Østerlars Præstegård, Østerlarsker

Den kulturhistoriske værdi ved Østerlars Præstegård knytter sig til den intakte relation til den ikoniske Østerlars Kirke, som er en af Bornholms fire rundkirker, samt til gårdens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Endvidere fortæller gårdens størrelse om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status i lokalsamfundet, og den bevarede nordlige avlslænge og vestlængen med vognportslåger tillige om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner intakte, idet længernes hierarkiske udtryk er bevaret. Stuehuset signalerer tydeligt beboelse grundet bygningens længde og rige bindingsværk, og hertil kommer de mange ældre og traditionelt udførte torammede opsprossede vinduer, fine fyldingsdøre med indfatninger samt de fem skorstenspiber i tagrygningen. Endvidere er de tre indgange et karakteristisk træk for en præstegårds stuehus, da dette traditionelt set altid har haft både en privat funktion som bolig og en offentlig funktion med konfirmandstue og præstens kontor. Terrassen på sydsiden er af nyere dato, men placeringen er historisk, for det fremgår af fotos fra omkring 1900, at der allerede dengang var en terrasse. Staldlængen i nord er karakteriseret af den brede portgennemkørsel med tofløjet revleport og de mere lukkede facader med små vinduer og simple revledøre, som tydeligt aftegner deres sekundære funktion. Vestlængen, der står vinkelret på staldlængen, blev opført i 1917 som vognport og lade og er senere blevet indrettet til beboelse, som de to skorstenspiber vidner om. En del af vognporten er bevaret som garage. De tofløjede revleporte vidner om bygningens oprindelige hovedfunktion som vognport. Der har tidligere været en fjerde fritliggende længe, mod øst, der blev revet ned i 1925. Den brolagte gårdsplads er i dag lukket af en hvidkalket, teglafdækket mur med jernstakitlåger i. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til den egnskarakteristiske bindingsværkskonstruktion, der på Bornholm er kendetegnet ved at der ikke anvendes skråstivere. Dertil kommer konstruktionen med gennemstukne bjælketappe med to udvendige tværnagler og anvendelsen af den for Bornholm traditionelle farve-sammensætning med tavl i rødokker og opstreget bindingsværk i sort. Endelig ligger der også kulturhistorisk værdi i de kvartvalmede stråtage med vandret afskåret tagskæg, som er karakteristisk for Bornholm. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede ældre planløsning med en stort set ubrudt, langsgående hovedskillevæg med gennemgangsrum på hver side af denne. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der er med til at bevidne bygningens alder. Dette gælder de nyere, men traditionelle bræddegulve, de pudsede vægge og lofter samt lofterne med synligt bjælkelag, de enkelte, bevarede fyldingsdørene med indstukne hængsler og profilerede gerichter samt vinduernes anverfere og stormkroge. I staldlængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre planløsning og de bevarede og ældre dele af staldinventaret som pigstensgulv, båse og synlig tagkonstruktion.

Den arkitektoniske værdi for Østerlars Præstegård knytter sig til det samlede anlæg, hvor længernes imponerende omfang og længde fremhæves af det rige og taktfaste bindingsværk samt tagflader, der kun bliver brudt af små stråtagskviste. Det indbyrdes bygningshierarki er tydeligt i længernes facader, hvormed Østerlars Præstegård fremtræder som en gedigen, karakterfuld helhed, hvor de dekorative detaljer begrænser sig til stuehusets ældre eller traditionelt udførte hoveddøre med fyldinger, overvindue og dekorativt udførte overstykker, som fremhæver hovedindgangen. Ligeledes har farvesætningen i sort og rødokker med hoveddøre i spanskgrøn stor arkitektonisk betydning for præstegården, idet der derved skabes markante kontraster i facaderne, som fremhæver takten i bindingsværket. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede dele af planløsningen i stuehuset samt de nyere bræddegulve, pudsede lofter, lofter med synligt bjælkelag, de få bevarede oprindelige fyldningsdøre med indstukne hængsler og gerichter og vinduernes detaljer. I staldlængen knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede planløsning med det bevarede inventar og revledørene, der giver længen en enkel og funktionsbestemt fremtræden.

Læs videre om

• Østerlars Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Kastellet, Rønne
• Toldbodgade 1, Rønne, Nexø
• Årsdale Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen