Østergade 25, Tønder

Ind til midten af 1600-tallet havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i 1700-tallet, hvor der blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Østergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere, hvilket Østergade 25 er et eksempel på. Gavlhuset blev opført i begyndelsen af 1700-tallet og optræder første gang i arkiverne i 1744, hvor det bestod af et gavlhus på ti fag og en stald på seks fag. Begge huse var opført i bindingsværk. På daværende tidspunkt var ejeren Jacob Juncker, der var kniplingskræmmer. Omkring 1760 blev et sidehus med seks fag opført, hvor de tre af fagene var soveværelser, og de resterende tre blev brugt til opbevaring. Gavlen mod gaden blev grundmuret omkring år 1800. I 1830 blev sidehuset udvidet til otte fag, og herefter blev det brugt til bogtrykkeri. Karnapperne blev tilføjet omkring 1810. I 1880erne blev stalden solgt fra til beboelse (Vidågade 26). Gavlhuset blev restaureret i 1959 og sidehuset i 1961.

Østergade 25 ligger på en lang, smal grund på hjørnet af Østergade og Delasvej. Østergade 25 er et enetages, tre fag bredt og ti fag langt gavlhus. Taget er et heltag af røde teglsten med en skorstenspibe mod øst. Bygningens gavl mod gaden og langsidens nordligste fag er grundmuret i blank, rød mur, mens de resterende står i bindingsværk. Langsiden mod Delasvej har bindingsværk med hvidkalkede tavl og sortopstolpet træværk, mens langsiden mod slippen har tavl i blank, rød mur. Huset står mod nord på en sortmalet sokkel, mens det mod vest står på en høj, afrundet og sorttjæret sokkel, og mod øst ses en mindre, afrundet sokkel. Mod gaden er der to buede, grundmurede karnapper, hvoraf den vestre er bredest. Begge karnapper har korspostvinduer med sprosseopdelte nedre rammer samt en profileret gesims med små konsoller og mæanderfrise med palmetter. I gavltrekanten ses et trerammet vindue og under kippen et trekantet vindue. Gavlen afsluttes af en gesims af formsten, der brydes af en enkel toptak. Vinduerne er hvidmalede, torammede og opsprossede vinduer med undtagelse af et småsprosset, sortmalet blyvindue i langsiden mod slippen og et firerammet vindue i forhuset mod havesiden. Hoveddøren mod gaden er en todelt fyldingsdør i Louis Seize-stil med pilasterindfatning, overvinduer og gesims. Døren er hvid- og gråmalet. I forhusets langside mod slippen sidder en hvidmalet revledør med klinkefald.Gavlhuset er sammenbygget med et to fag bredt og otte fag langt sidehus i én etage i hvidmalet grundmur mod øst, delvist grundmur og bindingsværk mod syd samt bindingsværk mod vest, hvor tavlene er hvidkalkede og træværket sortopstolpet. Sidehuset står på en sortmalet sokkel. De torammede vinduer med tværsprosser er hvidmalede. I den østre side sidder en nyere tofløjet dør med glas i den øverste del. I det indre er den ældre planløsning i store træk bevaret med en dyb diele med adgang til dorns (karnapstue). Fra dielen i forhuset er der adgang til en gang og en række mindre rum i den bagerste del samt til sidehuset med to stuer, køkken og et mindre rum mod haven. Interiørerne er gennemgående præget af ældre overflader, herunder ølandsfliser i dielen, bræddegulve, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer fyldingsdøre med gerichter, greb, beslag og klinkefald samt vinduesdetaljer, herunder ældre anverfere.

Den miljømæssige værdi ved Østergade 25 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i en af Tønders hovedgader, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavl- og langhuse. Herved er bygningen med til at opretholde det karakterfulde, historisk dominerede og let svungne gadeforløb. De smalle slipper mellem bygningerne bevirker, at husrækkens facader og gavle nærmest fremstår som en farvestrålende perlerække.

Den kulturhistoriske værdi ved Østergade 25 relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske, rigt udsmykket indgangsdør og de to karnapper. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en øst-vest orienteret hovedgade til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte opføre et hus. Opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var et gavlhus med den smalle del af huset og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gadegavlen, hvorfor flere af gavlhusene i Tønder har en grundmuret gavl og langside af bindingsværk, hvilket også gør sig gældende for Østergade 25. Karnappen er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det var især i 1700-tallet, at den for alvor blev anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplevede i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen har ligeledes en funktionel betydning, idet gavlhuset giver få muligheder for vinduer mod gaden. En karnap giver således mulighed for et større lysindfald i rummet, og den giver endvidere beboerne mulighed for at følge med i livet på gaden. I Tønder blev karnappen efterhånden også et dekorativt arkitektonisk element, og den konkrete udformning kom til at afhænge af de forskellige stilmæssige tendenser. Karnappens udformning ændrede sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede. Der er dog fællestræk for de mange karnapper, herunder placeringen af karnappen, hvilket kommer til udtryk i Østergade 25, hvor den største karnap er placeret ud for dørns og har en skråsidet hovedform med en bredde på fem vinduesfag. Karnappen er tillige repræsentant for en af de første klassicistiske karnapper i Tønder, hvilket kan ses i dekorationen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk velbevarede plandisposition med diele og dørns med den største karnap mod højre, herefter en gang med forbindelse til sidehuset og en række mindre rum. Hertil kommer de mange bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og greb, revledøre med klinkefald, vinduesdetaljer, ølandsfliser, fint profilerede gerichter, bræddegulve og bræddelofter med synligt bjælkelag, der alle vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 25 er i det ydre knyttet til det relativt enkle gavlhus med markante langsider og gavle i bindingsværk samt den grundmurede gavl mod gaden, der tilsammen giver et varieret arkitektonisk udtryk. Brugen af mursten og den sortmalede sokkel skaber imidlertid en sammenhæng mellem for- og sidehus, så disse trods forskelligheder opleves som en helhed. Denne helhed understreges ligeledes af det næsten ubrudte, stejle heltag af røde teglsten, der dækker både for- og sidehus. Hertil kommer de få, men elegante detaljer i murværket, herunder gavlgesimsen af formsten, som brydes af en enkel toptak, der sammen med karnapperne og hoveddøren giver bygningen sit karakteristiske udtryk. Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til hoveddøren med pilastre og kanneleret indfatning samt til det tredelte overvindue med udskårne planter på hver side og mæanderfrisen med palmetter samt den profilerede gesims som afslutning. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de mange enkle snedker- og smedearbejder, som tilsammen skaber et ualmindeligt helstøbt og gennemført indre, der på samme tid skaber sammenhæng mellem gavlhusets ydre og indre.

Læs videre om

• Høybergvej 16, Visby
• Vestergade 11, Tønder
• Vinkelvej 18, Rørkær

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen