Østergade 18, Tønder

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere og borgere, hvilket Østergade 18 er et eksempel på.

Gavlhuset er fra 1781 og opført af regimentskvartermester Jacobsen. Gavlhuset var ved opførelsen ti fag langt og havde en stald på seks fag. Gavlhuset havde formentlig grundmurede gavle og bindingsværk i siderne, hele huset er sandsynligvis blevet grundmuret i 1806. I slutningen af 1800-tallet fik gadegavlen sin nuværende pudsede facade. Mindepladen er opsat til ære for lægen F. F. Ulrik, der boede i huset omkring 1860. I 1973 gennemgik huset en restaurering, hvor to tagkviste mod øst og vest sammen med en skorsten mod syd blev fjernet. På østsiden blev et vindue tilmuret og på vestsiden blev facaden åbnet op og nye vinduer isat. I gavlen mod haven blev døren flyttet fra midten til vestre side.

Østergade 18 ligger på en lang, smal grund på Østergade, der er en af hovedgaderne i det gamle Tønder. Østergade 18 er et fem fag bredt grundmuret gavlhus i en etage, udnyttet loftetage og lille kælder. Taget er et heltag af røde teglsten med en skorstenspibe i rygningen og to mindre tagvinduer i hver tagflade. Bygningens gavlfacade mod gaden er hvidpudset, mens resten af husets sider står i blank mur af røde teglsten. Gavlhuset står mod gaden på en profileret, stænkpudset grå sokkel, mens det på de øvrige står på en markeret sortmalet sokkel. Facaden afsluttes af en profileret gesims, der øverst brydes af et topstykke med en kugle. Ved gavlfoden knækker gesimsen vandret ud. I midten af gadefacaden fører fire brede trappetrin i granit op til dørpartiet. Rundt om alle vinduer ses en gråmalet, profileret indramning og sålbænk, i tagetagen deler de tre torammede vinduer sålbænk. Til venstre for døren ses en mindeplade. På havefacaden ses spor efter ommuringer og fire murankre, og over alle vinduer ses halvandenstens stik over et skifte og over døren i højre side ses et buestik over et rundbuet overvindue med radiære sprosser. Facaden afsluttes af en muret og svagt aftrappet hovedgesims. Havedøren er en hvidmalet revledør. Samtlige af husets vinduer er hvidmalede og enten torammede eller firerammede med tværsprosser. Hoveddøren i Louis seize-stil er en todelt grå- og hvidmalet fyldningsdør med et tredelt overvindue med bladskæringer.

I det indre er den ældre planløsning i store træk bevaret med en bred diele i midten af huset. Dielen fører ud i et stort åbent rum i næsten hele husets bredde med køkken. Diele og køkken bliver adskilt af en nyere sprosset glasvæg. På hver side af dielen ligger to stuer og i den venstre side er der via to trapper adgang til henholdsvis kælder og den udnyttede loftetage. I den lille hvælvede kælder ses et gult murstensgulv. Loftetagen er indrettet med repos, stort rum mod gaden og en række mindre værelser mod haven. Interiøret er gennemgående præget af bevarede, ældre overflader med ølandsfliser i diele og køkken, bræddegulve, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer fyldningsdøre med greb og beslag, gerichter og vinduesdetaljer.

Den miljømæssige værdi ved Østergade 18 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i en af Tønders hovedgader, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavl- og langhuse. Herved er bygningen med til at opretholde det karakterfulde og let svungne gadeforløb, hvor de smalle slipper mellem bygningerne bevirker, at husrækkens facader og gavle nærmest fremstår som en farvestrålende perlerække.

Den kulturhistoriske værdi ved Østergade 18 relaterer sig i det ydre til gavlhuset med det karakteristiske rigt udsmykket indgangsdparti. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til indgangsdøren, der er tofløjet og med fyldninger, hvilket ses i mange huse i Tønder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk velbevarede plandisposition med diele i midten af huset, rum på hver side og køkken i den bagerste del af huset. Hertil kommer de mange bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldningsdøre med elegante greb, revledøre med klinkefald, vinduesdetaljer så som anverfere, ølandsfliser, fint profilerede gerichter, bræddegulve og bræddelofter med synligt bjælkelag, der vidner om bygningens alder.

I det ydre er den arkitektoniske værdi ved Østergade 18 knyttet til det velproportionerede og helstøbte bygningsvolumen, der afsluttes af det næsten ubrudte og stejle heltag i røde teglsten. Der er endvidere knyttet arkitektonisk værdi til gadefacadens udtryk med mange detaljer, herunder de gråmalede, profilerede indramninger af vinduerne med sålbænke nedunder, den knækkede gesims ved gavlfoden og den imposante hoveddør omkranset af en rigt udsmykket og markant indgangsportal med trekantgavl, korintiske søjler og en tandsnitsfrise, der giver gavlhuset et elegant, imponerende og karakteristisk udtryk. Hertil kommer de få, men elegante detaljer i murværket på facaden mod haven, herunder halvandenstensstikket over muråbningerne, gesimsen langs taglinjen og murankrene, der sammen med muråbningen til havedøren giver bygningens haveside et karakteristisk udtryk. Bygningens haveside fremstår rolig og afspejler en solid håndværksmæssig tradition.

I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de mange enkle snedker- og smedearbejder samt rumstrukturen, der tilsammen skaber et ualmindeligt fint, helstøbt og gennemført indre, der på samme tid skaber sammenhæng mellem gavlhusets ydre og indre. Endvidere er der værdi knyttet til den lille, hvælvede kælder med murstensgulv, der understreger den historiske atmosfære i bygningen og tilføjer bygningen et element, der ikke ses i så mange andre bygninger i Tønder.

Læs videre om

• Skibbrogade 6, Tønder
• Slotsgaden 27, Møgeltønder
• Toghale 13

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen