Wildersgade 37 ligger på Wildersgade 37 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Wildersgade 37, København
Bygningshistorie
Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, hvilket truede med at udslette de ældre dele af området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Wildersgade hører til det ældste Christianshavn. Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade syd for Torvegade og Store Kongensgade nord for, men fik sit nuværende navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører. Langs Kongensgade lå der i starten af 1700-årene en lang række småhuse af bindingsværk. Wildersgade 37 hørte oprindeligt til den gamle storgrund nr. 18, der i 1635 var fuldt udbygget til Strandgade, mens den mod nuværende Wildersgade bestod af åbent vand. Grunden er sandsynligvis opfyldt inden 1689, hvor der var anlagt en have ud til Wildersgade. Haven fandtes fortsat i 1717, men før udskillelsen af de nuværende Wildersgadeejendomme i 1739 var her opført fem lejevåninger, hvoraf de tre vestligste var i fire fag og de to østligste på hver tre fag. Bjælkelagenes højde i disse huse er nøjagtig ens, og det er derfor sandsynligt, at der er tale om en række huse, der er opført under ét, selv om hvert hus har haft selvstændige gavle; dette var ikke sædvane ved almindelige boderækker til udlejning. Det tyder på, at husene er opført med henblik på salg frem for udlejning. Wildersgade 37 omfatter de to trefagsboder, der havde samme ejer, men først formelt blev lagt sammen i 1806. I 1745 blev de to forhuse indregnet til brandforsikring, og de stod da i to etager med grundmuret kælder under. Gadefacaden var grundmuret, mens facaden til gården over kælderen var af bindingsværk med dobbelt stænderværk. Begge trefagshuse havde en kvist over midterfaget. Inden 1751 var de to huse bygget om til én ejendom, to huse under ét tag, og den ene trappe var borttaget. Der var således kun én opgang fra gaden til en gennemgående forstuegang, der havde forbindelse til et trappehus i gården. På hver etage var nu én bolig og ikke som tidligere to, mens kælderen stadig var delt i to med hver sin nedgang fra gaden. I 1778 blev huset forhøjet til de nuværende tre etager og fik mansardtag og kvist over de to midterfag. Vinduerne beskrives i 1804 med store ruder i de to nederste etager, såvel mod gaden som mod gården. Den særlige lodpost med kanneleret forside, der er genskabt i de nuværende, nyere vinduer, stammer sandsynligvis fra dette år. Denne type profilering er usædvanlig for København, men forekommer ofte i provinsen. Rummene har været udsmykket indvendigt med malede væglærreder, dørstykker og marmorerede vægge i trapperummet. I 1860'erne blev den nuværende døråbning etableret, og kordongesimsen stammer muligvis fra samme tidspunkt. I samme årti omtales butikker i kælderen. I 1880'erne blev trappen fornyet med samme placering, køkkenskorstenene blev revet ned og nye opført, kældrene blev gjort dybere, og kvistene blev fornyet. Bygningen blev gennemgribende sat i stand i 1980'erne. I den forbindelse blev det nuværende trappehus nyopført som erstatning for et ældre trappehus med samme placering og udstrækning; her var bl.a. til gården et dobbelt grundmuret lokum med halvtag over samt en portion ferskvand med opstander og pumperedskab.
Beskrivelse
Wildersgade 37 består af et forhus i seks fag og tre etager over en kælder og et nyere sidehus mod nord. Bygningerne afgrænser sammen med bygninger og mure på de omkringliggende matrikler et lille brolagt gårdrum. Forhuset er grundmuret, pudset og malet sandfarvet mod gaden. Facaden mod gården står over den grundmurede kælder i rødbrunt bindingsværk med dobbelt stolpeværk og med filtsede tavl kalket med jernvitriol. Gavltrekanten står i bindingsværk med gråt tømmer og filtsede tavl. Forhuset har mansardtag hængt med røde vingetegl og to skorstene i tagryggen. I tagfladen er enkelte jerntagvinduer, mod gaden over de to midterfag sidder en afvalmet frontkvist flankeret af to fladbuede kviste, og mod gården findes fire fladbuede kviste. Gadefacadens seks fag er symmetrisk fordelt omkring den midterste lidt bredere murpille. Facadens enkle udsmykning består af en profileret hovedgesims, der fortsætter over foden på frontkvisten, og en kordongesims over stueetagen, begge malet hvide. Der er to nedgange til kælderen, den ene med granittrin og nyere dør, den anden dækket med revleskodder. Mod nord er der adgang til forstuegangen via tre trin af granit og en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Mod gården har forhuset seks fag jævnt fordelt efter bindingsværkets rytme og med et lidt bredere midterparti. I overgangen mellem facade og tag er der en hvidmalet profileret hovedgesims. Der er to nedgange til kælderen. Vinduerne på gade- og gårdside har samme opdeling: Tagkvistene har torammede, trerudede vinduer, mens øvrige vinduer er korspostvinduer med torudede underrammer; i stuetagen og på første sal lidt højere. Kældervinduerne mod gaden er etrammede med ni ruder, mod gården torammede og etrudede. Vinduer er malet hvide, i kvistene mod gården dog mørkegrønne, mens døre og skodder er malet mørkegrønne. Mod nord ligger et lille sidehus med gavl i hvidmalet grundmur og bræddebeklædt facade malet lysegrå. Det er nyopført som trappehus på det sted, hvor der tidligere har ligget et trappehus. Det er sammenbygget med forhuset ved et skråt fag. Forhuset er disponeret med en traditionel planløsning med en gennemgående forstuegang i stueetagen, to- og trefagsstue mod gaden og værelse, køkken og bad mod gården. Over forstuen har de øvrige etager på dette areal et etfagsrum mod gaden og en gang mod gården, hvorfra der opnås forbindelse til trappehuset. Trappen er nyopført som en traditionel toløbstrappe med trætrin, pudsede underløb, listebalustre og udkehlet håndliste. Især stuerne mod gaden har udsmykning i form af brystnings-, pille- og lysningspaneler, indfatninger omkring ovnpladser, lærreder på overvæggene, fyldingsdøre, profilerede gerichter samt stukudsmykning med rosetter og enkle gesimser. Vinduesposte varierer i type med kannelerede lodposte mod gaden og rundposte mod gården. Størstedelen af vinduerne stammer fra ombygningen i 1980'erne og er udført med koblede rammer og traditionelle opdelinger og profileringer udført med forlæg i de tidligere vinduer. Tagetagen er udnyttet til beboelse med en lejlighed, der omfatter både mansardetagen og indretning til kip på mansardbjælkerne. Kælderetagen består af depotrum og et butikslokale. Der er en gennemgående kældergang mellem gade og gård.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi for Wildersgade 37 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor bygningen indgår i en integreret del af husrækken, der hovedsageligt består af smalle grunde med ældre bygninger. Som del af facaderækken, hvor nabobygningen mod nord kun har én etage, og hvor grundene langs Torvegade er bebygget med etageejendomme, der blev opført ved Torvegades udvidelse i 1930'erne, er bygningen med til at fastholde facadeflugten fra den gamle gade og oplevelsen af det tætte gaderum. Den miljømæssige værdi knytter sig også til det lille gårdrum.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi for Wildersgade 37 knytter sig i det ydre til forhusets hovedform med gavlkvist og facadens taktfaste vinduessætning, der med en lidt bredere midterste murpille vidner om, at bygningen oprindeligt har bestået af to mindre huse med hver sin gavl. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forskellen på den murede, pudsede og udsmykkede gadefacade og gårdfacaden med det traditionelle og i samtiden billigere bindingsværk og dermed forskellen på den repræsentative og den private og funktionelle del af bygningen. I forhusets indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede planløsninger med den gennemgående forstuegang, stuer mod gaden og kamre og køkkener mod gården. Selv om trappehuset er nyopført i 1980'erne, vidner dets placering på samme sted som det tidligere trappehus om den traditionelle placering af trapper mod gården i et sidehus. I forhuset knytter de kulturhistoriske værdier sig desuden til de ældre detaljer som paneler og fyldingsdøre samt til senere tilkomne vinduer, døre, paneler m.v., der er udført med forlæg i tidligere bygningsdele og -detaljer.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Wildersgade 37 knytter sig i det ydre til den faste fagdeling og bygningens hovedform med mansardtag og kviste. Den arkitektoniske værdi ligger også i facadens senere enkle, klassicistiske formsprog med korspostvinduer og profileret hoved- og kordongesims. Mod gården knytter den arkitektoniske kvalitet sig til bindingsværkets taktfaste fagdeling med dobbelt stolpeværk, hvorimellem vindues- og dørplaceringer indordner sig. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den klare planløsning, de velproportionerede stuer især mod gaden og rummenes udsmykning i form af panelering, fyldingsdøre og lærreder.
