Østergade 36
.
Østergade 36
.

Østergade 36 ligger på Østergade 36 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Østergade 36 blev opført før 1744. Bygningen optræder første gang i brandtaksationerne i 1744, hvor det bestod af et firefag langhus i bindingsværk på et stokværk med en bagbygning på tre fag og en stald på fem fag. I ca. 1764 blev bygningen forhøjet til to etager af skrædder Jacob Bahr. Man formoder, at bygningens side mod gaden blev grundmuret ved denne lejlighed, og at baghuset blev udvidet med et fag. Stalden blev ombygget i 1863 til et grundmuret beboelseshus på seks fag. Det nuværende Nørregade 10. For- og sidehus er løbende blevet istandsat siden 1970'erne. Sidehuset har mistet sine to skorstene. De fleste indvendige skillevægge er i tidens løb blevet gennembrudt.

Beskrivelse

Østergade 36 ligger på en lang, smal grund på hjørnet af en lille ubebygget grund mod vest, hvor der i dag er en lille plads. Forhuset er et toetages langhus på fire fag med en grundmuret gadeside, bræddebeklædt vestgavl og -side af bindingsværk. Mod nord er forhuset sammenbygget med et sidehus. Heltaget er et ubrudt, stejlt saddeltag af røde teglsten med en skorstenspibe i rygningen. Forhusets gadeside er hvidmalet og står på en sortmalet sokkel. Gavlsidens bindingsværk står med hvidkalkede tavl og opstolpet træværk. Facaden afsluttes af en profileret hovedgesims og har 13 liljeformede murankre. Alle vinduer er traditionelt udførte en- eller torammede, hvidmalede og opsprossede. Hoveddøren udgøres af en traditionelt udført hvidmalet rammedør med tredelt overvindue.

Sidehuset er et toetages gavlhus på fire fag med en grundmuret side mod nord og bindingsværk som forhuset mod vest og øst. Taget er som forhusets. Facaden har otte murankre. Alle vinduer er traditionelt udførte torammede, hvidmalede og opsprossede. Havedøren er nyere med glasfyldinger.

I det indre er den oprindelige planløsning delvist bevaret i forhuset med gennemgående diele i den østre side med adgang til stue og køkken mod gaden samt bryggers mod sidehuset. Fra diele er der via en ældre trappe adgang til første etage og sidehuset. Første etage i både for- og sidehus består af en fordelingsgang med adgang til en række mindre rum og badeværelse. Sidehusets stueetage består af en større stue med adgang til haven. Interiørerne er gennemgående præget af ældre og traditionelle overflader med stengulv i diele, bræddegulve, synligt bindingsværk, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Hertil kommer fyldings- og revledøre med greb, beslag og klinkefald, gerichter og vinduesdetaljer, herunder enkelte ældre anverfere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Østergade 36 knytter sig til bygningens placering i Østergade, hvor den er med til at fastholde gadens bevarede og karakteristiske bybillede. Østergade udgør en af hovedgaderne i den ældre del af Tønder, og bygningen er dermed med til at opretholde et af Tønders ældste og mest betydningsfulde gadeforløb.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Østergade 36 knytter sig i det ydre til forhusets fremtræden som en forholdsvis utraditionel bygningstype i Tønder fra 1700-tallet: Et beskedent langhus med en enkel facade med få dekorationer. Et langhus fra 1700-tallet har i samtiden været et sjældent syn i Tønder, hvor de fleste bygninger lå med gavlen mod gaden, men det har været almindeligt i andre danske byer f.eks. Aabenraa. Dog har det været egnskarakteristisk i slutningen af 1700-tallet, at forhuset blev ombygget, så det fik grundmuret facade, men beholdt gavlene af bindingsværk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist traditionelle grundplan med en gennemgående diele og stue. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og bræddelofter med fritliggende bjælkelag, der ligeledes har værdi, idet de vidner om bygningens alder og fastholder en historisk atmosfære.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Østergade 36 er relateret til de to sammenhængende bygningskroppe, der samles af det udbrudte, røde teglhængte tag og bindingsværket på siderne af både for- og sidehus. Der er endvidere arkitektonisk værdi knyttet til den enkle facade med hovedgesims og elegant udformede liljeformede murankre, der skaber variation på en ellers enkel facade. Hertil kommer, at vinduerne er trukket svagt tilbage fra facaden, der giver en reliefvirkning og skaber en lys/skygge-effekt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links