Adelgade 54, Bogense

Adelgade 54 har gennem 1800-årene været i forskellige håndværkeres ejerskab, skomager Woldiederich, købmand Krøll og af forskellige farvere. I 1907 blev ejendommen solgt til slagter Hans Andersen, som indrettede sit slagterudslag i de første tre fag fra porten.

Forhuset, Adelgade 54, ligger ud til Adelgade, byens hovedgade. Huset er langhus af bindingsværk i to etager med kælder under. Sammenbygget med forhuset er et enetages sidehus og i den lange have, som strækker sig ned mod vandet ligger et selvstændigt baghus omtrent midt på grunden. Sidehus og baghus er ikke fredede. Forhuset anvendes til beboelse.

Bygningen står over en lav syld af tilhuggede granitsten i bindingsværk, hvor fagdelingen er udført som dobbeltstolper, som er fornaglet i en fodrem. I overgangsfoden mellem stuen og første etage ses de glat afskårne bjælkeender fra etagedækket. Herover en toprem, et overgangsled, hvorover næste etages fodrem ligger. Herefter fortsætter bindingsværket med samme konstruktionsmetode. I hvert fag er en løsholt og en dok, yderfagene har yderligere en skråstiver. Topremmen er på gadesiden skjult af en stor, profileret trægesims. Den frie gavl afsluttes op mod taget med en treledet, hvidmalet trægesims. Portfaget har rundede skråstivere øverst i portåbningen; porten er en nyere, men traditionelt udført revleport med asymmetrisk opdeling mellem gående og stående fløj. Hængsling og lukketøj er ældre og genanvendt. Vinduerne er torammede med tre ruder i hver ramme, hvor rammetræet er rødmalet som bindingsværket og rammerne hvidmalede. Heltaget af røde vingetegl har en halvvalm på den frie gavl. I rygningen er to skorstenspiber i gule sten med sokkel og krave. To riste i gadebelægningen røber, at der er kældervinduer under gadeniveau i den østlige del af bygningen. Portrummet er lagt med pigsten, væggene står med sorttjæret bindingsværk, tavlene er berappede og hvidkalkede. Loftet i porten består af grønmalede brædder. I portrummet er to ældre, grønmalede døre, en enfløjet med overvindue, som sandsynligvis er fra kort efter år 1900 og en tofløjet. Den tofløjede har fem fyldinger med bosseringer og dobbelte slaglister samt en profileret indfatning. Dør og indfatninger må dateres til perioden omkring 1830-1850. På gårdsiden er stueetagen omsat i grundmur med relativt små, gule sten. Overetagen er pudset og afsluttes af en trukken gesims med tandsnit. Vinduerne er her torammede, men lavere end på gadefacaden, hvorfor rudeformatet er lavformat. I de to østligste fag er påbygget en nyere, muret sidebygning med ensidig taghældning. Sidebygningen er ikke fredet.

I det indre er huset indrettet på traditionel vis med en toløbstrappe bag den dobbelte fløjdør i porten. Trappen har drejede balustre og pudsede løb og må være samtidig med den brede hoveddør. Fra trappen er adgang til overetagen og loftet, mens en lille trætrappe giver adgang til kælderen. Den enfløjede dør i porten giver direkte adgang til husets køkken, som ligger mod gaden, da det er indrettet i stedet for en tidligere butik på dette sted. Derfor er vinduerne her også nyere. De øvrige rum i stueetagen er indrettet til stuer mod gade og have. På førstesalen er der indrettet stuer, blandt andet en stor stue i hele husets længde mod gaden. Det ses af et spor på gulvet og på en murflange, at der engang har været tre stuer. Lofterne i førstesalen er bjælkelofter med plader imellem.

Tagkonstruktionen er ældre, af fyrretræ og er af hanebåndstype med banevareundertag. Gulvet er ældre og i loftrummet er der et ældre bræddeafdelt værelse med gammelt tapet, samt et bræddeafdelt gæsteværelse i gavlen. Kælderen har et med stolper understøttet bjælkeloft med brædder mellem, væggene, som delvis er kampesten, er pudsede og kalkede, mens gulvet har pigstenbelægning.

Af inventar skal fremhæves førstesalens og loftetagens 1700-tals døre med to fyldinger og bukkehornsbeslag eller indstukne hængsler samt de ældre revledøre. I stueetagen er dørene med tre fyldinger og stammer nok fra en modernisering i midten af 1800-tallet. Vinduerne mod gården er fornyede og udført som koblede rammer med en hulpost. På gadefacaden er vinduerne, særligt på førstesalen, ældre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed centralt i Bogenses historiske bymidte, hvor den i kraft af sit kontrastrige rødt optrukne bindingsværk med lyse tavl med de næsten ubrudte teglhængte tagflader, bidrager til det stemningsfulde bymiljø i den ældre bykerne i Bogense. Selvom huset er omgivet af grundmurede huse i en lidt større skala, markerer bindingsværkshuset sig tydeligt, både gennem den store, rødmalede port, men også fordi der er en slippe mellem Adelgade 54 og naboen i nr. 52. Det giver mulighed for at opleve lidt af den høje bindingsværksgavl mod vest. Bindingsværksgavlen mod slippen er en vigtig miljømæssig værdi.

Husets kulturhistoriske værdi ligger både i den traditionelle bindingsværkskonstruktion med det rige bindingsværk med dobbelte stolper i fagene, den solide konstruktion og gode dimensioner i træværket. Bygningen fortæller med den brede port om tidligere tiders brug og anvendelse af de lange grunde, der gik fra Adelgade ned til vandet, hvor der var brug for at kunne komme ind med hestevogn og varer. Husets to skorstene fortæller, at huset er bygget af en velhavende bygherre, som har haft mulighed for at varme alle rum op. Det samme understreges af de mange vinduer mod gaden.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den traditionelle grundplan, som her afspejler, at der har været butik i de tre vestligste fra porten, hvor også indgangen til butikken var. I dag ligger køkkenet her, men det må tidligere have været placeret mod gården eller måske ligefrem i et tidligere sidehus. Forskellen mellem inventaret i stueetagen, hvor døre og indfatninger er fra midten af 1800-tallet og senere, til førstesalens 1700-tals døre afspejler givetvis, at boligen på førstesalen ikke har haft samme behov for fornyelse, som underetagens erhvervsprægede funktion.

Den arkitektoniske værdi ligger i husets hovedform med det velformede, ubrudte tag med de to pyntelige skorstenspiber. Hertil kommer det gedigne bindingsværk og den store port og den frie, vestre gavl, som viser det gode håndværk fra perioden. Vinduernes taktfaste placering i fagene holder facaden i balance. Samtidig forklarer det synlige bindingsværk tydeligt opbygningen og stabiliseringen af konstruktionen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til rummenes disposition med hovedtrapperummet op mod porten, stuerne mod gaden og mindre rum mod haven. De indvendige døre fra 1700-årene fortæller om planløsningens holdbarhed.

Læs videre om

• Egebjerggård, Einsidelsborg (tidl.), Krogsbølle
• Margård, Vigerslev
• Tværskov Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen