Torvet 6
.
Torvet 6
.

Torvet 6 ligger på Torvet 6 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Torvet 6 blev opført i 1822 af Broder Brodersen. Det nuværende gavlhus erstattede et fem fag dybt gavlhus, et trefags bagehus og tre boder mod Nørregade. Der er sandsynligvis bevaret murværk fra den tidligere bygning i den nuværende langside mod nord. På et ældre fotografi omkring 1980, ses det, at bygningen tidligere har haft bislagsbænke på den tidligere trappe foran indgangsdøren. Disse er sandsynligvis blevet nedtaget i forbindelse med en senere ændring af trappen. I det nuværende gavlhus er der udført forskellige moderniseringer i anden halvdel af 1900-tallet, herunder nyere overflader på vægge, gulve og lofter, samt nye køkkener og badeværelser.

Beskrivelse

Torvet 6 ligger på vestsiden af Torvet, centralt i Tønders ældste bykerne. Torvet 6 er et fire fag bredt og otte fag dybt, toetages, grundmuret gavlhus. Bygningen bærer et teglhængt heltag med røde vingetegl og en skorsten i rygningen. Facaden står glatpudset og gråmalet og har midtfor en tofløjet indgangsdør i Louis Seize-stil med fyldinger og ruder, ovenover er der et tredelt overvindue. Døråbningen omgives af en træportal med halvsøjler og et konsolbårent overstykke. Foran døren er en tretrins granittrappe. Til højre for døren sidder en femfags, buet karnap med klassicistiske vinduer og blyinddækket tag. Karnappens udskårne gesims er prydet med konsoller, og en frise med halv- og kvartrosetter. Til venstre for døren er et butiksvindue med helrude og et fladbuet overvindue. Dette indrammes ligesom de torammede, to- eller tredelte vinduer i gavlen af trukne, fladbuede pudsindramninger. Sålbænkene fremstår ligeledes profilerede og hvidmalede. Gavlspidsen prydes af en rund medaljon med et kvinderelief, der er hvidmalet ligesom facadens øvrige pudsdetaljer. En stor del af nordlige langside er sammenbygget med nabobygningen Torvet 5. Mod syd adskilles Torvet 6 fra nabobygningen ved en meget smal slippe. Baggavlen og den frie del af nordlige langside er opført i rød, blank mur, her er vinduerne nyere, torammede og opsprossede vinduer, der alle er hvidmalede. Der er vandrette murstik over alle vinduesåbninger. I baggavlen sidder ligeledes en nyere havedør. Langs den nordlige langside er der en kældertrappe. I det indre er store dele af den traditionelle plan bevaret med en gennemgående diele. Langs den nordlige langside ligger karnapstuen (dorns), køkken, kældernedgang samt en stue (pesel) mod baggavlen. Langs den sydlige langside er der en mindre stue mod gaden en ældre trappe til første sal med drejet mægler og drejede balustre samt et rum mod baggavlen. Det ældre bjælkelag fremstår ovevejende synligt med nye loftbeklædning imellem. I stueetagen er de oprindelige fyldingsdøre bevaret, gulvene er beklædt med tæpper eller laminat, og væggene er tapetserede eller beklædt med bemalet væv. På første sal er der to stuer mod gaden samt bad og køkken og stue med en nyere, kakkelbeklædt pejs mod baggavlen. Denne etage kendetegnes af de samme overflader som i stueetagen og på nogle lofter er der udbedringer efter vandskade, der er udført af nye materialer. På første sal er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre og gerichter samt synligt bjælkelag i flere rum. Tagetagen er indrettet til lejlighed i nyere tid og fremstår med nyere overflader. I kælderen er den ældre rumfordeling bevaret, og rummene fremtræder med synligt bjælkelag og bræddelofter. Den oprindelige gulvbelægning af kvadratiske klinker eller gule mursten lagt i knasfuge er også bevaret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Torvet 6 knytter sig til gavlhusets beliggenhed ved Torvet, hvor den karakteristiske og markante gavl indgår harmonisk i rækken af gavlhuse og langhuse i Torvets vestlige side.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Torvet 6 relaterer sig i det ydre til det grundmurede gavlhus med den karakteristiske rigt udsmykkede indgangsdør med karnap ved siden af. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Hertil kommer karnappen, der er et af de mest karakteristiske bygningselementer på husene i den ældre del af Tønder. Karnappen er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet, men det er især i 1700-tallet, at den for alvor bliver anvendt som arkitektonisk element. Tønder oplever i 1700-tallet en kraftig opblomstring i byens handelsliv, hvor især produktion af og handel med kniplinger spillede en central rolle, og karnappen kan således ses som et fysisk vidnesbyrd på byens øgede velstand. Karnappen forekommer primært i byer med udpræget gavlhusbebyggelser og har fra begyndelsen haft en funktionel betydning, idet denne bebyggelsestype giver få muligheder for vinduer i rummet mod gaden. I Tønder bliver karnappen efterhånden også et dekorativt, arkitektonisk element og den konkrete udformning kommer til at afhænge af de stilmæssige forandringer. Karnappens udformning ændrer sig således i løbet af århundrederne, og de fremstår i dag meget forskelligartede, men der er dog fællestræk, som ses i mange karnapper. Karnappen er oftest placeret ud for dørns, i nogle huse ud for dielen og på de større huse, både lang- og gavlhuse, ses ofte to symmetrisk placerede karnapper. Endvidere er karnapperne oftest i en etage og har en skråsidet hovedform med en bredde på fem fag, tre lige fag og to smigfag. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til indgangsdøren, der på traditionel vis er tofløjet med fyldinger. I Tønder ses mange indgangsdøre udført som revledøre med udvendige, pålagte fyldninger og rammestykker. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til plandispositionen, der er karakteristisk for nybyggeriet i Tønder i slutningen af 1700-tallet og ind i 1800-tallet. Her er dielen placeret næsten i midten og strækker sig gennem hele forhuset. På traditionel vis er der gennem dielen adgang til dørns med karnap, køkken og pesel i bygningens nordlige side, mens den vestre side udover en trappe til første etage, også rummer et kontor og en ekstra stue mod henholdsvis gavl og baggavl. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele som fyldingsdøre, gerichter, loftbjælker og trappe, der vidner om bygningens alder, høje status og tidligere anvendelse.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det traditionelt opbyggede gavlhus i to etager. Det ret store hus fremstår markant i bybilledet og den overordnet symmetriske facade med detaljerig indgangsdør, karnap samt vinduesindramninger giver bygningen et velproportioneret og værdigt udtryk. Hertil kommer den regelmæssigt opbyggede baggavl, hvis enkle, blanke murværk understreger denne sides funktionsbetingede og solide udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de relativt store stuer, hvor de mange vinduer giver et smukt og rigeligt lysindfald. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele som eksempelvis fyldingsdøre, klinkegulve og trappen med drejede balustre og mægler, der fastholder en autentisk, historisk stemning i interiøret.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links