Wildersgades Kaserne, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. En tendens, der først for alvor begyndte at vende i 1970'erne, da de første bevaringsplaner for bydelen blev lavet, som sikrede Christianhavns mange værdifulde bygninger. Gennem 1990'erne fortsatte omdannelsen fra industriområde og arbejderkvarter til attraktivt boligkvarter. Den lange kanalgade Overgaden neden Vandet stammer fra det ældste Christianshavn, hvor gaden gik fra volden i syd til Bådsmandsstræde og den gamle vold mod nord. Christian IV ville efter hollandsk princip skabe en overby og en nederby. Overgade er en fordanskning af Ufer-gade, der betyder bred- eller kajgade på tysk. Neden hentyder til Nederbyen, der ligger mellem Christianshavns Kanal og havnen. Området mellem Overgaden neden Vandet og Wildersgade var domineret af pakhuse, som tilhørte forskellige handelskompagnier, indtil kasernen rykkede ind i slutningen af 1700-tallet. Wildersgade Kaserne var én blandt flere kaserner i København. Wildersgade 60, forhus og sidehus, blev opført i 1806 af stadskonduktør og arkitekt Jørgen Heinrich Rawert (1751-1823) i samarbejde med bygmester Andreas Hallander. Rawert fik efter branden i 1795 en stor andel i den særligt københavnske klassicisme, der stadig i høj grad præger den indre by. Rawerts kaserne blev en kraftig bygning, i et enkelt formsprog, som stadig står markant og stort set uændret i dag. Forhuset var indrettet til indkvartering, og i underetagen i sidehuset var oprindeligt indrettet stald. I 1922 blev Wildersgade 60 indrettet til lejligheder, som i 1977 blev udstykket til ejerlejligheder. Wildersgade 62 var fra starten et porthus til en tidligere bagvedliggende bygning. Nr. 62 blev i 1875 overtaget af militæret, og de to porte blev skiftet ud med døre. I 1900-tallet har der været indrettet butik, inden det blev taget i brug til beboelse. Butiksvinduet mod gaden er der dog stadig. Overgaden neden Vandet 49A er oprindelig en staldbygning, som sandsynligt blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet, da kasernen blev etableret. Muren ud til kanalen er bygget samtidig med staldbygningen. Nr. 49C blev indrettet med lejligheder omkring 1930, hvor 49A formentlig også er taget i brug til beboelse og senere er blevet yderligere moderniseret. Den sydlige portåbning i muren er etableret ved samme lejlighed eller senere og erstattede en gangdør i muren. Overgaden neden Vandet 49B blev opført for købmand Jørgen Birch omkring 1758. I 1787 blev pakhuset forhøjet til fire etager og udstyret med heltag i stedet for valmet tag. I 1831 kom pakhuset med i kasernekomplekset og de oprindelige luger blev erstattet med vinduer. Efter at nr. 49-51 i 1924 var overgået til privat eje, blev nr. 49 omkring 1930 indrettet til lejligheder. Høgabet blev nu også erstattet med et vindue, og der blev etableret yderligere vinduer i gavlen på 3. sal. Mansardtaget med kviste mod gården er formentlig etableret ved samme lejlighed. Gavlvinduerne på 2. sal blev etableret for få år siden. Overgaden neden Vandet 51 A-B er ligeledes tidligere pakhuse, opført for agent Peter Borre og Peter Fenger i 1761-62. De to kviste mod gaden og mod kanalen, mansardtaget og de store portåbninger i yderfagene har bygningen haft siden opførelsen. Mellem 1847 og 1924 var huset en del af Wildersgade Kaserne, indrettet til kvarterer for kasernens personale, og der blev derfor sat flere vinduer i. Efter kasernen blev nedlagt i 1924, blev ejendommen indrettet til lejligheder med diverse indgreb i det ydre som følge. Trælemmerne til paklofterne blev skiftet ud med vinduer, der blev etableret trappeopgange og hoveddøre i kvistfagene mod kanalen, hejseværket forsvandt og der blev etableret kviste i mansarden. Indvendigt bærer huset tydeligt præg af 1920'ernes ombygning. Overgaden neden Vandet 49 C/Bådmandsstræde 6 blev oprindeligt opført som pakhus i bindingsværk i midten af 1700-tallet. Det blev omsat i grundmur, på nær vestgavlen, i 1838 af ankersmed Hans Caspersen. Huset har skiftet udseende flere gange; senest i 1980'erne, hvor det blev taget i brug som kontor. Ved den lejlighed blev ydervæggene malet sorte, der blev sat nye vinduer i, og der blev etableret ændringer i tagfladen, nye døråbninger mod gården, nye vinduer mod Bådmandsstræde, og den åbne planløsning med hemse blev etableret, alt med alle nye overflader. I dag står huset igen filtset og kalket. Bindingsværket i vestgavlen er bevaret.

Ejendommen består af to forhuse i Wildersgade, nr. 60 og 62, som er integreret i gadens husrække, samt et tilhørende sidehus. Hertil kommer tre forhuse i Overgaden neden Vandet, nr. 49A, som er fritliggende, og 49B samt 51 A og B. Endelig kommer et fritliggende hjørnehus i Overgaden neden Vandet 49 C/Bådmandsstræde 6. Gården bliver endvidere omkranset af en mur ud mod kanalen og et plankeværk i Bådmandsstræde. Det grundmurede forhus, Wildersgade 60, strækker sig over 20 vinduesfag i fire etager over høj kælder med midtplaceret portparti. Huset er afsluttet med et heltag, hængt med røde vingetegl. I tagfladen er der små tagvinduer og nyere kviste, buede kviste i sidehuset og kviste med fladt tag i forhuset, både mod gaden og mod gården, samt ni filtsede skorstenspiber, hvoraf fem sidder i kip, enkelte med sokkel. I skotrenden mellem sidehus og forhus er der en kraftig, ny-opmuret skorsten. Forhuset er rejst over en sokkel af granitkvadre i gule mursten, som for nyligt er blevet afbanket for gammel puds. Under første sals vinduer mod gaden er en gennemgående kordongesims i sandsten, sålbænke er ligeledes udført i sandsten, under taget er en profileret muret hovedgesims. Vinduerne mod gaden er oprindelige, hvidmalede korspostvinduer med indvendige skodder i stueetagen. I etagerne over kordongesimsen har vinduerne tophængt opsprosset overramme samt sidehængte, opsprossede underrammer. Kældernedgangene i yderfagene og alle vinduer i kælderetagen har revleskodder. Fra Wildersgade giver den oprindelige, portgrønmalede beklædte revleport med gangdør med halvrundt, opsprosset overvindue adgang til portrummet og videre til gården. Træporten er tofløjet med synlige revler og store smedejernsbeslag på indersiden. I portrummet, der har brostensbelægning, er der på hver side en ældre tofløjet dør med bosserede fyldinger og opsprosset overvindue. Et buet stik i murværket viser, at der har været en nedgang til kælderen herfra. Murfladerne i portrummet har været pudset op med cementpuds, som pt. bliver banket ned med henblik på at pudse dem op med kalkmørtel. Mod gården fremstår forhuset og sidehus filtset og rødkalket med nedgang til kælder gennem et bræddeklædt skur. Vinduerne er de samme som mod gaden. I hjørnet mod sidehuset er et smigfag. Sidehuset er grundmuret uden sokkel i seks fag og fem etager. Der er indgange i første og femte fag med fladbuede åbninger, hvori der har været tofløjsdøre. Dørene er i dag forsvundet, men stabeljernene er bevarede. Indvendigt er der ældre traditionelle trapper med nyere belægninger, flere oprindelige fyldingsdøre samt en del døre af nyere dato. Rumdisponeringen er ændret, siden der er blevet indrettet lejligheder i 1977, men fra første sal og op kan man stadig fornemme den oprindelige opdeling på langs med lange gangforløb, hvor lejlighederne er enten gade- eller gårdvendte. Enkelte steder står træværket og tømmerkonstruktionen bart. I lejligheden 60C, 3.th. ses for nylig blotlagte, ældre malede væg- og loftsdekorationer med paneler og roset. Ved siden af hovedbygningen står et lille porthus, Wildersgade 62, som er grundmuret over en sokkel af sandstenskvadre i to fag og to etager under et heltag, hængt med sorte vingetegl og med en buet kvist på hver side. Murværket fremstår filtset og rødkalket. Facaden er opdelt med kordongesims i sandsten under de grønmalede, ældre korspostvinduer med opsprossede over- og underrammer og afsluttes med en hvidmalet, profileret gesims. Både mod gaden og gården viser et muret kurvehanksbuet stik i murværket, at der har været en portgennemgang, hvor der nu er en fyldingsdør og tilstødende butiksvindue mod gaden og en tofløjet dør mod gården. Overgaden neden Vandet 49A er en fritliggende grundmuret bygning i én etage over sokkel og med halvvalmet tag, hængt med røde vingetegl. Facaderne fremstår filtsede og gulkalkede og afsluttes med en profileret gesims. I taget er der enkelte ældre tagvinduer, deraf to i valmen mod gaden. Facaden i Overgaden neden Vandet er inkorporeret i muren, der forbinder Overgaden neden Vandet 47 og 49B. Taget indgår ligeledes i murens teglafdækning. Vinduerne i muren er korspostvinduer og har rødmalede skodder. Indvendigt fremstår huset med både brystnings- og lysningspaneler, fyldningsdøre, ældre vinduer og tagvinduer. Rumdisponeringen er ikke oprindelig, men i stuen ses tydeligt i gulvet og loft, at stuen har været delt op i to. En nyere étløbstrappe fører op til tagetagen med bare vægge med bindingsværk i forbindingsgangen samt gipsbeklædt loft til kip med synlige hanebånd. Muren, der adskiller Overgaden neden Vandet fra ejendommens gård, er grundmuret over granitsokkel, hængt med røde vingetegl og fremstår filtset og gulkalket med spareblændinger. I syd er en nyere portåbning med gitterlåge, i nord er den oprindelige portåbning med fladbuet stik, i dag uden port men stabeljern er bevaret. Overgaden neden Vandet 49B er en grundmuret bygning, som oprindeligt er opført som pakhus. Bygningen er syv fag og i tre etager med tagetage, uden kælder og sokkel, og er afsluttet med heltag hængt med røde vingetegl. Murværket fremstår filtset og gulkalket. I gavlen ses både ældre og nyere murankre. I gavlen er de tidligere luger erstattet med opsprossede tofagsvinduer, som på første sal er forsynet med murede buede stik, og der er etableret nye vinduer på anden og tredje sal. De samme murede stik gentages over vinduerne på første sal i facaden mod kanalen. Facaden her afsluttes med hejsekvist med profileret gesims med ører og med et tofagsvindue, som har erstattet en trælem. Vinduerne i facaden i stueetagen er oprindelige opsprossede korspostvinduer, mens vinduerne på de øvrige etager er oprindelige opsprossede tofagsvinduer. Facaden mod gården er ligesom facaden mod kanalen, men uden frontkvist. Hovedøren, som er placeret i gavlen, og som giver adgang til stueetagen, er forsynet med en lille stentrappe. Døren er en ældre portgrønmalet fyldingsdør med overvindue. Til højre for døren findes et lille portnervindue. Fra gården giver den samme type dør adgang til et trapperum med en ældre trappe, som fører op til de øvrige etager. I stueetagen er der indrettet kontorlejemål. Der er lagt nyere gulve, blandt andet et klinkegulv, hvor klinkerne kommer fra Roskilde Domkirke. Derfra stammer også et lille smalt vindue mod gården. Stueetagen fremstår med en sammenlagt, ændret rumfordeling, bl.a. indgår det første tilstødende fag i nr. 51A i 49B st., med overvejende nye overflader, men med oprindelige lysningspaneler og enkelte traditionelt udførte døre. Den besigtigede lejlighed på 1.sal fremstår med nyere overflader, synligt bærende konstruktion i loftet samt døre med knebelgreb og en enkel stukroset fra ca. 1930, da pakhuset blev indrettet til lejligheder. Overgaden neden Vandet 51A og B var som nr. 49B oprindeligt et pakhus. Huset er grundmuret over en sokkel af granitkvadre og fremstår i blankt murværk i røde sten. Huset strækker sig over tolv fag med tre etager med mansard og mansardgesims, med buede mansardkviste og to store hejsekviste. I facaden mod gaden er oprindelige torammede vinduer med opsprossede rammer. Mod gården står facaden som mod kanalen, men murværket er her filtset og gulkalket. I de yderste fag i stueetagen mod kanalen er der rødmalede tofløjede, beklædte revledøre. Bag dørene er der nyere glaspartier. I fjerde og niende fag er der fyldingsdøre, som giver adgang til hovedtrapperne, som fører til to lejligheder på hver etage. Opgangene blev etableret, da pakhusene blev bygget om til lejligheder i 1920'erne. Over nr. 51B er en tavle: HER DANNEDES MODSTANDSGRUPPEN / HOLGER DANSKE / UNDER BESÆTTELSEN 1940-45.De to hovedtrapper er identiske, velbevarede tøløbstrapper fra 1920'erne med mellemreposer med mæglersøjle, firkantede balustre, udkehlet håndliste, fornyede slidtrin og brædder på reposer. Træværket er lysegråt med lakeret håndliste. De besigtigede lejligheder fremstår med en blanding af nyere overflader og skillevæge, ældre fyldingsdøre med messinggreb samt bærende konstruktioner, som nogle steder fremstår synligt, og andre steder er skjult bag nyere gipsvægge. Der er ikke loft til kip. Overgaden neden Vandet 49 C/Bådmandsstræde 6 er et grundmuret tidligere pakhus i én etage i seks fag, gavltrekanten mod vest er i bindingsværk. Facaden fremstår filtset og gulkalket og er afsluttet med en tandsnitsgesims mod gaden og med en profileret gesims mod gården. Der er nyere døre og vinduer, blandt andet i østgavlen, hvor der er anbragt en ny og utraditionel dør med stentrappe. Heltaget er hængt med røde tegl og brydes af et nyere og utraditionelt ovenlys i kippen samt en ny og utraditionel tagudbygning med ovenlys, dér hvor tagfladen møder nr. 51B. Indvendigt er det fritliggende hus indrettet som ét sammenhængende lejemål og med åben planløsning med flere hemse. Interiøret fremstår med nye overflader og synlig bærende konstruktion og loft til kip.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Overgaden neden Vandet og Wildersgade, hvor forhusene – og mod kanalen også muren – indgår som en del af husrækken og tilsammen danner et historisk miljø. Nr. 49C, som ligger på hjørnet af Bådmandsstræde og Overgaden neden Vandet, er ikke integreret i en husrække eller mur, men er fritliggende, hvilket opleves både fra gården og gaden, hvor det danner væg. I kraft af forhusenes og murens traditionelle proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår de som en harmonisk del af det historisk fortættede kvarter. Hertil kommer, at forhusene og muren tillige er med til at opretholde den ældre gadestruktur i området. Kasernebygningen i Wildersgade markerer sig i gadebilledet med sin lange, monolitiske facade. I Overgaden neden Vandet markerer især nr. 51A og B sig med sine bastante, røde murflader. Der knytter sig desuden miljømæssig værdi til gårdsrummet, som med sin beplantning står i stemningsfuld kontrast til de høje bygninger, der danner vægge omkring gården.

Den kulturhistoriske værdi for Wildersgade 60 knytter sig i det ydre til forhusets udformning, som afspejler periodens stringente, militære etagebyggeri i tiden efter Københavns brand i 1795 og som et velbevaret eksempel på Rawerts enkle klassicistiske arkitektur. Huset fortæller historien om kvarterets rolle som et hjemsted for militæret. Den kulturhistoriske værdi af Wildersgade 62 knytter sig til husets udformning, som afspejler dets historie som porthus og senere butik. Den kulturhistoriske værdi for Overgaden neden Vandet 49B og 51A og B knytter sig til forhusenes udformning, som afspejler periodens skiftende behov, hvor pakhusene blev ombygget til indkvartering og senest til beboelse mellem 1924 og 1930. De høje hejsekviste fortæller husenes oprindelige funktion som pakhus. Den kulturhistoriske værdi for Overgaden neden Vandet 49A og muren, der forbinder nr. 47 og 49B, samt 49C knytter sig til deres udformning, som eksempler på periodens enkle arkitektur for funktionsbestemte bygninger. Der knytter sig desuden kulturhistorisk værdi til de originale stabeljern i portåbningen i nord. Generelt knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til den traditionelle farve- og materialeholdning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de dels bevarede planløsninger i forhuset af Wildersgade 60 med de lange gangforløb, som fortæller historien om Wildersgade Kasernes oprindelige brug.

Wildersgade Kasernens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de forskellige bygningers facadekomposition med den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer, hoveddør og (i Wildersgade 60) til kældernedgange, som bidrager til ejendommens overordnede harmoniske fremtræden. Forhusene har alle et afbalanceret og knapt udtryk, på nær Bådmandsstræde 6, hvis ydre er blevet ændret over mange omgange, og som fremstår uoriginalt og uharmonisk. I Wildersgade 60 knytter der sig arkitektonisk værdi til den store, profilerede port og portrummet, der giver adgang til gården. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til den klassiske murbehandling, de forskellige bygningshøjder og voluminer, der er med til at skabe et varieret, klassisk københavnsk gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi for Wildersgade 60 sig til portrummet, til de ældre trapper, døre og vinduer. Desuden knytter der sig arkitektonisk værdi til de malede væg- og loftsdekorationer i nogle af lejlighederne samt de lange gangforløb, som nu er integreret i lejlighederne fra første sal og op, og som afspejler den oprindelige opdeling. I forhold til forhusene i Overgaden neden Vandet knytter den arkitektoniske værdi sig i det indre til de ældre trapper med alle detaljer, ældre panelering, ældre vinduer og fyldingsdøre med originale greb samt til de bevarede stuklofter.

Læs videre om

• Krigsraad Mørks Minde, København
• Sankt Annæ Gade 20-22, København
• Store Kongensgade 77, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen