Øster Søgade 8, København

I 1850'erne blev det muligt at bygge udenfor Københavns volde, som følge af at voldene havde udtjent deres funktion som forsvar for byen og der samtidig var et enormt pres på byen rent befolkningsmæssigt. Ferdinand Meldahl, tidens store danske arkitekt, bidrog til diskussionen om voldanlæggets fremtid og argumenterede for anlæggenes bevarelse. Han havde set eksempler rundt omkring i Europa, hvor gamle voldanlæg med stor succes var blevet omdannet til parker og grønne områder. Mehldal blev samtidig bedt om, af Det Københavnske Byggeselskab, at udarbejde et forslag til et byggeri omkring Søtorvet. Meldahl var inspireret af de store bymæssige forandringer i Paris i disse år, hvor byplanlæggeren Haussmann (1809-1891) fik gennemført en omfattende byplan med store lige boulevarder og anlæggelse af rekreative anlæg. Formålet var at skabe en sundere by med lys og luft og en bedre trafikafvikling. Meldahl udformede i den ånd et markant byggeri med Frederiksborggade som aksen i et symmetrisk bygningsanlæg. Anlægget dannede porten til det centrale København og med færdiggørelsen af Dronning Louises Bro i 1887 blev hans idé fuldendt. Meldahl koncentrerede sig om anlæggets overordnede udformning, mens arkitekterne Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm (begge uddannet hos Meldahl) fik ansvaret for udformningen af kompleksets detaljer og opførelse fra 1873-76.

Ejendommen Øster Søgade 8 er beliggende i Nørrevold Kvarter, hvor den udgør et etagebyggeri, der er en del af en sammenhængende bebyggelse omkring Søtorvet. Det samlede bygningsanlæg udgør et markant blikfang på strækningen langs den østlige side af Peblingesø og Sortedamssø med Frederiksborggade som anlæggets hovedakse med Dronning Louises Bro i forlængelse heraf. Øster Søgade 8 er disponeret med et forhus med facade mod søerne og et sammenhængende sidehus til gårdsiden. Hertil er i gården et fritliggende toetagers baghus. Forhus med sidehus er i fem etager med kælder og udnyttet tagetage samt en lejlighed i det lave mansardtårn. Mod Nørre Søgade er forhuset er i fem fag og facaden er pudset og med udsmykning bestående af præfabrikerede elementer i cement. Facaden er vandret opdelt med en markant sokkel, en kordongesims mellem stueetage og 1. sal og en profileret gesims med tandsnit under 3. salens vinduer samt en profileret gesims mod mansardtaget. Der er skifer på den stejle del af taget samt tårnet og zink på den næsten flade øvre del. I den stejle del sidder to kviste med fladbuet tag på hver side af tårnet, der strækker sig over de tre midterfag. Mod tårnets tag er en gesims med sparrehoveder og i tårnets tag en kvist magen til de to andre. Facadens tre midterfag har pilastre, der indrammer vinduerne på 1. og 2. sal samt i tårnetagen. Stueetagen er refendfuget. Der er kvaderlisener omkring yderfagene fra 1. sal og opefter. I det søndre yderfag er en fladbuet portåbning med gennemkørsel til gården. Heri sidder en ældre, tofløjet og gråmalet port med fyldinger og glas i den øvre del. I det nordre yderfag er en murblænding svarende til portåbningen. Her sidder et korspostvindue med flad bue. Yderfagenes vinduer er udsmykket med støbte indfatninger og på 1. salen har de desuden konsolbårne segmentfrontoner. Alle vinduer i facaden er ældre med korspostopdeling, de varierer mellem at være flad- eller rundbuede samt almindelige uden buet overkant. I kælderen ses små, torammede vinduer. Alle vinduer er malet mørkebrune. Gårdsiden står i blank mur i en blanding af røde og gule tegl over en høj, hvidmalet sokkel. Mod taget er en muret gesims med sparrehoveder i både forhus og sidehus. Sidehusets tag er et halvt mansardtag, der som forhuset har skifer på den stejle del og zink på den næsten flade del. I både for- og sidehuse er zinkinddækkede kviste med heltag. Hertil er der enkelte nyere tagvinduer samt de ældre skorstenspiber. Forhuset har til denne side tre fag. Faget i midten er skudt frem, så det fremstår som et tårn med skrå hjørner. Her er husets hovedtrappe placeret. Sidehuset er i 13 fag med varierende vinduesbredder. Faget foran husets køkkentrappe er let fremskudt. Heri sidder en nyere traditionelt udført fyldingsdør med glas i den øvre del. I forhuset er i midterfaget en ældre fyldingsdør, brunmalet, med glas i den øvre del. Hvor for- og sidehus mødes er en nedgang til kælderen. Her sidder to ældre eller traditionelt udførte, gråmalede fyldingsdøre. Vinduerne i for- og sidehus er overvejende ældre og alle med korspostopdeling bortset fra kældervinduerne. Korspostvinduerne har en sprosse i de nedre rammer. Alle vinduer er brunmalede. I portgennemgangen er et klodsgulv og på væggene er brystningspaneler med fyldinger og herover listeinddelte felter med bemaling. I midten er lisener med fyldingsfelter og omkring indgangen til hovedtrappen er en indfatning med knægtbåren vandret fordakning. Alt træværk er gråmalet inklusive de ældre portdøre til begge sider. Hoveddøren er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med glas i den øvre del. Døren er hvidmalet. I loftet er stukkatur herunder en tandsnitsgesims og rosette. I det indre er ejendommen disponeret med en hovedtrappe i forhuset, der giver adgang til en lejlighed på hver etage. Herudover er en køkkentrappe i sidehuset. Lejlighederne er indrettet på følgende måde: Fra trappeopgangen er der indgang til en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til stuerne en suite mod gaden med udsigt over søerne samt til et værelse og et lille toilet med forrum mod gården. Hertil er en stor stue i overgangen mellem for- og sidehus. I sidehuset er en lang, smal gang placeret mod brandmuren uden vinduer. Herfra er der adgang til værelser, badeværelse samt et mindre toilet og køkkentrappe samt køkken og fadebur. Bagest i sidehuset er et lille og oprindeligt pigekammer. Den ældre planløsning er således i hovedtræk bevaret. Materialeholdningen er overvejende traditionel med ældre plankegulve og parketgulve. I forhuset er hvidmalede høje gulvpaneler samt lysningspaneler. Under vinduerne er i både for- og sidehus brystningspaneler med fylding uden profil. Væggene er pudsede og malede og i stuerne er hertil lave brystningspaneler på væggene eller høje fodpaneler. Lofterne er ligeledes pudsede og hvidmalede og i stuerne overvejende med hulkehlgesims og rigt udsmykket med stukkatur i varierende motiver herunder blomsterranker og mere geometriske mønstre. På 2. og 3. salen er i den søndre etfagsstue historicistiske mørke trælofter med blandt andet listeinddelte kassetter samt knægtbårne bjælkeimitationer. Dørene er overvejende ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter. I den lange, smalle fordelingsgang er der overvejende glas i ramme over dørene ind til værelserne. Det lille toilet i sidehuset har på etagerne samme ældre indretning og fliser samt på to etager et ældre toiletsæde og håndvask. Hovedtrapperummet betjener alle etagerne. Vægge og lofter er glatpudsede. Væggene er malede lysegrå og loftet hvidt. Hovedtrappen er toløbet og hvidmalet. På trin og reposer er der mørkegrå linoleum. Gelændret har drejede balustre og profileret håndliste. Trappen har et aflangt rundet durchsicht. Der er til hver enkelt lejlighed et bredt ældre dørparti med en dør i midten og to stående fløje. Dørpartiet har fyldinger nederst og glas i den øvre del og hertil er et overvindue. Desuden er på etagerne en ældre bidør med fyldinger. Dørene er hvidmalede. Vinduesruderne i trapperummet har mod gården materet udsmykning. Bagtrappen betjener alle etager samt kælderen. Vægge og loft er her glatpudset og halvsvingstrappen er formentlig den oprindelige. Gelænderet har slanke, runde balustre og en profileret håndliste. Trappen er i træ og hvidmalet bortset fra trin og håndliste, der er sortmalede. På 4. sal er der udover indgang til tagetagens lejlighed også en selvstændig indgang til lejligheden i tårnet. I kælderen er støbte gulve og pudsede og hvidmalede vægge og lofter. Murværket med murstik kan aflæses. Hertil er der ældre bræddedøre samt nyere plade- og ståldøre. Gårdrummet er brolagt og indgår som en del af fredningen. Det fritstående baghus er delt i to, hvoraf den ene del tilhører naboejendommen. I denne beskrivelse indgår således kun den del af huset der hører til Øster Søgade 8. Huset er grundmuret og står i blank mur, gule tegl. Mod taget er en muret hovedgesims. Vinduerne er overvejende ældre, brunmalede og med korspostopdeling og sprosse i de nedre rammer. På taget er skifer og zink. Hoveddøren er en traditionelt udført fyldingsdør med glas i den øvre del, brunmalet. I det indre er overvejende traditionelle materialer med bræddegulve med synlig sømning og glatpudsede, hvidmalede vægge og lofter. I stueetagen er et værelse, badeværelse, toilet samt køkken. En ældre halvsvingstrappe i træ med gelænder med slanke balustre med profilerede hjørne og profileret håndliste fører op på 1. salen med to værelser.

Den miljømæssige værdi ved Øster Søgade 8 knytter sig til ejendommen, som et umisteligt led i den samlede Søtorvsbebyggelse. Ejendommen indgår som en vigtig og karaktergivende del af en unik bebyggelsesmæssig sammenhæng ved Dronning Louises Bro, søerne og Søtorvet. Blandt det omgivende etagebyggeri udgør Øster Søgade og søtorvsbebyggelsen i sin helhed et værdifuldt indslag med sine velproportionerede og rigt udsmykkede facader og mansardtagene med de karakteristiske og elegant udformede tårne. Øster Søgade er således en iøjnefaldende og karakterfuld del af kvarteret og gadeforløbet langs med søerne. Hertil er der miljømæssig værdi ved strukturen med for- side og baghus omkring et brolagte gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for ejendommen knytter sig overordnet til fortællingen om Københavns udvikling, herunder voldenes fald og det store befolkningsmæssige pres, der var på byen i midten af 1800-tallet samt til fortællingen om tidens arkitektoniske strømninger og inspirationskilder rundt omkring i Europa i særdelshed fra de stort anlagte byplaner i Paris. Men også på bygningsniveau er det samlede anlæg, hvis hovedanslag blev udformet af tidens store og fremsynede danske arkitekt, Ferdinand Meldahl, et af de bedste eksempler på den internationale historicisme. Det ses blandt andet ved den rige brug af støbte katalogvarer dvs. de præfabrikerede dekorationer i portlandcement i facaderne og hertil de fint bearbejde metalarbejder på tårne og spir. De vidner om den tids byggeskik, når den var bedst. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den rigt dekorerede facade og den enkle gårdside i blank mur og med en muret tandsnitsgesims som eneste dekoration, der fortæller om den tids arkitekturidealer og samfundsforhold. Desuden er der kulturhistorisk værdi knyttet til det toetages baghus, i samme materialer og fremtræden som for- og sidehus til gårdsiden og som en del af en karakteristisk baggårdsstruktur. Hertil i det indre med alle ældre detaljer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens overordnede traditionelle disponering med de repræsentative stuer mod gaden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden og i sidehuset. Opdelingen fortæller om tidens boligkultur og det interne hierarki, hvor køkken, pigekammer og fadebur lå placeret bagest i sidehuset. Detaljerne i det indre er et resultat af de industrialiserede byggematerialer og industrifremstillede bygningsdele herunder industrihøvlede profiler og døre samt færdigstøbte stukgesimser. Karakteristisk for historicismen er også trælofterne i en stue på 2. og 3. salen hvor elementer fra forskellige historiske perioder er benyttet frit. Hertil kan der knyttes kulturhistorisk værdi til det lille toilet i sidebygningen med de ældre fliser, toilet og håndvask. For Meldahl har bygningerne omkring Søtorvet været vigtige elementer i hans byplan mens detaljerne inde og ude har været mindre betydningsfulde og derfor blev overladt til andre arkitekter. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til alle ældre dele- og detaljer herunder den traditionelle materialeholdning med plankegulve og glatpudsede vægge og lofter, hertil hovedtrappen samt bitrappen, skorstenskerner, paneler, loftsgesimser med hulkehl rosetter og øvrig stukkatur, trælofter med detaljer, fyldingsdøre med indstukne hængsler og ældre greb samt alle vinduesdele og -detaljer.

Den arkitektoniske værdi for Øster Søgade 8 knytter sig overordnet til bygningskomplekset i sin helhed og den bymæssige sammenhæng det indgår i, hvor Øster Søgade 8 indgår som et uundværligt arkitektonisk delelement. Facaden har en herskabelig og pompøs fremtræden og der knytter sig arkitektonisk værdi til bygningens klare facadekomposition med vertikale såvel som horisontale betoninger, der yderligere understøttes af facadeudsmykningens detaljerigdom. I det indre har ejendommen en forholdsvis enkel og traditionel planløsning og den arkitektoniske værdi knytter sig til de velfungerende rumforløb med stuerne en suite mod Søtorvet, de velproportionerede og højloftede rum og interiørerne med en enkel og traditionel materialeholdning med tilhørende detaljer og udsmykning, der tilfører de enkelte rum stemning og atmosfære. En sympatisk arkitektonisk detalje i den meget lange og smalle korridor i sidehuset er vinduerne over dørene ind til værelserne, der tillader en smule dagslys at trænge ind.

Læs videre om

• Amaliegade 45, København
• Hyskenstræde 16, København
• Ved Stranden 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen