Slotsgaden 13, Møgeltønder ligger på Slotsgaden 13 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn.

Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Den nordre husrække, i Slotsgaden, blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs Strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I Slotsgade blev nordre husrække anlagt først, idet man begyndte fra øst, bla. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem. Slotsgaden 13 blev opført som et stuehus på seks fag i 1738-39 af Niss Sæds tre døtre. I 1794 var der endvidere en staldbygning på tre fag. I 1805 oplyses det, at begge bygninger er grundmurede og at stuehuset har stråtag og skorsten. I 1812 nævnes en bilæggerovn i stuehuset og i 1824 fremstår stuehuset med tegltag. Oprindeligt var der i stedet for et vindue i arkengafen, en luge i et fladbuet murhul med profileret bryn. Da lugen blev udskiftet til et torammet vindue blev spejlet over vinduet udmuret med røde sten. Dette spejl fremstod omkring 1950 hvidkalket. Tillige havde bygningen frem til 1950'erne stadig hvidmalede skodder for facadens vinduer.

Bygningen har gennem århundreder været ejet af personer med forskellige position, herunder både kaptajner, organister, en skolelærer og af slotsgartneren, hvilket sandsynligvis er årsagen til at haven fremstår med så mange faconklippede træer og buske.

Beskrivelse

Bygningen ligger på den sydlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammet af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 13 er et seks fag, grundmuret længehus, opført i én etage. Murværket fremstår i mørkerød, blank mur mod gaden med delvist optrukne hvide fuger og en sortmalet sokkel, mens havesiden og de to gavle er delvist pudsede og rødkalkede. Begge langsider og de lave overgavle afsluttes af en hvidmalet profileret gesims, dog er en del af havesiden ommuret og her mangler gesimsen. Gavlene har tillige, i bjælkelagshøjde, et profilleret gesimsbånd. Taget er et stejlt trekvartvalmet tag belagt med røde vingetegl og i tagryggen ses en skorstenspibe i rød, blank mur. Facadens andet fag fra øst er rejst i en frontkvist, lokalt kaldet en arkengaff, henover bygningens hoveddør. Over arkengaffens vindue ses årstallet 1739 i gavltrekantens murankre samt en trekantet glug og langs de skrå tagflader er hvidmalede vindskeder. Hoveddøren er placeret under et kurvehanksbuet stik, og udgøres af en ældre, sortmalet, flammeret dør med ældre greb og beslag og et rundbuet overvindue, der har dekorativt udskårne sprosser. I de to gavle samt omkring facadens hoveddør og i arkengafen ses ældre murankre, der omkring døren er liljeformede. I havesiden findes desuden en ældre, sortmalet revledør med klinkefald. Bygningens vinduer er i facaden og i østgavlen ældre, torammede vinduer med småtopsprossede ruder, mens havesidens vinduer er nyere tre- eller firerudede vinduer. Alle vinduerne er hvidmalede. Facadens vinduer har tillige bevaret ældre skoddestabler. I begge gavle ses to små rundbuede glugger og i østgavlen ses endvidere en hvidmalet revleluge med ældre beslag. I det indre er en ældre grundplan bevaret, med gennemgående midtskillevæg, hvorfra der ligger forstue og stuer mod gaden mens køkken og bryggers ligger mod haven og i østgavlen findes et kammer og et badeværelse. I bryggerset findes en ældre stejl trappe op til loftrummet, der er uudnyttet og hvor tagets understrygninger er synlige. Mod vest er midterskillevæggen dog fjernet, så der her er en gennemgående stue. I alle rum er gulvtæpper, pudsede vægge, der flere steder er beklædt med fliser og lofter med synlige bjælker og herimellem bræddelofter. Tillige er der gennem hele bygningen bevaret et ældre velbevaret og næsten intakt interiør, der består af fyldingsdøre med gerichter, bukkehornsbeslag og messinggreb, revledøre med beslag og klinkefald, indbygget hjørneskab og hylder i køkkenet sammen med et ældre ildsted og en alkove, der er åben mod den midterste stue.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører endvidere det hvidmalede plankeværk, der mod øst binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb. Det åbne gaderum står i kontrast til den bagvedliggende smalle og lukkede have med er unik med de mange faconklippede buske og træer. I haven ligger tillige et ældre, lille udhus der sammen med en intakt pigstensbelægning mellem dette og stuehuset opretholder et traditionelt miljø med høj autentisitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående og karakteristisk træk for denne bygningstype er murenes mørkerøde, blanke sten, optrukne, hvide skrabefuger og malet sokkel. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 13, har en høj, muret arkengaf over hoveddøren. Murværket er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), kraftige murankre, især omkring hoveddøren, der ligeledes traditionelt har kurvehanksbuet stik, mens vinduerne har lige stik. Vinduerne er tillige altid hvidmalede, som her, og typisk for 1700-tallet er de småtopsprossede. Indgangspartiet i Slotsgaden 13 er yderst bemærkelsesværdigt, da det er et af de ældst bevarede fra 1700-tallet i Møgeltønder. Udformningen med kurvehanksbuede stik, overvindue med svungne sprosser og en revledør med påsatte profillerede lister udvendig er klassisk for perioden. Tillige er det karakteristisk, at døren er indadgående, med hængslet i den indvendige murfals, således at man ikke ser karmen ude fra.

Hertil kommer, at bygningen endvidere bevidner den senere udvikling, hvor man fastsatte, at der skulle være teglhængte tage på bygningerne i den sydlige husrække i Slotsgaden. Det bevarede rundbuede stik i arkengafen vidner tillige om at der engang var en luge her, hvorfra man kunne laste det store loftrum. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger i tæt forbindelse med forstuen og mod gaden, mens køkken og øvrige rum ligger mod haven. Den karakteristiske opdeling understøttes ved dørenes udformning, hvor de brede fyldingsdøre er placeret i stuerne mens revledørene hører til den mere funktionsbetingede del af bygningen. Foruden de mange døre med detaljer som gerichter, greb, beslag og klinkefald bibringer det bevarede ildsted i køkkenet, den intakte alkove, de mange vægfliser, vinduernes ældre anverfere og stormkroge samt traditionelle overflader til opretholdelsen af et ældre og stemningsfuldt interiør. Hertil kommer at fyldingsdørene har den egnskarakteristiske opdeling med en smal midterfylding, der adskiller to store fyldinger, samt en lignende smal fylding i overrammen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag. Murene fremstår endda næsten trykkede under det store tag, hvilket især skyldes deres placering lige under gesimsen. Bygningen har et overordnet horisontalt snit, der dannes dels af proportioneringen og de taktfaste vinduer, og dels af den markante sorte sokkel og hvide gesims, både hovedgesimsen og den profilerede gesims på bygningens gavle. Det horisontale snit brydes på let og elegant vis af den smalle arkengaf, hvor denne sammen med hoveddøren og de mange murankre bliver det centrale punkt på facaden.

Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til de enkelte nødvendige bygningsdetaljer. Dette gælder især de dobbelteliljeformede murankre, der pryder indgangspartiet samt den imponerende hoveddør med de mange lister i flammeret mønster, der krones af det sirlige overvindue. Dørens hængsling på indersiden af muren skaber dybde i facaden, hvilket underbygges af dørens sorte farve. De hvidmalede vinduer giver tillige en kontrastful virkning til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af lertype og brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det bevarede interiørs mange vægfliser, hvis motiver og farver giver en særlig karakter til rummene, såsom de blåmalede bagved stuens ovn og forstuens brunmalede, der symmetrisk indrammer døren. Virkningen med de mange fliser er charmerende og helt enestående. Hertil kommer de mange snedkerdetaljer, der giver rummene en varm og rolig atmosfære, herunder alkovens rundbuede udskæring og fyldingsdørenes gerichter med blomsterudskårede fodklodser. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved hoveddøren og forstuens næste dør, der begge har et overvindue, der søger for at lyset bliver trukket længere ind i bygningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links