Harridslevgård ligger på Assensvej 3 og 1 A i Nordfyns Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Harritslevgård eller Harridslevgård er et gammelt krongods, som nævnes første gang i 1231. I 1589 overtog rigsråd Breide Rantzau den daværende middelalderborg, som han nedrev i 1606 og opførte i stedet den nuværende renæssancebygning i tre stokværk med et stort, ottekantet trappetårn. I 1753 gennemgik hovedbygningen en større ombygning. På det tidspunkt blev hovedbygningens mure hvidkalkede. Dog er de senere ført tilbage til de oprindelige røde, blanke mure. Den nuværende møllebygning er opført i 1834. Der har været mølle på stedet siden midten af 1600-tallet. Indtil 1825 hørte den under hovedgården Harritslevgård.

Beskrivelse

Harridslevgård ligger syd for Bogense i det åbne landskab omgivet af marker og en stor have med ældre træer. Hovedbygningen og sidefløjene er sammenbygget i et trefløjet anlæg omkring en pigstensbelagt gårdsplads, der åbner sig mod vest. Mod vest ved tilkørslen til gårdspladsen ligger en vinkelbygget vandmølle og en ladebygning. Nord for hovedbygningen ses en stor trelænget avlsgård, der ikke er omfattet af fredningen. Harridslevgårds hovedbygning består af en treetages vinkelbygning med en lang hovedfløj mod vest og en kort nordfløj, der er forlænget i en toetages portbygning. Hovedbygningen og portbygningen er opført i grundmur og har over høje granitkvadrede sokler rød, blank mur, der afsluttes af savsnitsgesimser og svungne gavle. Murværket bærer flere steder præg af tidligere vindues-, port- og døråbninger. Mellem anden og tredje etage er murankre med liljeformede forskudsjern, og på havesiden er hvide, vandrette sandstensbånd under alle vinduerne. På gavlene findes tillige forskellige, murede, vandrette bånd, murankre kvadremuringer, sandstensdetaljer og -inddækninger. Fløjene har heltage hængt med røde vingetegl, dog enkelte steder med sortglaserede tegl. Ved alle gavle ses i rygningen en skorstenspibe med sokkel og krave og i tagfladerne er få støbejernsvinduer.

Midt på hovedfløjens gårdside er et ottekantet trappetårn ligeledes i rød, blank mur med sandstenskvadre omkring alle kanter. Tårnet har et spåndækket, ottekantet spir, der afsluttes af en gylden kugle. På havesiden er to treetages høje næsten kvadratiske hemmelighedskarnapper med svungen frontgavl og teglhængt heltag. Foran den ene er en nyere, muret, terrasse med en trætrappe ned til haven. Derudover har hovedfløjen tre frontkviste med kvadret murværk og svungen gavl, og den korte nordfløj har både på gårdsiden og på havesiden en smal karnaplignende lude. Mod gårdspladsen er luden en del af et trapperum, mens den på havesiden er en hemmelighed. I det ottekantede tårnet ses en ældre, bred revledør med kannelerede pilastre på ydersiden samt ældre greb og hængsling. Døren er malet i to gule nuancer og sidder under et kurvehanksbuet stik med vederlags- og slutsten. I nordfløjens gårdside ses en ældre revledør og en tofløjet, skråtstillet revleluge i terrænet ned til kælderen. Mod haven ses en nyere, hvid, tofløjet havedør ud til terrassen. Hovedbygningen har hovedsageligt ældre vinduer, der i den nederste etage er torammede, og i de to øvre etager er korspostvinduer. I tårnet er kvadratiske, etrammede vinduer. Alle vinduer er malet hvide og lysegrå og har småtopsprossede ruder sat under kurvehangsbuede stik og blændinger. Øverst i tårnet findes rundbuede støbejernsvinduer og en rundbuet revleluge.

Der er tillige revleluger i kvistene og øverst i gavlene. Op ad den sydlige gavl er tilbygget en lille enetages bindingsværksbygning til en bageovn. Bindingsværksbygningen står på store kampesten, har hvidkalkede tavl og en enkel ældre revledør samt et rødt, teglhængt, helvalmet tag. Portbygningens rundbuede portåbning er mod nord indrammet af en sandstensportal bestående af to smalle søjler med granitbaser og statuer samt et overstykke med våbenskjold og herover en sandstenstavle med svungen indramning. I det gennemgående, brostensbelagte portrum, er den vestlige side hvidkalket, mens den østlige står i blank, rød mur. Loftet er pudset og hvidkalket. Portrummet lukkes mod nord af en ældre port med gående dør i den ene fløj. I portrummet er to hvidmalede fyldingsdøre med teglstenstrapper til den nordlige sidefløj samt en revledør til hovedbygningens nordfløj. I det indre er en ældre grundplan i store træk bevaret på alle etager. I de to nederste etager findes en korridor mod gårdspladsen, og i det ottekantede tårn er en oprindelig spindeltrappe. Den nederste etage har krydshvælvede lofter og her findes i den nordlige del et ældre køkken med åbent ildsted, mens der i den øvrige del er værelser og bad. På den mellemste etage ligger en række stuer en suite, et nyere køkken og en stor gennemlyst pejsestue ved den sydlige gavl.Den øverste etage rummer en gennemlyst riddersal. I hemmeligheds-karnapperne er indrettet nyere toiletter og anretterkøkkener.

I nordfløjens øverste etage og henover portbygningen ligger en række værelser, badeværelser og en ældre bitrappe mod gårdspladsen. Gennem hele bygningen er en velbevaret materialeholdning, herunder ældre og nyere bræddegulve, pudsede vægge og vægge med ældre tapeter samt pudsede lofter eller bjælkelofter med brædder imellem. I den store gennemgående stue på den mellemste etage og i størstedelen af den nederste etage er stengulve af ølands- eller teglsten og flere af stuers gulvbrædder er malet med skaktern. Der er mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystningspaneler, revledøre samt et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, og flere døre er ådrede. Stuerne har tillige panelbeklædte ydervægge, farvestrålende tapeter og mod gårdspladsen findes et rum med læderimiterede tapeter. Yderligere er der åbne kaminer ved gavlene og i det store køkken er et velbevaret interiør med et ældre støbejernskomfur. Tagetagen og tårnets spir er uudnyttet og fremstår med et ældre bræddegulv og en ældre, synlig tagkonstruktion og understrøgne tagsten. Hovedtrappen i tårnet er en spindeltrappe består af en muret pille og trin i træ med pudset og kalket underside.

I kælderen er ældre pigstensgulve og hvidkalkede mure og tøndehvælvedelofter. Der er bevaret store dele af en oprindelig spindeltrappe op til køkkenet. Vinkelret på hovedfløjen findes de to sidebygninger, hvoraf den nordlige er bygget sammen med portbygningen. Sidebygningerne er grundmurede og opført i én etage, med sorttjærede, høje sokler og hvidkalkede mure med profileret gesims og svungne gavle med murankre. Begge sidelænger har røde, teglhængte heltage med skorstenspiber i rygningen. Tagfladerne er mestendels ubrudte, men på den nordlige sidefløjs nordside er en række nyere tagvinduer. Bygningerne har enkle fyldingsdøre med stentrapper foran og torammede vinduer med småtopsprossede ruder. I den søndre sidelænge er vinduer og døre ældre, mens de i den nordlige hovedsageligt er nyere. Den sydlige sidelænge er indrettet til én bolig, med en uudnyttet tagetage, mens der i den nordlige sidelænge er indrettet flere lejligheder, hvoraf den ene er placeret i tagetagen. I den sydlige sidelænge er en ældre grundplan og en ældre materialeholdning, herunder støbte gulve, brædde- eller teglstensgulve, pudsede vægge og lofter, enkelte bræddelofter med synligt bjælkelag samt ældre fyldings og revledøre. Den nordlige sidelænge fremtræder meget ombygget med nyere materialer, bygningsdele og detaljer.

Vandmøllen består af en møllebygning med vest og en hermed sammenbygget beboelseslænge mod syd. Den vinkelbyggede vandmølle er opført i én etage af bindingsværk på en sorttjæret kampestenssokkel, dog er størstedelen af møllebygningen opført i grundmur. Bindingsværket er grønmalet og tavlene er kalket med jernvitriol. Flere tavl er udført med mønstermuring. Taget er hængt med røde tagsten og har halvvalm mod øst. Den grundmurede del er tillige kalket med jernvitriol mod gårdspladsen og vejen, mens den vestvendte mur er i blank, gul mur. Der er en skorstenspibe i rygningen på beboelseslængen og ældre støbejernvinduer i tagfladerne. Bygningen har ældre fyldings- eller revledøre, der er malet i samme grønne farve som bindingsværket. Hovedparten af vinduerne er ældre, hvidmalede, torammede vinduer med småtopsprossede ruder, dog er der i den grundmurede del et stort opsprosset ateliervindue og rødmalede, fladbuede støbejernsvinduer. Møllen har vandføring og stigbord og sluser, som dog ikke er intakte. Møllehjulet er et overfaldshjul.

I det indre er en ældre grundplan med en tydelig opdeling mellem beboelsen mod syd, og møllen mod syd. I hele bygningen er en traditionel materialeholdning, herunder ældre bræddegulve og -lofter. Der er ældre revledøre i møllen, og ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter i beboelsen. Der er tillige bevaret mølleinventar herunder, broværk med to kværne, tromlesigte, havrevalse og hejseværk. Under møllen er en høj kælder med stengulv og kraftig tømmerkonstruktion samt yderligere mølledele og en ældre ligeløbstrappe. Ladebygningen er opført i én etage i bindingsværk, der er sorttæret med hvidkalkede tavl. Bygningen bærer et stejlt, halvvalmet, rødt teglhængt tag. Midt på østsiden ses en hejsekvist med en rundbuet åbning og en tofløjet revleluge foran. Bygningen har ældre, sorttjærede revledøre og -porte samt rødmalede støbejernsvinduer. I det indre fungerer ladebygningen som stald, og udgør et stort rum med ældre tømmerkonstruktion, støbt gulv, bræddelofter og inddelinger til hestebokse.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Harridslevgård knytter sig til herregårdens placering i landskabet omgivet af marker og skove, der sammen med en kort rønne allé fra vest op til hovedbygningens pigstensbelagte gårdsplads skaber en særdeles stemningsfuld ankomst til hovedbygningen. Hertil kommer den miljømæssige værdi af de tilhørende bygninger omkring gårdspladsen, herunder portbygningen og sidebygningerne, der sammen med avlsgården mod nord, den fritliggende længe og møllen mod vest sætter rammerne omkring et velbevaret herregårdsmiljø. Den miljømæssige værdi knytter sig yderligere til de nære omgivelser omkring vandmøllen, herunder åen, der løber langs med bygningens vestside og stentrapperne i terrænet, der understøtter fortællingen om møllens funktion, der tidligere var vigtig for driften af en større herregård.

Kulturhistorisk værdi

Harridslevgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede anlæg med hovedbygning, gårdsplads, portbygning, sidebygninger, ladebygningen og vandmølle, der er et særdeles velbevaret eksempel på et helstøbt herregårdsanlæg, der går tilbage til 1600-tallet. På portbygningens portal mod nord, fastslås byggeåret 1606 på sandstenstavlen øverst, ligesom bygherren Breide Rantzaus og hans tre hustruers våbenskjold ses i arkitraven over porten. Harridslevgårds lange historie kan aflæses i bygningernes forskellige udtryk samt i hovedbygningens mange tilmurede åbninger, der stammer fra tidligere døre og vinduer. At hovedbygningen blev opført i begyndelsen af 1600-tallet ses i de klare referencer til renæssancen, i de blanke, røde mure af store munkesten, de karakteristiske svungne gavle, heltage, trappetårnet, hemmelighedskarnapper og detaljer i sandsten samt anvendelsen af murankre med liljeformede forskudsjern. Den tøndehvælvede kælder er antageligt fra før 1600 fra den tidligere borg, der blev revet ned inden Breide Rantzau opførte den nuværende hovedbygning.Facadens firerammede vinduer er, i deres taktfaste placering, form og opsprosning, tidstypiske for midten af 1700-tallet og vidner dermed i det ydre om den store ombygning.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de forskellige interiører, dels fra starten af 1600-tallet, dels de senere ombygninger i 1700-tallet. Spindeltrappen i tårnet er et velbevaret eksempel på en 1600-tals trappe. De krydshvælvede lofter og den store riddersal med kraftigt, synligt bjælkelag samt de mange åbne ildsteder ved gavlenes store skorstenskerner er tillige tidstypiske bygningsmæssige træk fra renæssancen. Stuernes interiører på den mellemste etage har mange bygningsdele og -detaljer fra 1700-tallets barokke stilperiode. Det gælder især de forskellige tapeter, brede et- og tofløjede døre med håndsmedede hængsler og profilerede gerichter samt hel-, brystnings- og lysningspaneler. Ydermere er der stor kulturhistorisk værdi ved de bevarede grundplaner, der vidner om hvordan hovedbygningen oprindeligt var opdelt med de repræsentative stuer og riddersalen i hovedfløjens to øverste etager, mens domestikrummene var i den nederste etage og de private sovegemakker i nordlængen. Rummenes funktion er aflæseligt i interiører og bygningsdetaljerne. I domestikrummene gælder det især køkkenets velbevarede, åbne ildsted og støbejernskomfuret samt hele køkkenet og den øvrige etages enkle og robuste materialeholdning. Hertil kommer kælderens delvist bevarede trappe, som vidner om at der har været adgang direkte fra køkkenet til kælderens kølige rum samt den store bageovn i bindingsværkshuset på sydgavlen. Kulturhistorisk værdi har også de sekundære trapper, der gav tjenestefolkene uset adgang mellem etagerne, mens hovedtrappen i tårnet forbinder de repræsentative stuer og sale. Der er stor kulturhistorisk værdi i anlæggets bygningshierarki, hvor sidelængerne underlægger sig hovedbygningen i størrelse og materialeholdning. Sidelængernes enkle fremtræden med få detaljer, enkle torammede vinduer og skorstenspiber afspejler funktionen som ydmyg bolig for tjenestefolket. Ligeledes indføjer vandmøllen og ladebygningen sig i anlæggets hierarki. Vandmøllen med bevaret stensætninger, åen og mølleinventar er et tydeligt eksempel på en hjælpefunktion, og trækkraften herfra var nødvendigt på en herregård. Dertil kommer at vandmøllen i sin materialeholdning samt bygningsdele og -detaljer vidner om, at bygningen både har indeholdt bolig og møllefunktion. Det samme gør sig gældende for ladebygningen, der i kraft af sin enkle brugsorienterede karakter med revledøre, -porte og støbejernsvinduer er en typisk lade- og staldbygning. Høgabet og den store ubrudte tagflade vidner om tagetagens brug som opbevaringsrum.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Harridslevgård knytter sig i det ydre til den markante renæssancehovedbygning, hvis proportionering, og homogene materialer giver et elegant og herskabeligt udtryk. Hovedbygningens sluttede form understreges af det gedigne murværk i rød, blank mur og de ubrudte, røde heltage. Murfladernes forholdsvis enkle og ensartede karakter, de ensartede gavle og kviste samt murdetaljerne er tillige indarbejdet i en arkitektonisk og dekorativ helhed. Opfattelsen af bygningen som en enkel, monolitisk form skyldes tillige at vinduerne er placeret i murflugt uden relief. Bygningen har en opadstræbende karakter, der understreges af den smalle grundplan med helgavle, som ender i høje skorstenspiber og i det markante trappetårn med spir og hemmelighedskarnapper med helgavle. Det vertikale modsvares på elegant vis af de horisontale lagdelinger, der kommer til udtryk i soklen af granitkvadre, sandstensbåndene, vinduessætningen samt hovedgesimsen. Endelig er der stor værdi i gavlenes sandstensdetaljer, der accentuerer de svungne former. Hertil kommer den markante portal omkring portåbningen, der danner en unik indramning af ankomsten til gårdspladsen fra nord. I det indre aflæses middelalderarkitekturen i de dybe vinduesnicher, hvor murenes enorme tykkelse fornemmes samt i den hvælvede nedre etage og de kraftige bjælkelofter, der er med til at skabe markante og stemningsfulde rum. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de mange gennemarbejdede detaljer i stuer og værelserne, hvor paneler, tapeter, døre, stukkatur og forskellige bemalinger skaber overdådige helstøbte og varierende interiører. Den arkitektoniske værdi i de øvrige bygninger knytter sig primært til deres enkle og brugsorienterede udtryk i grundmur eller bindingsværk med ubrudte tagflader og skorstenspiber. Hertil kommer de ensartede, ældre vinduer og døre, der harmonerer med den øvrige materialekarakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links