Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.Kr.-ca. 1700 f.Kr.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. I enkelte af de undersøgte jættestuer er der fundet hen mod 100 gravlagte personer. Stendysserne var lukkede, stenbyggede gravkamre, der siden udvikledes til de noget større jættestuer med ofte rektangulære gravkamre, hvortil der var tilknyttet en stenbygget indgang udgående fra gravkammerets ene langside, så det var muligt at komme ind og ud. Forenklet er udviklingen af kamrene, at de i starten ligger på langs i højen og dernæst på tværs, hvorefter de forsynes med en gang og endelig bliver fem- og sekskantede. Stendysserne og jættestuerne er komplicerede, ingeniørmæssige konstruktioner, hvor de tonstunge side- og dæksten har været omkranset af særlige lag af sten, ler, knust flint og stenplader, der har haft til formål at holde regnvandet væk fra gravhøjens indre, så gravkammeret forblev tørt.
I dag fremtræder mange af storstensgravene i delvis ødelagt stand og med en mere eller mindre bevaret græsklædt jordhøjning. Arkæologiske undersøgelser og restaureringer indikerer dog, at i hvert fald nogle af storstensgravene har haft en anden ydre fremtræden end i dag. Ved visse jættestuer er der fundet spor af terrasseopbygning omkring højen, ligesom der enkelte steder er tegn på, at overfladen har været beklædt med hvidbrændt flint.
Storstensgravene kendes fra store dele af Nord- og Vesteuropa, og der er i dag bevaret omkring 2.400 megalitgrave alene i Danmark. Imidlertid findes der registreringer, der viser, at der har været mindst 7.000 storstensgrave, og med udgangspunkt i lokale studier fra bl.a. Sydfyn og Møn/Bogø anslås det, at der over en periode på 300-400 år opførtes mellem 25.000 og 40.000 storstensgrave i det nuværende danske område.
