Et fredet fortidsminde er et anlæg, oftest fra forhistorisk tid, som via museumsloven er beskyttet mod fjernelse, ødelæggelse eller tilstandsændringer. Formålet med beskyttelsen af de fredede fortidsminder er at sikre dem for eftertiden, da de både indeholder unikt historisk kildemateriale og står som historiske elementer i kulturlandskabet. Mange fredede fortidsminder er synlige i landskabet, fx gravhøje som rundhøje, stendysser og langhøje, der findes talrigt over hele landet.
Som oftest er de fredede fortidsminder tinglyst på den enkelte ejendom, men der findes også ikke-tinglyste fortidsminder i landskabet, som er beskyttet af museumsloven. Som bilag til museumsloven findes to lister over de forskellige typer af fortidsminder, der er fredede. Det drejer sig om en liste over fortidsminder, der er automatisk beskyttet, såsom gravhøje, forsvarsanlæg, runesten, ødekirkegårde, ruiner mv. Desuden findes en liste over de typer af fortidsminder, der er beskyttet efter meddelelse til den enkelte ejer, som eksempelvis mølleanlæg, broer, dæmninger, kanaler og bopladser. Når fredningsmyndigheden konstaterer nye og uregistrerede fortidsminder, bliver de registreret og indtegnet på kort. Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer på et fredet fortidsminde, og kun i ganske særlige tilfælde er det muligt at få dispensation.
