Wegeners Gård, København

Strækningen, der i dag svarer til Vesterbrogade 52-62, var i 1740 samlet som én stor grund, hvor gæstgivergården Den hvide Svane lå. Efter fraseparering af den østlige del, Vesterbrogade 52 i 1798, afhændede Værtshusholder Strelow i 1800 bygningerne til en tøjfabrikant. I Den hvide Svanes haver, vest for gæstgiverigården, indledte familien Price i sommeren 1801 sin teatervirksomhed i en mindre træpavillon. Succesen medførte en udvidelse af lokalet allerede året efter, således at det nu rummede scene, publikumsloge, seks små omklædningsrum, to billetkontorer, foruden gulvet, som bar det pompøse navn Det danske National Sommer-Theater. Senere kom andre forlystelser til, såsom fyrværkeri, karrusel, gynge og ballonopstigning. Denne tidlige teaterbygning overlevede Københavns bombardement i 1807, men blev på grund af brøstfærdighed allerede nedrevet i 1809. Samme år, købte hestehandler Lars Wulff ejendommen, den nuværende matr.nr. 27, og delte den i 1812 i to, hvoraf han selv beholdt den østlige halvdel af gæstgiverihaven, litra A og solgte halvdelen med teaterhaven, litra B, til kammerråd Rothe. Efter i nogle år at have haft teater længere ude ad Vesterbrogade, flyttede det Priceske selskab tilbage til udgangsstedet. Fru Prices nye ægtemand, berider Franz Kuhn, købte selv i 1816 den gamle morskabshave, nu matr.nr. 27B og desuden den nordfor liggende grund Gl. Kongevej 33, nu matr.nr. 88A. Her blev i vinteren 1816-17 opført det egentlige morskabsteater. Bygningen udmærkede sig, skønt stadig kun af træ, ved sit maleriske ydre og et klassisk formsprog, herunder en reliefprydet trekantsgavl og en søjlebåret forhal, skønt relieffet var malet og søjler af firkantede brædder. Hertil kom til højre for teatret, helt fremme ved gadelinjen, en mindre træbygning, der rummede et konditori. Som resultat af flere udvidelser kunne teatret i 1830 rumme hele 600 tilskuere. I 1845 bukkede det gamle teater under i konkurrencen med det nyåbnede Tivoli, og bygningen blev solgt på auktion for 4.500 rigsdaler. De nye ejere, vicebrandmajor J.H. Lytthans og murermester J.C.S. Berlin fik, trods demarkationsbestemmelserne lov til samme år, i 1845, at opføre to ens, grundmurede treetagers forhuse. Af disse to står det ene, Vesterbrogade 60 den dag i dag, mens huset Vesterbrogade 58 brændte og blev nedrevet før 1974. Grunden blev opdelt i de to matrikler, nr. 27 B 1 og 27 B 2 (= Vesterbrogade 60 med ny matr.nr. 1618). Der er ikke fundet brandtaksationer af det nuværende forhus og sidehus. Forhus og det oprindelige sidehus blev bygget inden voldene i København faldt, og indsamlingen fra brandforsikringer for landbygninger og forstæder er meget ufuldkommen, da der her var mange konkurrerende forsikringsselskaber uden en central opsamling. Da matriklen kom ind under Københavns Brandforsikring i 1872 ophørte samtidig kommunens krav om indberetning af takseringer. Derfor er ingen data fundet i Landsarkivet eller i Københavns Brandforsikring. Der findes dog i Københavns Stadsarkiv både folketællinger og prioritetsvurderinger for matriklen, som giver et glimrende billede af byggeriets udformning. I folketællingen fra 1845 er grunden betegnet som ubeboet, da Morskabs Theatret endnu dette år holdt til på stedet. Men allerede folketællingen i 1850 omtaler en beboelsesbygning i 3 etager med kælder, hvor der på hver etage bor en familie med forskellige tjenestefolk og logerende. Denne beskrivelse er samstemmende med den første prioritetsvurdering fra 1854, hvor landsoverrets- samt hof- og stadsretsprokurator, kancelliråd Dahl, anmoder om taksation af matr.nr. 27 B 2, Udenbys Vester. Bygningen er her beskrevet som et grundmuret forhus i tre etager med kælder, og i 7 fag mod gaden, og vinkeltag med 4 tagvinduer. Hertil kommer et grundmuret sidehus på to enkelte og et dobbelt fag, vinduer af samme højde som forhuset og med halvtag. Lejlighederne på. 1., 2., og på 3. etage var allerede fra starten udstyret med Vaterclosetter, altså en slags vandskyllende toiletter. I gården omtales derudover et mur- og bindingsværkshus i 1 etage med kælder. I 1856 fik forhuset en interessant ejer, nemlig historiker, gehejmearkivar og konferensråd dr. Caspar Frederik Wegener (1802-1893). Han rykkede med sin vældige private bogsamling på over 22.000 bind ind i lejligheden på 2. sal, dvs. den nuværende 3. sal, der, som han selv udtrykker det, måtte ombygges af hensyn til bogsamlingen og mine ejendommelige forhold. Efter nogle år blev lejligheden dog for trang, og Wegener havde i mellemtiden fået udbetalt et honorar af en af eksekutorerne ved kong Frederik den 7.s bo. For dette honorar lod Wegener i 1867 arkitekt C.F. Rasmussen tegne og opføre et tværhus sammenbygget med en selvstændig biblioteksbygning, begge i rundbogenstil. C.F. Rasmussen, der i dag ikke er et velkendt navn, var elev af Michael Gottlieb Bindesbøll og stod under indflydelse af dennes tidligt historicistiske orientering mod ældre tiders stilarter. Biblioteksbygningen fik udformning som et romansk kapel med kor- eller apsisrunding og en lille, indendørs gangbro, som direkte forbindelse til Wegeners lejlighed i tværhuset. Forbilledet til gangbroen er Absalonsbuen, der forbinder Roskilde Domkirke med Bispegården. Wegener beboede frem til sin død som 91-årig i 1893 sin lejlighed i tværhuset med bibliotek på første sal, mens der under bibliotekssalen befandt sig et selvstændigt værkstedslejemål. I 1897 lod boghandler Bang forhusets høje kælder og stueetagen ombygge til den nuværende etageopdeling med en højloftet stueetage og en lavloftet 1. sal. Underfacaden, der tidligere havde stået kvaderpudset, blev herefter helt dækket af skiltning. På et tidspunkt mellem 1896 og 1924 ændredes den midterste kvist mod gaden til en bred fabrikskvist. I 1924 forelå endnu et projekt til ændring af kvistene: De to resterende et-fags kviste skulle gøres bredere. Man nøjedes dog kun med at ændre den vestlige kvist. I begyndelsen af det 20. århundrede etableredes WC i forhusets 2. sal hvor det gamle ildsted havde været. Køkkenet blev underdelt i 3-fags vinduet, således at der opstod et aflangt forbindelsesrum mellem spisestue og køkken, med adgang til toilettet. Både køkken og spisestue er antageligt ved samme lejlighed blevet udvidet, så køkkenet inddrog det tidligere pigekammer, og spisestuen blev sammenlagt med det tidligere mørkegennemgangsrum og fadebur ved siden af ildstedet. Om samme ombygning også fandt sted i de øvrige lejligheder, vides ikke. Ligeledes er det uklart, hvorfor der blev etableret WC, når der tilsyneladende fra husets opførelse havde været Vatercloset på hver etage. I prioritetsvurderingen fra 1937 beskrives for sidste gang facaden mod gaden med sine vinduesindfatninger, fordakninger og profilerede sålbænke, der siden er blevet fjernet. Planløsning i Tværhus og biblioteksbygning har ikke undergået de store forandringer. 1. sal fungerede i en årrække som danse- og selskabslokale med dertil hørende toiletfaciliteter. Af ukendt årsag har der fra 3. salens korridor været en trappe til tagetagen, selvom hovedtrappen og køkkentrappen ligeledes førte op til tagetagen. Manglende vedligeholdelse og spekulation medførte, at bygningerne på matriklen (i 1950 optalt til hele ni styk) forfaldt mere og mere. I 1974 konkluderede Det særlige Bygningssyn på baggrund af Stadsarkitektens anmodning om en vurdering af bygningens historiske værdi, at bevaring af forhuset var særdeles ønskelig, idet det sammen med de nærmeste 4-5 huse på hver side udgør et fint gadebillede fra 1850erne, en kultiveret genbofacade til den i klasse A fredede Skydebanebygning (det senere bymuseum). Og endelig bør der udfoldes væsentlige bestræbelser for at bevare tværhuset og den dermed sammenbyggede biblioteksbygning såfremt disse skulle være truet af nedrivningsplaner. Selvom forhus med sidehus og tværhus med biblioteksbygning blev fredet i 1981, lod istandsættelser vente på sig og bygningerne forfaldt, ligesom de fleste lejemål stod tomme. Først i 1987 påbegyndte ejeren, Kay Wilhelmsen A/S, en omfattende istandsættelse. Sidehuset viste sig at være i så dårlig stand, at det blev revet ned. Et nyt sidehus blev tegnet i 1989 af Tegnestuen Kvisten med en lidt ændret planløsning: Bitrappen blev placeret uden for bygningen som en fritstående galvaniseret spindeltrappe med gangbroer til sidehusets gavl for hver etage. I sidehuset blev der således plads til nye køkkener og baderum. I både forhus og tværbygning blev vinduerne erstattet af nye koblede vinduer. I de fleste lejemål blev isat nyere døre og gerichter samt nyere overflader (gulve og vægoverflader). I forhuset blev etageadskillelsen mellem stueetagen og den lavloftede 1. sal mod Vesterbrogade sløjfet, så der opstod en slags indskudt balkon med en ny ligeløbstrappe op til. Stueetagen i tværhus og biblioteksbygningen fungerede i begyndelsen af 1990'erne som kantine for en erhvervsbygning i den anden ende af grunden mod Gammel Kongevej. Tegnestuen Kvisten tegnede hertil en overdækket buet gang hen mod biblioteksbygningens bagside, hvor der opførtes et vindfang. Stueetagen under salen fik et nyt bræddegulv og tilsyneladende også nye stolper med skråstivere og underslag, der bærer salen ovenover.

Ejendommen er beliggende i Københavns Udenbys Vester Kvarter med et forhus mod Vesterbrogade, som er sammenbygget med naboejendommene og som indgår som et led i husrækken på den nordre side af Vesterbros hovedstrøg. Forhuset er en syvfags beboelsesejendom, med sidefløj i øst, grundmuret i fire etager med tagetage og teglhængt heltag. Underfacaden mod gaden har en nyere butiksindretning. I yderfaget til vest er en port. Facaden mod gaden er pudset og gulmalet med sålbænksgesimser på 1. og 2. sal. Gårdsidens og sidehusets overflader er pudset og gulmalet. Butiksfacaden står pudset og malet lysegrå. På 1. sal står de ni, nyere, helrudede vinduer uregelmæssigt i fagdelingen under den profilerede gesims. På 2. og 3. sal sidder hvidmalede firerammede vinduer med todelte inderrammer. Der er under taget en profileret hovedgesims med sparrenkopper. I tagetagen er fire kviste og på taget to skorstene Der er indgang til forhusets opgang fra portrummet, som er dækket af betonsten og har gråmalede brystpaneler og loftspaneler, mens vægge og loft er hvidpudset. Forhuset har som hovedtrappe en smal fireløbstrappe. Forhuset er sammenbygget med sidehuset, og for enden heraf er tilbygget en ny ekstern vindeltrappe med adgangsbroer fra lejlighederne. Der er butik i forhuset i stueetage og på den lave 1. sal. På hver etage (2., 3. og 4. sal) er en lejlighed, der omfatter både forhus og sidehus. Butikken i stueetagen rummer i det indre mod gaden et dobbelthøjt rum, nyere vinduer og en nyere hvid dør med overvindue. Der er en nyere ligeløbstrappe til den indskudte etage mod gaden, som bæres af en rund søjle med jerndrager. Over porten er to rum. Der er hvide terrazzofliser eller parket overalt, væv på alle vægge og glat loft. Det samme gælder i det indre i sidehuset. Lejligheden på. 2. sal omfatter mod gaden tre rum, hvor det sidste er blevet delt i to. Mod gården er tre rum og nyere køkken indrettet i sidehus med glasdøre til den nyere bagtrappe. På 2. sal er der mellem forhus og sidehus en niveauforskel på to trin. Lejligheden har nyere koblede vinduer, nyere bræddegulve og fodlister, nyere indgangsdør og gerichter. Der er bevarede lysnings- og helpaneler. Der er bevaret stuk, og væggene er pudset og malet. De samme forhold gør sig gældende i lejligheden på 3. sal, hvor der dog er bræddegulve i fyr og ingen stuklofter. Lejligheden har her to rum mod gården, samt sidehusets rum. Lejligheden i tagetagen omfatter grundlæggende samme planløsning, dog med en stor stue østligt, og der er her også nyere vinduer i de fire dybe nyere kviste, samt nyere døre, gerichter, nyere bræddegulve og fodpaneler. I værelset med adgang til sidehuset er den gamle tagstol synlig. TværhusI gården bag forhuset er et tvær- eller mellemhus til beboelse i fire etager med tagetage. Huset er i fem fag med en fremspringende risalit med trekantsgavl i midten mod syd, og et kantet fremspring mod nord, der er koblet til en lille forbindelsesgang mod biblioteksbygningen. Facaden står i rød blankmur med rundbogen-detaljer. Gavlen mod øst er helt blank. Taget er lagt med røde tegl og zink-inddækning. I yderfaget mod vest er en portgennemgang. Tværhuset har brunmalede dannebrogsvinduer under fladbuer samlet fagvist i blændinger. En toløbs hovedtrappe og en etløbs køkkentrappe betjener på hver etage en lejlighed. Lejlighederne har i udgangspunkt en central fordelingsgang med adgang til tre rum mod syd, og mod nord et kantet rum, der er ført tresidet frem mod biblioteket og to eller flere mindre rum. I tværhuset er den overordnede planløsning bevaret i lejlighederne på hovedetagerne fra 1. til 3. sal med gennemgående ildsteder i køkkenerne. I stueetagen er der nyere vinduer med indvendig gittersikring og nye døre med messingkrydsgreb, i rum mod nord er flisegulve og- vægge, samt to toiletter. I gennemgangen til bibliotekets stueetage er der nyere døre og glaspartier i siderne. Mod syd er der tæpper på gulvene og væv på væggene, og i gangen akustikloft. Der er bevarede lysnings- og brystpaneler i rum mod syd. På 1. sals lejlighed er nyere dobbelte indgangsdøre med blændet overvindue, nyere koblede vinduer, nyere dobbelte fløjdøre en suite centralt syd-nord, vinyl på gulvet i gangen, vinyl i køkken og stue mod nord, mens der er parket i rum mod syd, pvc på badeværelse. Der er bevarede lysnings- og brystpaneler og et bevaret ildsted. 2. sals lejlighed har nyere koblede vinduer med paneler under, bøgeparket på gulvet og savsmuldstapet og gips på lofter, i køkken pvc-gulv og væv på væggen, på badeværelse vinyl og hvide fliser. Der er bevarede rosetter i loftet i østligt rum mod syd og i stuen mod nord, hvor der også er kakkelovnspilastre på de skrå vægge mod sydøst. Der er et bevaret ildsted. 3. sals lejlighed har nyere koblede vinduer, nyere døre med greb, nedhængt loft med lys i gangen og loft i tredje rum mod syd er af små gipsplader, gulve i parket og vinyl i køkken. Der er bevaret dobbeltfløjet indgangsdør med indvendig brandsikring med plade. Der er i tre rum bevarede rosetter og gesimser. Der er bevarede brystpaneler og glatte lysningspaneler i to stuer mod syd, mens den tredje er uden paneler ligesom et rum mod nord. Der er i køkkenet et bevaret ildsted. Der er bevarede døre med nye greb i messing og træ. I tagetagens lejlighed er planløsningen den samme, men mindre rum. Der er opsat plader og isat Velux-vinduer. I taglejligheden er gulve (brædder og væg-til-væg-tæppe), lofter, fodpaneler, fyldningsdøre og indfatninger alle nyere. På bagtrappen er en lem til hanebåndsloftet.

Biblioteksbygningen står vinkelret på tværhuset og er et toetagers bygning med skiferbelagt heltag og afrundet mod syd med et apsis-agtigt parti, som møder forbindelsesgangen til tværhuset. Biblioteksbygningen står i blank, rød mur med et højt sokkelparti. Herover, i stueetagen og første sal, ses slanke, opsprossede og brunmalede rundbuevinduer i støbejern, som på 1. sal er placeret i arkade med halvsøjler. Over hver vinduesbue på langsiderne er runde vinduer, der også er brunmalede, i støbejern og cirkulært opsprossede. Der er øverst en omløbende, profileret hovedgesims med buefrise. Gennemgangen fra tværhuset har en nyere døre til stueetagen og nyere glaspartier. I gavlen mod nord er et nyere vindfang i glas og stål med nyere glasdøre. Der bevarede jernvinduer med nyere jernforsatsvinduer, samt nyere stolper og skråbånd. I bibliotekets stueetage er nye plankegulve og gipsloft. Selve biblioteksrummet, en stort og enkel højloftet sal på 1. sal, har gennemgang fra tværhuset med nyere vinduer og parketgulv. Der er i salen bevarede jernvinduer med nyere forsatsjernvinduer, og over disse, højtsiddende runde vinduer uden forsatsvinduer. Der er en bevaret og synlig tagkonstruktion og en bræddebeklædt inderside. Der er i gavlen mod nord isat en nyere glasdør, og et nyere parketgulv. I gavlen ses to oprindelige skorstene.

For ejendommen Vesterbrogade 60, 60A og 60B knytter sig miljømæssig værdi til den velbevarede og særegne helhed med kombinationen af et forhus fra omkring 1850 med enkle og senklassicistiske træk fra Udenbys Kvarters tidligste grundmurede bymæssige bebyggelse, og de inde i gården lidt yngre men i sammenhængen meget værdifulde og bygninger i gården, hvis stil og karakter skiller sig ud fra omgivelserne. Som et led i husrækken på Vesterbrogade, beliggende overfor Skydeforeningens palæ, det gamle bymuseums klassicistiske hovedindslag i kvarteret, udgør forhuset et værdifuldt element for opretholdelsen af et sammenhængende ældre bymiljø. Den primære miljømæssige værdi på ejendommen, bag forhus og sidehus, knytter sig til gårdens bebyggelse med den enestående biblioteksbygning og rester af en have, der skønt utilgængelig for offentligheden, rummer betydelige værdier i forhold til, hvad man normalt finder i gårdenes baghuse i Københavns brokvarterer.

På ejendommen, benævnt Wegeners Gård efter den kendteste ejer i dets historie, knytter der sig først og fremmest kulturhistorisk værdi til biblioteksbygningen i gården, som er et enestående eksempel på en ramme om en borgerlig privatsamling af bøger fra 1800-tallet, hvor samlinger og biblioteker i forvejen er sjældne og navnlig at finde på ældre herregårde som f.eks. Ledreborg. Til såvel tværhus som biblioteksbygning knytter der sig kulturhistorisk værdi til husenes ydre som gode repræsentanter for den tidlige historicismes interesse for romansk teglstensarkitektur, herunder brugen af de typiske rundbuemotiver og enkle søjler i samspil med vinduer og blændinger. Særligt biblioteksbygningens særegne apsis-lignende runding med gennemgangen til tværhuset har stor kulturhistorisk værdi som et yderst værdifuldt eksempel på inspirationen i 1800-tallets midte fra romansk, middelalderlig sakral arkitektur til denne lille bogkirke, hvis motiver har også rødder i bl.a. karolingiske og senromerske basilikaer. Gennemgangen har kulturhistorisk værdi som eksempel på en citation af Absalonbuen mellem Roskilde Domkirke og Bispegården. Af kulturhistorisk værdi hører generelt selve kombinationen af bibliotek og et nymiddelalderligt formsprog, der i København har sin vigtigste repræsentant i J.D. Herholdts biblioteksbygning i Fiolstræde. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til den særprægede funktionelle kombination af en beboelsesejendom sammenbygget på original vis med biblioteksbygningen. I det indre knytter der sig særligt kulturhistorisk værdi til 1. sals bibliotekssal med synlig, bevaret tagkonstruktion og det høje og voluminøse rums særlige kvaliteter. Med hensyn til lejlighederne i tværhuset knytter der sig primært kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, de bevarede brystnings- og lysningspaneler, samt til de bevarede ildsteder, der er indrettet i køkkenerne, hvilket afspejler de oprindelige rumfunktioner. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til forhuset som en typisk repræsentant for den tidligste grundmurede bymæssige bebyggelse i Udenbys Vester Kvarter, med husfacadens senklassicistiske enkle træk, som kan karakteriseres som en hustype flyttet fra indre by til de nye kvarterer, der opstod i tiden inden, omkring og i årene lige efter voldenes fald. I det indre knytter sig kulturhistorisk værdi til de generelt bevarede planløsninger og rumfunktioner i et typisk beboelseshus fra 1800-tallet med herskabelige stuer mod gaden og sekundære funktionsrum placeret i sidehuset på de mellemste etager, til de bevarede lysnings- og pillepaneler, samt til stuk og detaljer.

Der knytter sig først og fremmest arkitektonisk værdi til biblioteksbygningen sammenbygget med tværhuset i gården, som et yderst værdifuldt og bevaret eksempel på et tidligt historicistisk hus med dets særprægede ældre funktion som privatbibliotek, der er inspireret af datidens arkitektoniske interesse for middelalderlige bygningsformer og- detaljer, herunder den røde blankmur, apsis-rundingen, de rundbuede vinduer og blændinger med søljer i arkade. Der knytter sig en lignende arkitektonisk værdi til det samtidige tværhus blændinger. I det indre knytter der sig først og fremmest arkitektonisk værdi til den synlige bevarede tømmerkonstruktion i bibliotekssalen, interiørets mest effektfulde indslag, og i tværhusets lejligheder til de bevarede brystnings- og lysningspaneler og døre, der i sit afdæmpede udtryk er typiske for datidens tidligt historicistiske boligbyggeri. Til forhuset knytter sig arkitektonisk værdi til facadens bevarede klassiske formsprog, som en typisk repræsentant for den tidligste grundmurede beboelsesbebyggelse i tiden lige omkring voldenes fald, hvor forhuset er bygget omkring 1850.

Læs videre om

• Amaliegade 12, København
• Botanisk Laboratorium, København
• Esplanaden 15-17, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen