Aleksander Nevskij Kirke, København
Bygningshistorie
Aleksander Nevskij Kirke blev opført på foranledning Kejserinden af Rusland Marija Fjodorovna (1847-1928), tidligere Prinsesse Dagmar, der var konverteret til den Ortodokse Kirke efter sit ægteskab med Kejser Aleksander III. Grunden i Bredgade blev købt for en meget høj pris af den russiske regering, og kirken blev opført i 1881-83 af Albert Jensen (1847-1913) under Ferdinand Meldahls (1827-1908) tilsyn efter tegninger af den russiske arkitekt, professor og hofbygmester David Ivanovitch Grimm (1823-98). Kirken blev dedikeret til kejserens værnehelgen Skt. Aleksander Nevskij og indvielsesceremonien af kirken blev overværet af kejserfamilien og medlemmer fra de europæiske kongefamilier. Ved kirkens opførelse var sidebygningens arkade ud til Bredgade ikke forsynet med døre, så der var åben adgang ind til marmortrappen. Kirkerummet blev udsmykket med fresker i byzantinsk stil under ledelse af Fisher og ikonostasen blev udført af kunstneren Shroeder. Malerierne i kirkerummet blev malet af A. Bogoljubov og I. Kramskoj. Gavlfacadens ikon af Skt. Aleksander Nevskij er malet på et stykke lavasten af professor Fyodor Andreyevich Bronnikov (1827-1902), der også har malet ikonerne i kirkerummet. I kirkerummets højre hjørne nær alteret er et ikonskab med ikoner, der tilhørte Kejserinde Marjia Fjodorovna.
Beskrivelse
Aleksander Nevskij Kirke ligger i Frederiksstaden på den vestre side af Bredgade i det indre København. Kirken ligger placeret midt på en mindre, brolagt og flisebelagt grund med facadegavlen i skel ud til Bredgade. En mindre sidebygning kobler kirken til Bredgades husrække mod syd, mens et forsiret smedejernsgitter med en tofløjet port med forgyldninger forbinder kirkebygningen til husrækken i nord. Kirkebygningen er opført i grundmur over en høj kælder under et skiferbelagt tag med kobberinddækninger. Bygningen hviler på en kraftig sokkel af bornholmsk granit mod gaden ligesom stueetagen og kordongesims er udført i granit. Den øvrige gavlfacade er udført i mønstermurværk af grå og røde teglsten, der er trukket et fag rundt om hjørnerne og afsluttes med kamtakker, der bærer tre forgyldte løgkupler afsluttet med forgyldte kors. Gavlfacaden er prydet med dekorative elementer i tegl og sandsten, herunder et centralt placeret sandstenskors hvorover en arkade med tre rundbuede nicher bærer seks ophængte klokker. Øverst er et ikon af Sankt Aleksander Nevskij. De øvrige mure fremtræder med en lys pudset stueetage over en lav, gråpudset sokkel, kordongesims og herover blank rød mur. Murværket er dekoreret med savsnitsgesimser, rundbuede stik og herover buefriser alt udført i røde teglsten. Murene afsluttes af en kraftig hovedgesims, der er udført dels i røde tegl og dels som hvidpudset bloktandsgesims. Der er indgang til stueetagen en ældre, tofløjet fyldingsdør med matteret glas i de øverste fyldinger og herover et overvindue, mens der er adgang til kælderetagen via granittrapper og to ældre fyldingsdøre med ruder i de øverste fyldinger, der sidder i rundbuede døråbninger. Vinduerne er mestendels ældre. I kælderetagen er torammede vinduer, i stueetagen torammede tredelte vinduer med tophængt overvindue, og i første etage ind til kirkerummet er de originale rundbuede, ti-rudede jernvinduer med sandblæste motiver. Endvidere ses enkelte ældre, etrammede jernvinduer, ligeledes med sandblæste motiver. Sidebygningen er ligeledes grundmuret, men i to lavere etager under et kobberdækket tag. Gadesidens underetage er udført i bornholmsk granit. To granittrin leder til hovedindgangen, der markeres af en tobuet arkade i granit med en rigt dekoreret midtersøjle, hvori der sider to nyere, tofløjede, rundbuede egetræsporte med fyldinger i den nedre del og glas i den øvre. Første etage fremtræder i rødt, blankt murværk, hvor fire rundbuede ældre jernvinduer med sandblæste motiver sidder i en profileret arkade af sandsten. Såvel gade- og gårdside afsluttes af en hvidpudset bloktandsgesims. Gårdsiden fremstår med hvidpudset stueetage og kordongesims over en lav, gråpudset sokkel, mens muren herover er udført i blankt, rødt murværk. I gårdsiden sider to ældre, rundbuede jernvinduer med sandblæste motiver i rundbuede stik med et skifte af mørkt glaserede tegl. Aleksander Nevskij Kirke fungerer i dag som kirke for den russisk ortodokse menighed i København. I det indre er Aleksander Nevskij Kirke disponeret med præstebolig, kontor og menighedslokaler i stueetagen med adgang fra gården, mens hovedtrappen i sidebygningen leder til kirkerummet på første etage. Kælderen bruges til opmagasinering, køkken og to værelser. Hovedtrapperummet fremtræder med en rigt dekoreret trappe af italiensk marmor, ligesom de kraftige og forsirede værn og brystningspaneler er i marmor. Gulvene er belagt med mosaikker af marmor. Rummet deles i tre af arkader hvilende på firdobbelte marmorsøjler. Væggene er bemalet ligesom arkaderne og det rigt, udskårne kassetteloft er også bemalet. En ældre, rigt dekoreret, tofløjet dør i nøddetræ med et rundbuet overvindue leder ind til selve kirkerummet. Kirkerummet er opdelt i et midterskib og to sideskibe af arkader hvilende på kraftige jernsøjler. Hovedskibet adskilles fra alterrummet af en ikonostas (en billedvæg med ikoner) af valnøddetræ med en centralt placeret kongedør, døren der adskiller alterrummet himmelrummet fra hovedskibet jorden udgøres af en dobbeltdør i midten flankeret af to døre på hver side. Seks små ikoner er indfældet i dobbeltdøren, mens feltet ovenover og de fire enkeltdøre er udsmykket med store ikoner. Gulvet er belagt med marmormosaikker, mens væggene er bemalet med fresker ligesom lysninger, arkader og det ældre, profilerede kassetteloft er prydet med bemalinger, forgyldte borter og mønstre. Kirkerummets vinduer er forsynet med nye forsatsruder. Stueetagen er disponeret med en præstebolig ud mod gården og menighedsrum, kontor, kapel, fællesstue, to værelser og et bibliotek i det øvrige af bygningen. Stueetagen fremtræder med nyere flisegulve, ældre bræddegulve, pudsede vægge og monierhvælvede lofter afsluttet af stukgesimser. Der er bevarede flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder fod- og lysningspaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, brændeovnsnicher med ældre bilæggerovne udformet i stil som colonneovne, der her dog fyres fra kælderen. En ældre trappe leder til kælderen, der er karakteriseret af nyere flise-, linoleums og tæppebelagte gulve, støbte gulve, hvidkalkede vægge, nyere døre og lofter med monierhvælv. Der er bevaret få ældre fyldingsdøre.
Miljømæssig værdi
Aleksander Nevskij Kirkes miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i Bredgade, hvor kirken dels i kraft af sin næsten fritliggende placering på den lille grund og dels i kraft af sin grundform med gavlfacade afviger fra Bredgades øvrige bebyggelse. Endvidere medvirker gavlfacadens mønstermurværk, granitsokkel og udsmykning, herunder særligt de tre forgyldte løgkupler til at kirken træder frem som en karakteristisk og særegen del af Bredgades gadebillede.
Kulturhistorisk værdi
Aleksander Nevskij Kirkes kulturhistoriske værdi knytter sig til kirken som fysisk vidnesbyrd om det danske kongehus tidligere tætte tilknytning til den russiske kejserfamilie ved den tidligere prinsesse Dagmar, der med sit ægteskab med den senere Aleksander III af Rusland konverterede til den Ortodokse Kirke og efterfølgende fik initieret opførelsen af kirken i Bredgade. Hertil kommer den prestigefyldte placering i Frederiksstaden og den dyre grund tæt på Frederikskirken, der blev indviet i 1894, der vidner om, at opførelsen af Aleksander Nevskij Kirken har været af stor vigtighed for kejserfamilien. Endvidere er kirken en væsentlig repræsentant for den neo-byzantinske stil, der ses i brugen af mønstermurværket, de rundbuede vinduer samt i den gennemgående brug af kostbare materialer i det ydre og indre. Bygningens funktion som kirke og præstebolig aflæses tydeligt i såvel det ydre som det indre, og todelingen af bygningskroppen i det ydre ses tydeligt i detaljeringsgraden og i facadeskemaet. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig ligeledes til den oprindelige funktionsdeling og til den oprindelige grundplan i store træk er bevaret på alle etager. Kirkerummet med vestibule fremtræder prægtigt dekoreret ligesom kirkerummets og afspejler entydigt viser rummets funktion. Præsteboligdelen har derimod en traditionel plandisponering og de tilhørende menighedslokaler er afdæmpede i materialeholdning og dekoration. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig i det indre til alle de oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer samt til det nagelfaste interiør, der medvirker til opretholdelsen af Aleksander Nevskij Kirkes enestående og autentiske fremtræden.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi for Aleksander Nevskij Kirke knytter sig i det ydre til det enkle, sluttede bygningsvolumen med sidebygning på kraftige granitsokler, der i kraft af de overdådige og prægtige udsmykninger og dekorationer samt i brugen af gedigne materialer i såvel det indre og ydre fremtræder som en karakterfuld helhed af høj håndværksmæssig kvalitet. Kirkens sakrale karakter tegnes dels af udsmykningen med løgkupler, kors og ikon og dels af de mange, høje smalle rundbuede jernvinduer med sandblæste motiver samt af arkademotivet i såvel gavlfacade og sidebygning.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
