Østergade 19, Tønder

Det nuværende langhus er opført mellem 1774 og 1784 af købmanden Nicolay Garmsen. På grunden lå inden da to mindre gavlhuse, der blev sløjfet for at gøre plads til et hus med langsiden mod gaden i modsætning til den gængse byggeskik i Tønder, hvor der på de smalle grunde, de såkaldte stavne, blev bygget gavlhuse.

Huset blev restaureret i 1963 af Fonden til bevarelse af gamle huse i Tønder. De fleste indvendige skillevægge er i tidens løb blevet gennembrudt, stuen mod sydøst har tidligere været opdelt i to mindre kamre. Kammeret med alkover på loftet er sandsynligvis oprindelig, men den ene alkove er blevet forlænget med 30 cm. Resten af loftet er blevet ombygget til mindre værelser. Den ene af kvistene på bagsiden af huset menes at være tilføjet mellem ca. 1863 og ca. 1888.

Østergade 19 ligger på en lang, smal grund i gaden, der er en af hovedgaderne i det gamle Tønder. Forhuset er et enetages langhus på fem fag med grundmuret gade- og haveside, gavle af bindingsværk samt en muret gavlkvist mod gaden. Taget er et stejlt helvalmet tag af røde teglsten med to skorstenspiber i rygningen og to taskekviste i tagfladen mod haven. Forhusets to langsider er hvidmalede og står på en sortmalet sokkel. Gavlsidernes bindingsværk står med tavl i rød, blank mur og opstolpet træværk. Facadens gavlkvist afsluttes af en aftrappet gesims med en ottekantet glug under. I midterfaget ses en rundbuet døråbning med en konsolkronet slutsten. Den ældre, blå- og hvidmalede dør har svungne tvær- og overrammestykker samt et rundbuet overvindue med radiære sprosser. Vinduesåbningerne er svagt tilbagetrukkede, og de nyere, torammede vinduer er hvidmalede med tværsprosser. På havesiden sidder en blåmalet revledør med et tredelt overvindue i midterfaget flankeret af torammede, blåmalede vinduer med tværsprosser. I det indre er den ældre planløsning i store træk bevaret med en smal gennemgående diele i midten af huset med udgang til både gade og have. På hver side af dielen ligger to stuer og bag dem henholdsvis stue og køkken. Fra dielen er der adgang til loftsetagen via en nyere trappe. I den forreste del af loftet er bevaret et kammer med ældre alkover, resten af etagen er nyindrettet med værelser, repos og badeværelse. Interiørerne er gennemgående præget af bevarede, ældre overflader med ølandsfliser i diele, bræddegulve, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer fyldningsdøre med greb og beslag, gerichter og vinduesdetaljer, herunder anverfer.

Den miljømæssige værdi ved Østergade 19 knytter sig til bygningens placering i Østergade, hvor den er med til at fastholde gadens bevarede traditionelle og karakteristiske bybillede. Østergade udgør en af hovedgaderne i den ældre del af Tønder, og bygningen er dermed med til at opretholde et af Tønders ældste og mest betydningsfulde gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi for Østergade 19 knytter sig i det ydre til forhusets fremtræden som en forholdsvis utraditionel bygningstype i Tønder fra 1700-tallet: Et relativt beskedent langhus med midterstillet gavlkvist, symmetrisk facade og fint udsmykket hoveddør. Et langhus med gavlkvist fra 1700-tallet har i samtiden været et sjældent syn for Tønder, men har været almindeligt i Aabenraa. Dog har det været egnskarakteristisk på opførelsestidspunktet, at forhuset var opbygget med grundmuret facade og bindingsværksgavle.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede og traditionelle grundplan med en gennemgående diele med stuer på hver side samt placeringen af køkkenet mod haven. De ældre bygningsdele og -detaljer herunder fyldingsdøre, gerichter og bræddelofter med fritliggende bjælkelag har ligeledes værdi, idet de vidner om bygningens alder og fastholder en historisk atmosfære. Hertil kommer de bevarede alkover i kammeret på loftsetagen, der fortæller om tidligere tiders boligforhold.

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 19 knytter sig i det ydre til det velproportionerede hus med de symmetriske facader, der mod gaden tydeliggøres af gavlkvistens placering i midterfaget med vinduer på hver side og skorstenspiberne i rygningen, og mod haven ses i placeringen af døren i midterfaget med vinduer på hver side og de to gavlkviste i tagfladen, der tilsammen afgrænser det enkle forhus og giver en oplevelse af helhed. Der knytter sig ligeledes arkitektonisk værdi til hoveddøren, hvor især overvinduet med radiære sprosser skal fremhæves som et af de fineste overvinduer fra 1700-tallet i Tønder.

Læs videre om

• Bornholmervej 12, Rømø, Rømø Kirkeby
• Hjemstedgård, Skærbæk
• Schackenborg, Møgeltønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen