Slotsgaden 27, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 27 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Huset blev opført omkring 1760 og ombygget flere gange blandt andet i midten af 1800-tallet, hvor vinduerne fik deres nuværende udformning. Madame Meyer, enke efter pastor Bendix Meyer, var i 1744 i færd med at opføre huset. Ejendommen bestod i 1794 af syv fag indhus og fire fag stald. Det grundmurede stuehus lå mod nord og havde stråtag med skorsten. Den grundmurede stald mod øst havde også stråtag. Stuehuset var i 1812 blevet forsynet med tegltag, og der var tillige to bilæggere. I 1822 nævnes følgende rum i huset: dagligstue, sovekamre, køkken, storstue, forstuer og loft. I 1831 var staldbygningen væk. Huset indre er ændret betydeligt som følge af indretningen til hotelformål. Der er dog bibeholdt et antal senbarokke tofyldingsdøre med kraftigt profilerede, samtidige indfatninger.

Beskrivelse

Slotsgaden 27 er et syv fag langt hus, beliggende som det sidste hus i Slotsgades sydside. Huset ligger frit med en åben have mod syd. Stuehuset er forbundet med naboen, Slotsgaden 25, med et hvidmalet hegn og låge.

Det er grundmuret i røde sten med krydsforbandt over en lav, gråmalet, udkraget sokkel. Op mod taget er på alle sider, også i gavlene, en hvidkalket, relativt kraftigt fremspringende gesims bestående af to retkantede og ét rundet led. Taget er et højt heltag, halvvalmet mod gavlene og hængt med røde vingetegl. I rygningen er en to skorstene med sokkel og udkragning. Gadefacaden er opbygget symmetrisk omkring hoveddøren under gadesidens facadekvist. Hoveddøren er en hvidmalet, tofløjet, flammeret dør i en muråbning med et rundbuet helstensstik. Heri er et overvindue, opdelt af tre lodrette sprosser. Facadekvisten har et torammet vindue i et lige helstensstik, med en lille, markeret gesims, der sammen med et muret profilled indrammet gavlspidsens trekant. Heri er en cirkelformet glug med rude og firekløverformet gitter for. De firerammede, hvidmalede vinduer sidder i murhuller afsluttet af lige helstensstik mod gaden og uden stik mod haven. I den vestre ende af huset er der bevaret skoddestabler, både mod gaden og mod haven.

Mellem vinduerne er otte hvidkalkede lisener eller pilastre på små sokkelfremspring. Lisenerne er murede og pudsede og slutter umotiveret i højde med vinduernes overkant, ved hoveddøren slutter de dog lige over vederlagsstenen for dørhullets buestik. Som lisenerne fremstår i dag, forekommer det, at der mangler noget øverst: det ser ud, som om der skulle være en afslutning, særligt på de to pilastre, der flankerer hoveddørens buestik. På begge langsider sidder en række svungne jern op mod tagrenden. Jernene har tidligere båret vandbrædder.

Havesiden, som er uden markeret sokkel, er ikke symmetrisk disponeret, idet der fra vestgavlen her er fem taktfast placerede åbninger, fire vinduer og en ganske ny havedør, mens den østre tredjedel kun har et vindue. I tagfladen er to store vippetagvinduer. Østgavlen har et vandret, muret, profileret bånd, hvorover er en luge i midten og to blændinger med konsolbåret dobbeltbuestik. Op mod taget er et profileret, hvidkalket gesimsled. Gavlen prydes yderligere af fire liljemurankre i bjælkehøjde. Et lige helstensstik afslører en tilmuret dør i gavlen. Det samme gælder vestgavlen, bortset fra, at der her er et krydsanker og et spor efter et tilmuret vindue samt to fladbuede stik over nu forsvundne kældervinduer. I det indre er i dag indrettet hotel og fra forstuegangen adgang til trapperummet, som ligger mod haven. I stueetagen er der fire værelser, alle med nye døre, men vinduerne mod gaden er gamle rundpostvinduer med nyere rammer. På første etage er der ligeledes fire rum, hvor der er adskillige tofyldingsdøre fra 1700-årenes sidste del med stabler, greb og klinkefald. Vinduerne mod haven er forskellige, men der findes dog en hulpost. Vinduernes beslåning er blandet men noget er ældre (førindustrielt). Vinduerne er i dag firerammede, med to ruder i underrammerne, men oplyses at være ændret i 1800-tallets midte. Alle overflader er nyere, gulvene har tæpper og i forstuegangen er et nyt teglstensgulv.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod vest binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens fremtræden i med nogle træk fra den traditionelle, vestslesvigske byggeskik med mørkerødt murværk med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i her i Slotsgaden 27, har en høj, muret frontkvist over hoveddøren. Murværk er tillige kendetegnet ved anvendelsen af petringer (kvartsten), kraftige, liljeformede murankre (forskudsjern), og at hovedøren ofte traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er ofte hvidmalede. Lugerne i gavlen fortæller om behovet for at kunne last det store loftrum, mens vinduer i facadekvisten kan antyde, at der har været et værelse heroppe.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede, men sandsynligvis genanvendte døre fra 1700-tallet og i stueetagen rundpostvinduerne mod gaden og hulpostvinduerne mod haven, som fortæller om tidligere tiders snedkerhåndværk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med relativt lave mure og stejlt tag. Bygningen har en overordnet symmetrisk opbygning og en fast vinduestakt. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk med enkle materialer og dekorationen bæres af den hvide gesims, murankrene og de særprægede dobbeltbuede blændingsfelter på gavlene, samt af den flammerede hoveddør. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket, hvis små sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gamle døre, som er indpasset i den nye indretning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links