Viktoriagade 10 ligger på Viktoriagade 10 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

En storstilet udstykning af Bjørnsdalvænget i 1852 betød, at flere nye gader blev anlagt, herunder Viktoriagade. I 1854 købte handelshuset Larsen og Co. næsten hele vænget, benævnt matr. 70 A4, og anlagde Viktoriagade ned midt over arealet. Parceller og efterfølgende bebyggelse kom til i hastigt tempo efter 1856. Hørkrammer F.M. Frandsen opførte i 1863 Viktoriagade 12 og i 1867 forhuset i Viktoriagade 10. I stueetagen har der oprindeligt været en enkelt lejlighed med fem værelser og direkte adgang fra portrummet. I 1903 blev der etableret adgang til kælderen fra gaden i det yderste fag mod nord og kældervinduerne blev gjort større. Det skete samtidig med, at et femetagers baghus med stald og værksted blev opført. Baghuset havde en sidefløj i én etage, der i 1921 blev forhøjet til fem etager med trappetårn. Råd- og svampeskader har medført en omfattende istandsættelse/ byfornyelse i 1997, hvor alle oprindelige snedkerdetaljer og overflader blev udskiftet.

Beskrivelse

Viktoriagade 10 ligger midt i gaden, hvor Abel Cathrines Gade og Viktoriagade mødes, og der opstår en mindre plads. Bygningen er grundmuret og opført i to etager over en kælder og tagetagen er udnyttet. Gadefacaden fremstår i gule, blødstrøgne teglsten over en pudset sokkel. Gårdsiden er pudset og gulmalet over en lav pudset sokkel. Bygningen afsluttes på begge side af en muret profileret gesims med sparrenkopper. Taget er et rødt, teglhængt heltag med fire nyere kviste på begge sider og to skorstene i rygningen. Desuden er der enkelte ældre og mindre tagvinduer i tagfladen. I gadefacadens nordligste fag er der nedgang til en kælder med traditionelle skråtstillede revledøre foran. I det sydligste fag er der adgang til et gennemgående portrum gennem en tofløjet, grønmalet dør med fyldinger. Den er formentlig oprindelig og det gælder ligeledes den grønmalede indgangsdør til trapperummet på gårdsiden. I portrummet er der desuden en nu tillukket indgang til stuelejligheden. Bygningens vinduer er nyere, men udført som traditionelle korspostvinduer. I gadefacaden er de vinduerne i yderfagene seksrammede. På gårdsiden er vinduerne ligeledes seksrammede undtagen i trapperummet. Vinduet over gårdsidens indgangsdør er ældre. Alle vinduer er hvidmalede. Kvistene er på begge sider trukket ind i taget og flugter med tagfoden. Kvistene har zinkbeklædte flunke og tag samt fronter i træ med udskæringer. Kvistvinduerne er trerammede med tre ruder i hver ramme mod gaden. Mod gården er de to midterste kviste dog torammede. I det indre er den ældre grundplan overvejende intakt med to lejligheder på hver etage og restaurant i kælderen. Stuerne ligger mod gaden, mens køkken, badeværelser og hovedtrappe ligger mod gården. Planløsningen er delvist ændret i lejlighederne ved inddragelse af en del af værelset mod gården til badeværelse. Trappen er oprindelig og hoveddørene er ældre mens de øvrige døre i lejlighederne er udført som en kopi af de oprindelige. Overfladerne indvendig er nyere men udført med traditionelle materialer herunder trægulve samt pudsede vægge og lofter.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Viktoriagade 10 knytter sig til bygningen som en del af karréen – og især dens tilknytning til nabohuset, der er opført fire år tidligere af samme bygherre. Viktoriagade 10 hører til den første bebyggelse i kvarteret og er en af de få tilbageværende. Hertil kan det velbevarede gårdmiljø og sammenhængen mellem baghus og forhus fremhæves. Den oprindelige funktionsopdeling med stald og værksted i baghuset og beboelse i forhuset kan stadig aflæses i strukturen og bygningernes indbyrdes placering.

Kulturhistorisk værdi

Viktoriagade 10 hører til en af de første og få tilbageværende bygninger fra kvarterets oprindelse, hvilket er en væsentlig kulturhistorisk værdi. Det samme gælder tilknytningen til nabohuset i Viktoriagade 12, der for eksempel har helt samme type kviste med karakteristisk udskæring på fronten – dog er kvistene anderledes placeret i taget. De kulturhistoriske værdier knytter sig desuden til den underspillede facade med vinduer, hovedgesims og skorstene, der er typiske for perioden – samt det gennemgående portrum, der afspejler behovet for at kunne transportere varer og gods etc. til baghuset. Porten er med sin grønne farve og fyldninger særlig karakteristisk for København. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige grundplan, der endnu kan aflæses i bygningen med stuerne mod gaden og køkken og badeværelse mod gården, hvor planen er symmetrisk opbygget omkring hovedtrappen, hvilket er en traditionel struktur for de beskedne lejligheder til arbejderfamilierne i København. Hertil er den gennemgående hovedskillevæg der stadig, og trappen er den oprindelige.

Arkitektonisk værdi

Forhusets arkitektoniske værdier knytter sig til den enkle og symmetriske facadeopbygning med sparsom udsmykning – herunder gesimsen med sparrenkopper, der danner en elegant overgang til taget. Desuden er der en svag reliefvirkning omkring de taktfast placerede vinduer med fladbuede stik og muret sålbænk, der tilfører en vis dynamik i facaden sammen med den fra gaden tilbagetrukne og karakteristisk grønmalede port. Af ældre detaljer (eller en veludført kopi) af arkitektonisk værdi er det dekorativt udformede jerngelænder med grifmotivet ved nedgangen til kælderen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links