Øster Egesborg Kirkelade

Ved senmiddelalderens slutning havde næsten alle kirker en tiendelade. Hovedparten af disse kirkelader er for længst forsvundne, men Øster Egesborg Kirkelade er et velbevaret eksempel.

Kirkeladen ligger i sammenhæng med Egesborg Kirke og kirkegård. Bygningen indgår som en del af kirkemuren. Kirkeladen er hvidkalket og grundmuret af munkesten og almindelige teglsten, med en delvist overkalket kampestenssokkel og muret gesims. Taget er et opskalket heltag af røde vingetegl. Gavlene har begge fem kamtakker, med rektangulære blændinger under hver kamtak på vestgavlen. Nordsiden har to nyere, hvidmalede ravledøre og en nyere, hvidmalet, tofløjet port. Sydsiden har en ældre, højtsiddende, rødmalet revlelem. Udover disse åbninger findes kun et par korsformede lyssprækker. Indvendigt er der indrettet to nyere toiletter i den østlige del, mens den vestlige bruges som opbevaringsrum. Denne del står i blank mur, og der er åbent til kip med synlige hanebånd og understrøget tag.

Den miljømæssige værdi for Øster Egesborg Kirkelade knytter sig til ladens tætte placering på kirken, sammenbygningen med kirkemuren og den med kirkens fælles materialeholdning. Kirken og kirkeanlægget ligget højt i landskabet med marker mod nord. Dette bevirker, at kirken er synlig i landskabet på lang afstand. Adgangen til kirken sker fra den landsbyen Øster Egesborg, der ligger for foden af kirkens høj. Kirkeladen er centralt placeret i kirkemuren ved siden af porten, og er dermed et af de første syn ved ankomsten til kirken.

Øster Egesborg Kirkelade udgør sammen med Øster Egesborg Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirkeanlæggets elementer er intakte. Kirkeladen er et traditionelt, og særdeles velbevaret eksempel på traditionelt byggeskik med kampesten og munkesten. Tillige har kirkeladen bevaret den røde lem på muren, ud mod byen, der vidner om den tid hvor man betalte tiende til kirken. Lemmens placering gør at man her kunne få korn og andre varer ind i laden uden at skulle gennem kirkegården.

Kirkeladens arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede bygning med det enkle formsprog og materialevalg. Dette understøttes af sammenbygningen med kirkemuren, der får laden til at fremstå som en knopskydning fra muren. Ladens tegltag og murkronen på muren understeger yderligere deres sammenhæng. Gavlenes kamtakker afslutter laden præcist i hver ende og er endnu et arkitektoniske elementer som laden har til fælles med kirken.

Læs videre om

• Gåsetårnet, Vordingborg
• Hospitalet, Køng
• Rosenfeldt, Kastrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen