Vestergade 11
.
Vestergade 11
.

Vestergade 11 ligger på Vestergade 11 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. Vestergade 11 blev opført i år 1800 af Borgmester Carsten Richtsen, det erstattede et ældre 10 fag dybt gavlhus. Ved opførelser var Vestergade 11 fag langt og en etage høj, det havde ikke egen indgang fra gaden, da det fungerede som selskabshus for Vestergade 9, som Carsten Richtsen også ejede. Der var indgang til Vestergade 11 gennem hovedhuset Vestergade 9. Efter Carsten Richtsens død i 1821, blev de to huse solgt hver for sig. I 1858 blev de seks bageste fag forhøjet og siden blev de øvrige fag forhøjet i 1866. Salen mod gaden blev gjort smallere, i forbindelse med at bygningen fik egen indgang fra gaden og indgangskorridor samt trappe til anden etage langs den østlige langside. Dette ses i den forreste sals stukkatur, der er blevet gennembrudt af den nyere trappe og væggene ud til indgangskorridoren og køkkenet.

Beskrivelse

Vestergade 11 ligger i den vestlige del af Tønders hovedgade og er i dag indrettet til værtshus, restaurant og lejlighed.

Vestergade 11 er et grundmuret, tre fag bredt og 11 fag dybt, to etager højt gavlhus opført i rødt, blankt murværk. Bygningen bærer et halvvalmet tag hængt med røde vingetegl med en skorsten i rygningen. Centralt i gavlfacaden er der nedgang til kælderen og til venstre for nedgangen er et rundbuet jernvindue. I facadens højre side fører en sekstrins, støbt trappe med jerngelænder op til en tilbagetrukket, nygotisk fyldingsdør, i dørhullet sidder et overvindue med en helrude. Til venstre for døren sidder to oprindelige, opsprossede krydspostvinduer. I anden etage er der tre ældre, korspostvinduer med tre ruder i de nederste rammer. Loftetagens to vinduer er ældre, torammede, trerudede vinduer. Mellem første og anden etage er der et skilt i hele gavlens bredde, der bærer navnet Central-Halle. På baggavlen er der over første etages to østlige fag tilbygget et nyere, langt, enetages baghus, der ikke er omfattet af fredningen. I det indre er kælderen indrettet til restaurant med serveringslokale frem mod gaden og med et nyere industrikøkken i den øvrige del af bygningen.

I restaurationslokalet er det oprindelige og meget kraftige bjælkelag samt loftplankerne synlige. Væggene er pudsede og malede og gulvene er nyere klinkegulve. På første etage løber en gang langs den østre langside, hvor der er en rundbuet, pilasterindrammet niche samt en trappe til anden etage. De øvrige to fag mod gaden optages af en stor, højloftet sal. Midt i bygningen er der indrettet en korridor samt et nyere køkken med sænket loft og mod nordgavlen er der ligeledes en sal i hele bygningens bredde. Begge sale har en stor lofthøjde og er indrettet med brystnings- og lysningspaneler, rig stukkatur på loft og vægge, profilerede vægfelter, fyldingsdøre og dørstykker. I salen mod gaden er de ældre plankegulve bevaret, mens der er gulvtæppe i salen i nordgavlen, og i denne stue har de ældre vinduers lodposter fine udskæringer. På anden sal er grundplanen ligeledes inddelt med stuer mod henholdsvis gade og i nordgavl samt med en forbindelsesgang med mindre værelser, køkken og bad mod de to langsider. På denne etage er der ældre fyldingsdøre og gerichter, dørene er dels malede og dels afsyrede. Loftrummet anvendes til opbevaring, der er fast undertag med synlige, ældre hanebånd.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Vestergade 11 knytter sig til at bygningens høje gavl, der indføjer sig harmonisk i rækken af gavlhuse langs Tønders hovedgade.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til det grundmurede gavlhus, som repræsentant for en særpræget og gennem mange århundreder uændret bebyggelsesstruktur i den ældre del af Tønder. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de to tidligere festsale mod gade og nordgavl, der fremstår med rig dekoration i senklassicistisk/empirestil. Disse fornemme interiører, vidner om bygningens oprindelige formål som selskabshus og dermed dets tidligere sammenhæng med hovedhuset Vestergade 9.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Vestergade 11 knytter sig i det ydre til den enkelt udformede gavl i blankt rødt murværk, hvis underspillede udtryk indordner sig det fornemt udformede nabohus, Vestergade 9, som det oprindeligt blev opført til at supplere. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til første etages to højloftede sale, hvis rige antikt inspirerede udsmykning giver interiørerne et overdådigt, herskabeligt udtryk. Den gennemførte og rige dekoration viser sig særlig tydeligt i vinduernes enestående rundposter med sirligt udskårne dekorationer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links