Østergade 19 og 19 C, Bogense

Forhuset i Østergade 19 er opført i 1600-tallet som købmandsgård til en velhavende købmand med forhus og sidehuse. De nordre fag med bindingsværkskarnappen antages at være ældst og opført i 1600-tallet, mens de øvrige dele antagelig er fra 1700-tallet. Af historiske fotos fra omkring 1915 fremgår det, at bygningen har stået kalket over stok og sten. På fotografier fra 1970'erne står bygningen med sort, opstreget bindingsværk. I 2000 blev forhusets sydlige gavl renoveret og størstedelen af tavl og træværk udskiftet. Forhusets nordre gavl er nyere bindingsværk med en nyere tagkonstruktion som følge af en genopretning efter en brand- og vandskade i 2007.

Østergade 19 og 19 C ligger på hjørnet af Sct. Annagade og Østergade på et faldende terræn midt i Bogense bymidte. Mod nord ligger Bogense Rådhus. Forhuset og sidehuset er bygget sammen og ligger omkring et pigstensbelagt gårdrum. Mod nord er forhuset bygget sammen med et pakhus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhus og sidehus er i bindingsværk over en stensat, pudset og malet sokkel. På hjørnet, hvor forhuset og sidehuset mødes optager soklen terrænfaldet. Forhuset er i to stokværk, mens sidehuset er i et stokværk. Bindingsværket er sort, opstreget med hvidpudsede tavl. I forhusets nordre fag har bindingsværket gennemstukne bjælkeender med udkragende stokværk, der hviler på volutknægte. I facaden ses desuden en bindingsværkskarnap med et sorttjæret, hjelmformet tag. Forhuset ligger over en stensat kælder. Den midterste del af forhusets stueetage er pudset. Mod gården er en nyere, grundmuret tilbygning til forhuset samt en mindre bindingsværkfløj til sidehuset. Bygningerne har røde, næsten ubrudte teglhængte tage. Forhuset har kvartvalm. Midt i sidehusets gadevendte tagflade ses en tagkvist. I forhusets rygning ses tre skorstenspiber, hvoraf de to er hvidpudsede, mens den søndre står i blank mur ligesom sidehusets to skorstene. Midt på forhusets facade ses en ældre, dobbeltfløjet revleport smykket med træudskæringer og bemaling. Foran porten ses afvisere. I den nordre del af facaden er en ældre fyldingsdør med opsprosset overvindue, pyramidebosser, staffering og en nyere blomsterbemaling. Foran døren er en granittrappe. I forhusets facade og gavl ses flere ældre samt traditionelt udførte revleluger i én og to fløje. I forhusets pudsede facade sidder en nyere, opsprosset dør med glas. Mod gården ses en nyere revledør samt en nyere fyldingsdør med pyramidebosser og overvindue.

Vinduerne er dels ældre, torammede vinduer med tredelte rammer, hvoraf nogle er forsynet med træskodder dels nyere, traditionelt udførte torammede vinduer med to- og tredelte rammer. Der er nyere, opsprossede butiksvinduer og i soklen ses ældre støbejernsvinduer og udluftningsriste. Alle vinduer og døre er grønmalede. I facaden ses endvidere to blændede vinduer. Forhusets stueetage er indrettet til butikslokaler med tilhørende kontorlokaler og bolig. Butikslokalerne er kendetegnet ved nyere overflader med tæppebelagte gulve samt plade- og bræddebeklædte vægge, men med et ældre, synligt loftsbjælkelag. Forhus og sidehus sammenbindes i det indre af en muret åbning uden dør og gerichter.

Boligen i forhusets nordre fag er karakteriseret ved én i store dele traditionel planløsning med forstue og stuer orienteret mod gaden og sekundære rum, herunder køkken og kældernedgang mod gården. Det indre er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader som bræddebeklædte, vinyl-, flise- og tæppebelagte gulve. Køkken og badeværelse er nyere og er placeret mod gården og bærer præg af nyere overflader og detaljer. Endvidere ses ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bindingsværksvægge, og vægge med brystningspaneler, lofter med synligt bjælkelag og en ældre bræddebeklædning, revledøre, enkelt- og dobbelte fyldingsdøre med kanellerede gerichter indstukne hængsler og låsetøj. Under boligen er en ældre, stensat kælder, der nås via en ældre ligeløbstrappe. I den nordre del af forhuset er bevaret en stor, muret ovn med tilhørende ældre kakkelovn. Herfra er der en dør til et smalt rum i slippen mellem forhuset og nabobygningen. Forhusets andet stokværk er mod nord sammenbygget med en pakhusbygning. De to bygninger er forbundet via en stor nyere dobbeltfløjet pladedør og en nyere trætrappe. Forhusets andet stokværk udgør et stort udstillingsrum med tæppebelagte gulve og en ældre kraftig trækonstruktion. Mod gården er indrettet en lille fordelingsgang, hvorfra der er en ligeløbstrappe til stueetagen, et tekøkken, toilet og et baglokale til butikken. Tagetagen er uudnyttet og har ældre bræddegulve og synligt tagværk og synlige skorstenskerner.

Den nordre tagkonstruktion og bindingsværksgavl er nyere. Sidehusets stueetage indeholder en bolig indrettet med forstue og køkken mod gårdsiden og to stuer og et badeværelse mod gadesiden. Desuden er der et værkstedsrum. Tagetagen udgør et stort rum med synligt tagværk og skorstenskerner. Sidehusets tagetage er bygget sammen med forhuset og anvendes som en del af forhusets butikslokaler. Der er synligt bindingsværk, pladebeklædte tavl og lofter samt synligt tagværk. En nyere ligeløbstrappe i træ forbinder tagetagen med stueetagen. Sidehusets indre er karakteriseret ved både nyere og ældre overflader, herunder bræddebeklædte, vinyl-, flise- og tæppebelagte gulve. Væggene står dels pladebeklædte og dels pudsede og malede, lofterne er ligeledes pladebeklædte, pudsede og malede lofter og nyere bræddebeklædte lofter. Der er nyere og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre fyldingsdøre med gerichter samt nyere pladedøre med gerichter.

Den miljømæssige værdi ved forhuset og sidehuset i Østergade 19 knytter sig til bygningernes beliggenhed i Bogenses historiske bymidte, hvor de to bygninger i kraft af deres rige bindingsværk i henholdsvis et og to stokværk med de mod gaden ubrudte teglhængte tage bidrager til det stemningsfulde bymiljø i Bogenses ældre bykerne. Forhuset, sidehuset og pakhuset samt det brolagte gårdrum skaber, i samspil med de øvrige side- og baghuse, et helstøbt bygningsanlæg. Placeringen ud til den smalle Østergade, hvor gaden har en svag krumning fremhæver bygningen i gaderummet, ligesom den dekorerede portåbning og bindingsværkskarnappen med det hjelmformede tag, der rager ud i den smalle gade, bevirker at bygningen indtager en særdeles markant position i bybilledet. Forhuset og sidehuset er på grund af det rige bindingsværk af stor miljømæssig værdi for Bogense.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som repræsentant for en fornem købmandsgård med forhus og sidehus med en bygningshistorie, der rækker tilbage til 1600-tallet. Det ses særligt i bindingsværkets anseelige omfang udført med bindingsværkskarnap og gennemstukne bjælkeender, prydet med knægte med volutmotiver i de nordre fag, der vidner om 1600-tallets rige bindingsværkskultur og fornemme håndværk. Endelig har forskellen på gadesidens repræsentative karakter med det dekorerede bindingsværk, den dekorerede port og karnap og den mere ydmyg, brugsorienteret gårdside kulturhistorisk værdi. Det samlede bygningskompleks vidner om et tidligt bymiljø med kombineret erhverv og bolig.

I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan, med en forstue og stuer mod gaden og sekundære funktioner mod gården, den stensatte kælder, der fortæller om muligheden for kølig opbevaring før i tiden samt til andet stokværks store, ubrudte rum med synlig konstruktion og gadevendte luger, som vidner om anvendelsen til opbevaring. Hertil kommer alle ældre bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder panelering synligt bjælkelag, revle- og fyldningsdøre, med dekorerede gerichter, låsetøj og ovne.

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 19 er i det ydre relateret til samspillet mellem forhus og sidehus med den ensartede materialeholdning i rigt bindingsværk med teglhængte tage. Forhusets anselige højde og længde, det taktfaste bindingsværk med den markante portåbning, karnappen med detaljer, den sorte sokkel og de store, næsten ubrudte teglhængte tage bevirker, at bygningerne står markant frem i Bogenses gadebillede. Det ældre bindingsværk med gennemstukne bjælkeender understøttet af knægte med volutmotiver, det profilerede murede gesimsbånd, den dekorerede karnap med det hjelmformede tag giver den enkle bindingsværksbygning et markant og elegant tilsnit.

Læs videre om

• Bryggergården, Bogense
• Landbohjemmet, Bogense
• Margård, Vigerslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen