Spikergade 9, Tønder

Spikergade har altid fungeret som en baggade til den hermed parallelt beliggende handelsgade Storegade. Handelsgadens langstrakte matrikler dannede nordsiden af Spikergade og her lå baghusene, der rummede butikkernes varelagre. Spiker er et dansk udtryk for det tyske ord Speicher, der betyder lager. Spikergade har således sit navn fra gadens oprindelige funktion som baggade med pakhuse til hovedgadens store købmandsgårde. Herudover var Spikergade en gade, der husede arbejdere og håndværkere.

Omkring 1770 lod drejer Paul Rottmer tre ældre bindingsværksboder ombygge. Ejendommen bestod af en bod på to fag med indkørsel i et stort fag, en bod på ligeledes to fag samt en bod på tre fag, alle i en etage. Det nye hus var et toetages, ottefags langhus af bindingsværk, hvoraf to fag var indkørsel, dertil hørte en tofags stald og et halvtag. I huset boede omkring midten af 1800-tallet først guldsmed Nommen Petersen, dernæst guldsmed og urmager Ferdinand Löch. I 2009-2010 blev bygningen restaureret ved Jørgen Overbys Tegnestue, hvor blandt andet bagsiden i bindingsværk fik udskiftet det rådne tømmer og skorstenspiben blev atter ført op i rygningen. Endvidere blev kældervinduet i karnapen muret til.

Det fritliggende længehus indgår i Spikergades nordlige husrække. Bag længehuset er et aflangt gårdrum. Længehuset er seks fag langt med et portfag mod vest. Det er opført i bindingsværk i to etager med et rødt, teglhængt heltag og i rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gården ses to nyere støbejernsvinduer. Soklen er pudset og sortmalet. Gadesiden er grundmuret og pudset og fremtræder i en lysegrøn farve. Øverst afsluttes gadesiden af en hvidmalet profileret trægesims. Vestgavlen er grundmuret og pudset som gadesiden, men i modsætning til denne er vestgavlen hvidmalet. Østgavlen er af bindingsværk, men kun gavltrekanten står pudset og hvidmalet, den nederste del står derimod med synligt tømmer og tavl af røde sten. Gårdsidens bindingsværk er synligt og er kalket hvidt over stok og sten, øverst afsluttes gårdsiden af en hvidmalet sugfjæl. Bygningens vinduer er nyere, men traditionelt udført med bevarede hjørnebånd og stabler. Mod gaden er der tre korspostvinduer med fælles sålbænk i stueetagen, mens der i overetagen er torammede og todelte vinduer, ligesom på gårdsiden. Over portfaget er der på begge sider et etrammet vindue, og i vestgavlen er der to etrammede vinduer. Samtlige vinduer er hvide. Mod gaden fører et granittrin op til en nyere tofløjet fyldingsdør med et tophængt overvindue. Døren er malet grøn med mørkegrønne stafferinger. Døren indrammes af en hvid, profileret indramning i puds med fordakning. Vest for hoveddøren er en grundmuret, skråsidet karnap med fem fag korspostvinduer og pyramidetag af zink over en profileret trægesims. Portåbningen mod vest flankeres af to stolper med kopbånd og overligger. I portåbningen er en ældre, grønmalet, midtdelt revleport med gangdør i den ene side. I portrummet er der pigstensbelægning, synligt rødopstolpet bindingsværk med gule tavl mod øst, mens loftet udgøres af synligt bjælkelag med nyere loftsbrædder. På gårdsiden er en nyere, hvidmalet, todelt revledør med et firkantet glug i den øverste del og en kattelem i den nederste del. Længehuset rummer en bolig. Den ældre planløsning er bevaret med en tværdiele, hvori der står en ældre ligeløbstrappe. På hver side af dielen er der mod gaden en stue og en karnapstue, mens der mod gården er et køkken og et badeværelse. På første sal er fire værelser, to på hver side af trapperummet over dielen, omend en del af skillevæggen fra trappen til ydervæggen mod gaden er fjernet. Fra et værelse mod gården fører en nyere tretrins trappe op til et rum over porten, hvorfra en nyere ligeløbstrappe fører op til det udnyttede loftsrum, hvor der er fritliggende hanebånd. Under karnapstuen er der et kælderrum med støbt gulv, pudsede vægge og et loft, der er efterisoleret. Generelt fremtræder bygningen med ældre overflader og materialer, herunder bræddegulve, pudsede vægge, traditionelle bræddevægge, synligt bjælkelag med knægte og loftbrædder. Hvor der er anvendt nye materialer er disse traditionelle for bygningen, som eksempelvis ølandsfliserne i forstuen og de nye bræddegulve i port- og loftsrummet. Der er endvidere bevaret en mængde ældre bygningsdetaljer, herunder gerichter, fyldingsdøre, greb og beslag samt loftslemme.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens placering som en del af husrækken, hvor den er med til at fastholde og understrege Spikergades oprindelige karakter af både små og store gavl- og længehuse. Hertil kommer, at bygningen på grund af sin højde, sit formsprog og sine materialer er meget betydningsfuld for det samlede historiske gadebillede i en af Tønders ældste gader.

Længehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens forholdsvis beskedne størrelse med fem fag beboelse og et bredt portfag, der gav adgang til gårdrummet, og dermed er et vidnesbyrd om Spikergades traditionelle matrikelstruktur for en håndværkerbebyggelse. Hertil kommer bygningens beskedne størrelse med den forholdsvis lave overetage, der har samme udtryk og karakter som gadens øvrige toetages lejevåninger, hvilket Spikergade 9 inden ombygningen også oprindeligt var. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den repræsentative, grundmurede og pudsede gadeside, som med sine bygningsdetaljer, herunder karnappen og den indrammede hoveddør skulle manifestere ejerens velstand. Karnappen er et af de mest karakteristiske bygningselementer på de ældre huse i Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, og ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens øgede velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet bagved end et traditionelt vindue. Karnappen gav endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv. Karnapperne var således et vigtigt dekorativt, arkitektonisk element og deres konkrete udformning kom til at afhænge af tidens stilmæssige forandringer. Således ændrede karnappen udformning i løbet af de århundreder, hvor den var populær, og karnapperne fremstår i dag meget forskelligartede, men som en yderst vigtig del af byens historie og byggeskik.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med en gennemgående tværdiele, der ud over at give adgang til gården gav adgang til stuerne mod vejen, herunder karnapstuen, der lokalt kaldes en dørns, samt de sekundære rum mod gården. Endvidere er der værdi ved de ældre bygningsdetaljer som de knægtbårne bjælker, de synlige bræddeskillevægge, hvoraf nogle har ældre bemalinger og blomsterborter, de enkle bræddepaneler på ydervæggene, de prominente en-, to- og trefyldingsdøre med ældre smedede beslag herunder bukkehornsbeslag samt greb og profilerede gerichter, der alle er med til at understrege bygningens alder. Endelig kommer de i etagedækkene bevarede lemme, der vidner om at tagetagen på traditionel vis blev anvendt til opbevaring samt til den oprindelige loftstrappe, som ligger opbevaret på hanebåndene i loftsrummet.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede bygningskrop med heltag, skorstenspibe i rygningen og ubrudt tagflade mod gaden. Hertil kommer kontrasten mellem facaderne, hvor gårdsiden står helt enkel i overkalket bindingsværk med overgangsfod, knægtbåren vandnæse og sugfjæl, fremtræder den mod gaden pudset og malet, udsmykket med en høj, profileret trægesims. Hertil kommer, at facaden prydes af en karnap med en profileret trægesims med tandsnitsudsmykning samt en hoveddør med en profileret portal med fordakning, der giver det forholdsvis beskedne hus et prægtigt udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens helstøbte fremtræden med ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer. Samspillet mellem bræddegulvene, de pudsede vægge, bræddevæggene, bræddepanelerne, de synlige bjælkelag med loftbrædder, gerichterne og fyldingsdørene med alle detaljer samt de partielt afdækkede bemalinger bibringer rummene en stemningsfuld og historisk atmosfære.

Læs videre om

• Madam Weiles Hus, Møgeltønder
• Smedegade 2, Tønder
• Torvet 6, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen