges til at rive et brændende stråtag af bygningen.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med en delvis bevaret langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen traditionelt med stuer mod syd, hvor de kunne få lys og varme, mens køkkenet og sekundære rum ligger køligt mod nord. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder bjælkelag, hanebånd, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk. Endelig knytter der sig også kulturhistorisk værdi til de meget karakteristiske, hollandske brunmalede fliser på ydervæggene. Den kulturhistoriske værdi knytter sig til disse fliser, da de er et helt særligt træk for byer med søfart som det primære erhverv, hvor sømændene tog fliserne med hjem fra deres mange rejser.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Vigensvej 11 knytter sig til den fritstående bygnings enkle og velproportionerede volumen med det røde murværk og stråtagets store, ubrudte flader, der med former sig omkring gavlkvisten. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og dekorationerne, der begrænser sig til bygningselementer som vinduer, døre og skorstenspiber samt de hvidmalede bygningsdetaljer. Særligt de hvidmalede vinduer og bygningsdetaljer giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Hertil kommer den markante frontgavl, der giver det store længehus et udpræget stateligt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links