Oplev kirketomt. Kirketomten består af et firesidet areal, hvorpå den nedlag- te kirke og kirkegård har ligget. Det måler i nord 80 m, i syd 70 m, i vest 90 m og i øst 80 m. Ruinerne af kirkebyg- ningen er ikke synlige. Arealet er dyrket mark. Kirketomtens udstrækning og place- ring er angivet på vedføjede kopi af udsnit af matrikelskort. Ovennævnte mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller beska- diges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden må- de forstyrres. Ruinerne må ikke fjernes, afdækkes, tildækkes eller på nogen anden måde beskadiges, ligesom restaurering og opmuring kun må ske med rigsantikvarens samtykke. Almindelig landbrugsmæssig drift af arealet er tilladt, dog må der ikke anvendes jordbundsløsnere eller foretages anden form for dyb jordbearbejdning.
Helligkilde, kilde, hvis vand ansås for at være helbredende. Ifølge dansk folketro var "kraften" i vandet på sit højeste valborgsaften (30. april) og sankthansaften (23. juni), som derfor var de foretrukne besøgstider. Det var især gigt, lammelse, sår og bylder, skab og fnat samt mave- og øjensygdomme, man søgte helligkilderne for. Vandet skulle drikkes af nye lerskåle, som bagefter knustes og kastedes i kilden eller ved siden af. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
