Bryggergården, Bogense

Omkring 1415 er et større byggeri, måske et stort stenhus, blevet påbegyndt. Herfra stammer den gotiske kælder med fire krydshvælvinger, båret af en svær midterpille under forhuset. Bygherren kendes ikke, men en herremand, Tue Nielsen, optræder i de skriftlige kilder omkring 1450, som en Bogense herremand. Nationalmuseet formoder, at det har været en borgmestergård og samtidig en herremands residens.

Det oprindelige gulvlag ligger omkring en halv meter under det nuværende. Som gården fremstår i dag med kraftigt bindingsværk på gårdsiden og de gamle kopbåndskonstruktioner ved det øverste bjælkelag, må hovedkonstruktionen dateres til 1600-tallet. Set fra gårdsiden kunne bindingsværkskonstruktionen se ud til at være en otte fag lang og to stokværk høj bygning med skråstivere i de yderste fag. Tagværket forekommer dog betydeligt nyere. På et tidspunkt, omkring 1820 bliver facaden moderniseret med en muring og pudsning og gjort symmetrisk med let fremspringende endefag og ensartede vinduer med fladbuet overkant. Porten stammer også fra denne periode og en stor del af de indvendige døre kan også være fra denne periode eller fra 1800-tallets midte. Det meste af Bogense brændte i 1824 og derfor præges byggeskikken fra tiden efter branden. Husene blev genopført af lokale håndværksmestre i den såkaldte købstadsklassicisme med dannebrogsvinduer i en fast rytme. Døre og porte blev anbragt i yderfagene og det blev tilstræbt at udforme facaden symmetrisk. Fra midten af 1800-tallet var der bryggeri i den store gård. Siden fortsatte bygningen med sidehuslænger, baghus og øvrige baghuse mod bybækken som købmandsgård med tilhørende bryggeri frem til århundredeskiftet.

Før stormen i december 1999 blev der påbegyndt en istandsættelse af det forfaldne baghus, som var fra ca. 1850 og som var blevet fredet i 1978 sammen med sidehuset. Baghuset blev så kraftigt beskadiget ved stormen, at fredningen blev ophævet i april 2000.

Forhuset indgår i husrækken langs Bogenses hovedgade, Adelgade og står mod gade som et grundmuret længehus på ti fag, hvor de to fag i enderne er fremhævede. I det østligste fag er portfaget, som fører ind til en stor, åben brolagt gård, hvor bindingsværkssidehuset afgrænser gården mod vest. Mod øst ligger et nyere garageanlæg. Der har tidligere ligget flere længer omkring gårdrummet, men de er i dag nedrevet eller styrtet sammen.

Forhuset er et bindingsværkshus i to stokværk over en høj kampestenssokkel med to kældre under. Bindingsværket er af egetræ og tavlene for en stor del ud muret med lersten. Mod gaden står forhuset pudset og muret med otte fag vinduer med to fremhævede og dobbeltbrede endefag. Mellem første og anden etage er en bred, trukken gesims med en udkraget øvre led, der gentages ved gesimsen mod taget. Gesimsledene er hvidmalet, mens facaden er malet mørkerød. Porten er en traditionelt udført, men ikke oprindelig, tofløjet revleport på pinolhængsler. Den er beklædt med fem bosserede fyldinger og har dobbelte slaglister. Mod portpillerne står to ældre afvisersten. I porten er tillige en indgang til lejligheden i stueetagen med ældre dør med tre fyldinger, formentlig fra midten af 1800-tallet.

Mod gården ses den oprindelige egebindingsværkskonstruktion med let udkraget overetage og højt, sorttjæret sokkelparti, sorttjærede stolper og hvidkalkede tavl. Bindingsværket er traditionelt med stolper og løsholte; i overetagen har hvert andet fag dokker og enkelte fag med korte skråstivere. Overgangsfoden er udført med rundede mursten, der er hvidkalkede. Gavlene er også i egebindingsværk, men er i dag skjult af højere nabobygninger. Det lange heltag med røde tegl er udbrudt og har tre skorstene i rygningen; alle med sokkel og krave. I de to østligste fag er den brede port med bræddeloft. Vinduerne på gadesiden er alle fladbuede med fire rammer i underetagen og to rammer i overetagen. I de brede endefag er vinduerne trerammede. I den vestre ende af huset er der over fire fag indrettet en butik med tre store ruder og en butiksdør med helrude. Vinduerne på gårdsiden er ældre, torammede med tre ruder i underetagen og firerammede med to ruder i underrammerne i overetagen, hvor isætningen af vinduerne har medført, at løsholtet er flyttet meget ned. Der er, ud over porten, to enfløjede dørpartier mod gården, begge er nyere, den ene med en utraditionel, vandre bræddebeklædning. Op til begge døre er stentrapper med fem stigninger. Der er også med lemme aflukket kældertrappe mod gården. Alle snedkerdetaljer er malet blå.

Under forhuset er en muret kælder, som er meget sjælden i en borgerlig bebyggelse og hvortil der er adgang inde fra sidehuset. En lang stensat gang, der er stensat på den ene side (i gavlen mod vest) og munkestenmurværk med sparenicher på den anden side, med jordgulv og kraftige bjælker med brede, meget gamle loftbrædder fører under forhuset ud mod gaden. For enden af gangen er en fladbuet, dobbeltfalset åbning ind til en næsten kvadratisk, overhvælvet kælder. Kælderens loft består af fire krydshvælvinger med retkantede ribber, der på det nederste stykke går over i rundede ribbesten af den såkaldte pærestavsform. De fire hvælv bæres af en muret, cirkulær midterpille. Mellem krydshvælvene er gjordbuerne spidsbuede, men både ribber og hvælvkapper løber af i de murede vægpartier, hvori der også er spidsbuede gemmenicher.

Gulvet er omhyggeligt lagt med pigsten og forsynet med en rende af tilhugget granit. Vægge og hvælv er hvidkalkede. Med adgang ude fra gården ligger yderligere en kælder under forhuset med vægge af store kampesten og med et bjælkelag, bestående af meget kraftige egebjælker. Både på første og anden etage er interiørerne præget af traditionelle overflader med ældre bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge med synlige bjælker med ældre loftsbrædder over – i stueetagen er dog pudsede lofter med en lille gesims. Ved ydermurene ses remmen samt enkelte kopbånd eller udskæringer efter kopbånd; særligt tydeligt i det gamle køkken mod gården på 1. sal, hvor det gamle jernkomfur stadig er sluttet til skorstenen. Vinduerne er mod gaden på første sal med traditionel, glat lodpost med trekvartstaf på hjørnerne, og er formentlig fra midten af 1800-tallet eller lidt senere. Rammerne er oprindelige. Derimod har de firerammede vinduer mod gården en usædvanlig udskåret tværpost med tandsnit, perlestav og en art løbende hund. Stilistisk må den betegnes som Louis-Seize, det vil sige ultimo 1700-tallet. Den tilhørende lodpost har platte-agtige former på hjørne og forside, men anverfere og stormkroge er dog fra midten af 1800-tallet. Dørene er enfløjede, trerammede, med indstukne hængsler og sandsynligvis fra den første del af 1800-tallet; en enkelt har egetræsådring. Dog findes der enkle, noget ældre enfyldingsdøre samt revledøre.

De indvendige trapper er ældre, relativt stejle ligeløbstrapper med værn af kvadratiske stave. Tagværket er et ældre, men ikke oprindeligt hanebåndstagværk, som er forstærket for hvert fag. Der er undertag.

Sidehuset er en énetages bindingsværksbygning med rødt heltag uden skorstene og andre åbninger. Den står på en sorttjæret kampestenssokkel og er 12 fag lang med en række vinduer, heraf er de tre nærmeste vinduesfag mod forhuset meget gamle, måske fra 1700-tallet sidste del, men rammerne er udtaget. Der er også en nyere revleport midtpå samt en revlehalvdør mod gården. Gavlen mod syd er nyopmuret i 1968, da den del af sidebygningen, som stødte ned til det tidligere baghus, blev revet ned. Herved fik sidehuset sin nuværende længde. Det indre af sidehuset står indrettet, dels som et åbent rum på fire-fem fag i sydeenden, dels i meget små rum. Bindingsværkskonstruktionen kan ses i ydervæggene og i enkelte skillevægge, hvor nogle af tavlene er udtaget, ligesom loftsbjælker og loftsbrædder er synlige. Der er et stort niveauspring ned til de sidste fem fag af sidehuset og her er en tværgående bindingsværksvæg, der ser ud til at være opbygget af svært egetømmer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed centralt i Bogenses historiske bymidte, hvor den i kraft af sin lange pudsede facade med de taktfaste, fladbuede vinduer og den dekorative port og ubrudte tagflade bidrager til det stemningsfulde gadebillede i Bogenses ældre bykerne. Facaden er opbygget over en symmetrilinje, men er ikke rigidt fastholdt. Forhusets facade er en afbalanceret blanding af beboelse og butik, som åbner sig mod de forbipasserende og den store port, som ofte står åben viser ind til det store gårdrum bag forhuset, som overrasker med sin store bindingsværkskonstruktion. Forhuset og sidehuset er med deres indbyrdes forhold, ens materialeholdning med det omfattende bindingsværk af stor miljømæssig værdi for Bogense.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Bryggergårdens sammensatte bygningskompleks, hvor den store, brolagte gårdsplads fortæller om et tidligere, meget større anlæg. Som brygger- og købmandsgård i byen er den et vidnesbyrd om et af byens gamle erhverv. Den gotiske, hvælvede kælder, som er temmelig enestående i Danmark i borgerligt byggeri midt i en by, er med sin uspolerede konstruktion og materialebehandling af stor kulturhistorisk værdi. Konstruktionens fine udformning peger på en funktion, der ligger ud over kældres almindelige opbevaringsformål. De velbevarede interiører med traditionelle overflader og velbevaret grundplan med gennemgående midtskillevæg og gennemgangsstuer mod gaden og en række mindre rum mod gården samt udgangen til gården er af kulturhistorisk værdi. Samtlige vinduer og døre, heraf en med velbevaret egetræsådring, er fra den klassicistiske og senklassicistisk periode og er ligeledes af stor kulturhistorisk værdi. De stejle ligeløbstrapper med indklædninger og bjælkelofterne samt de gamle gulve er en del af de kulturhistoriske værdier.

Den arkitektoniske værdi i Bryggergården ligger i det ydre i forhusets markante facade med let fremspringende siderisalitter i endefagene med port i den ene. Forhuset har en stor karakterfuld bygningskrop, som tegner sig fornemt i Adelgades husrække. Den enkle og prunkløse facadebehandling, hvor det vandrette betones med det gennemløbende gesimsbånd mellem første og anden etage samt ved taggesimsen, opvejes af de let buede overkanter på samtlige vinduer i facaden og over portåbningen. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den usædvanligt velbevarede og smukt murede, hvælvede stenkælder med ribber og midterpille. I de øvrige etager er det planløsningen med de mange små rum og stuer en suite langs gadefacaden, der rummer de arkitektoniske værdier. Sidehusets arkitektoniske værdi ligger i bygningens klare form, hvor det ubrudte tegltag holder sammen på bindingsværksvæggenes takt, som dog brydes af porte, døre og vinduer. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de fritliggende konstruktioner, der fortæller om bygningens funktionsprægede brug, forklarer konstruktionen og danner et stort rum i gavlen.

Læs videre om

• Adelgade 54, Bogense
• Harridslevgård, Skovby
• Østergade 19 og 19 C, Bogense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen