Skibbrogade 6, Tønder

Pakhuset, der udgøres af Skibbrogade nr. 6 og 8, er hvad der står tilbage af et stort stald- og pakhuskompleks bag Vestergade nr. 12 og 14. Stald- og pakhuskomplekset havde Hans Petersen Angel ladet opføre. Gavlhuset er den nu forkortede del af et 15 fags pakhus bygget i 1825. Længehuset blev opført i 1828 som afløser for en ældre bindingsværksstald på 17 fag. I forbindelse med stald- og pakhuskomplekset blev der i 1840'erne opført en tobaksfabrik. Denne fabrikation fik et betydeligt omfang i årene frem til 1864. På et fotografi fra 1979 ses det, at pakhuset mod gaden havde halvmåneformede vinduer over de højtsiddende vinduer, at der ved siden af porten var en dør, samt at porten i gavlhuset og den nuværende port i gavlkvisten var forsynet med henholdsvis to- og enfløjede revleporte.

Tønders havn, Skibbroen, blev opført allerede i den sene middelalder. I begyndelsen var her først bådebroer i træ, men senere blev der bygget en rigtig kaj i granitsten. I 1934 blev kanalen fra Møllekulen til Skibbroen tilkastet, og i 1940 blev også selve havnebassinet tilkastet. Dermed var Tønders stolte historie som søfartsby definitivt slut.

Pakhuset er beliggende på nordsiden af Skibbrogade. Pakhuset udgøres af to sammenbyggede ejendomme, det vestlige har adressen Skibbrogade 8 og det østlige Skibbrogade 6. Skibbrogade 6 består af et gavlhus mod øst og et hermed sammenbygget længehus med en bred gavlkvist mod vest. Mod gården er gavlhuset sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Gavlhuset og længehuset er to grundmurede, toetages bygninger med heltage af røde tegl. Soklerne udgøres af granitkvadre, murene står i rød, blank mur og afsluttes af murede gesimser. I facaden og gavlen mod gaden er der store, rundbuede åbninger, hvor de øverste er forsynet med traditionelle, tofløjede revleluger. Gavlkvisten mod vest springer en kvart sten frem i forhold til den øvrige facade og heri ses en kurvehanksbuet portåbning i hvis fals, der ses tre kraftige stabler. Den øverste del af portåbningen lukkes af en lodret bræddebeklædning, der stammer fra portens nyere, flade bræddeloft. Over porten findes over hinanden tre rundbuede åbninger med tofløjede, stabelhængte luger og smedede hængsler. De to nederste åbninger flankeres af to nyere, men traditionelt udførte, etrammede og smårudede vinduer, magen til pakhusets øvrige vinduer. Dog er der i gavlhusets gavltrekant et rundt støbejernsvindue og to nirudede støbejernsvinduer. Lige under gavlkvistens kip er en hejsekvist med teglhængt heltag. Bag lugerne i de to nederste etager er der nyere, tofløjede franske døre, og to vandrette brædder fungerer som værn. I murene sidder endvidere en mængde simple murankre. Gårdsiden er lig gadesiden, og i murværket ses flere kurvehanksbuede stik efter tidligere portåbninger. Der er tillige en nyere, tofløjet fyldingsdør med glas i den øverste del. Portrummet har støbt gulv og vandret loft af nyere, hvidmalede brædder.

Pakhuset er indrettet med lejligheder, hvortil der er adgang via et trapperum med en nyere trætrappe. Trapperummet er orienteret mod gården, og trappen fører op til den uudnyttede tagetage. Tagetagen har to dæk, der forbindes af en ældre ligeløbstrappe og fremtræder med ældre gulvbrædder, kalkede gavle og synlig tagkonstruktion. Der er undertag af banevarer. I lejlighederne er de oprindelige bjælkelag synlige. Lejlighedernes interiør er nyere, kendetegnet ved bræddegulve, pudsede vægge og lofter imellem de synlige bjælkelag. Dørene er nyere pladedøre med enkle gerichter og fodpaneler. Vinduerne er forsynet med koblede rammer.

Den miljømæssige værdi for Skibbrogade 6 knytter sig til pakhuset som en integreret del af den sammenhængende række af ældre grundmurede bygninger, der sammen med gadens krumning og brolægning giver et autentisk og stemningsfuldt gadeforløb i Tønders gamle bykerne.

Pakhusets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets oprindelige funktion til opbevaring af korn og varer, hvilket kan aflæses i facadernes mange port- og lugeåbninger med tilhørende hængsler og revleluger samt i gavlkvistens overdækkede hejsekvist. De tilmurede portåbninger og den fungerende portåbnings bevarede stabler vidner om, at der oprindeligt var træporte foran. Ligeledes viser den synlige, kraftige tømmerkonstruktion indvendigt og de solide murankre udvendigt, at bygningens etagedæk blev opført til at kunne bære store mængder af eksempelvis korn. De forskellige spor efter tidligere åbninger i murværket afspejler bygningens skiftende funktion. Pakhuset bærer endvidere fortællingen om Skibbroen, Tønders havn, der var et vigtigt led i 1700-tallets blomstrende handelsliv, hvor varerne blev læsset fra skibene ind i pakhusene til opbevaring, inden de blev solgt i forhuset, beliggende i Vestergade – byens handelsgade. Pakhuset har således også kulturhistorisk værdi i sin funktion som et bevaret, vigtigt led i købmandsgårdens traditionelle bebyggelsesstruktur. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de oprindelige, bærende konstruktioner og dæk, samt til alle spor efter den tidligere funktion som pakhus, herunder tagetagen med ældre dæk og konstruktioner med tømmermærker og dyvler samt den ældre slidte, interne trappe mellem dækkene.

Pakhusets arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens forskellige volumener, der sammen med pakhuset i Skibbrogade 8 fremtræder som et imponerende og stateligt pakhus med tre markante gavlpartier. De tre gavle bringer symmetri og et stærkt ydre til pakhusene. Den arkitektoniske form knytter sig endvidere til pakhusets sluttede og bastante form, som underbygges ved pakhusets enkle fremtræden i rød, blank mur med muret gesims og rødt heltag. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbningerne og hejsekvisten, bidrager med en finesse til facader og tag og understøtter opfattelsen af to yderst velproportionerede bygningskroppe – gavlhuset og længehuset. De relativt små vinduer understøtter en horisontal linje i bygningsvolumenerne, der ellers præges af de vertikalt stræbende gavle. Gade- og gårdsidens mange åbninger og spor i murværket bidrager til opfattelsen af to meget levende og dynamiske facader.

Læs videre om

• Slottet, Løgumkloster
• Østergade 15, Toftlund
• Østergade 43, Toftlund

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen