Als Præstegård

Als Præstegård blev opført omkring 1712 på foranledning af provst Johan Henriksen Küür (1708-1733). Præstegården blev i slutningen af 1800-tallet reduceret til forpagterbolig, da en nyere præstegård blev opført umiddelbart nord for denne. Huset havde oprindeligt gennemstukne bjælkeender, men konstruktionen blev senere kæmmet, således at bjælkelaget i stedet hvilede af på tagremmen. Endvidere blev den nedre del af bindingsværket ombygget, således at stolperne, som oprindeligt stod direkte på syldstenene, i stedet stod på en muret fodrem af tegl. Tagetagen blev i nyere tid delvist inddraget til beboelse. Bygningen fungerer i dag som privat bolig. Fredningen har oprindeligt også omfattet en højremslade. Agerrumsladen, der var opført af svært egetømmer, blev nedbrudt omkring 1959, og flyttet til frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor den blev genopført.

Langs Helberskovvej i Als ved Hadsund, ligger Als Præstegård.

Bygningen er opført af 13 fag bindingsværk af egetømmer over en sorttjæret, muret sokkel med grundmurede gavle og halvvalmet stråtag. Taget er udført uden tagrende. I rygningen sidder tre skorstene med sokkel og gesims. På nordsiden er der to indgangspartier, det ene med en tofløjet fyldingsdør, det andet med en nyere fyldingsdør med to glasfelter. I vestre gavl ses ligeledes en nyere dør med glas. Vinduerne er af nyere dato og traditionelt udført. Bindingsværket er tjæret sort, tavlene kalket hvide, og døre og vinduer er rødmalede. I det indre er en delvist bevaret planløsning, med små kamre mod vest, køkken mod haven og to gennemgående stuer mod øst. I entréen fører en ligeløbstrappe op til et delvist udnyttet tagrum. Tagrummet er brandsikret med træbeton mellem spærene, og her ses tillige en langsgående bjælke over gulvet som loftsbjælkerne er boltet op i. Generelt er det indre præget af nyere overflader, med pladelofter mellem synlige loftbjælker, pladedøre samt klinkegulve og gulvtæpper.

For Als Præstegård er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens placering centralt i byen, med et større omgivende haverum mod syd og vest. Hertil kommer bygningens diagonale placering i forhold til vejen, den slyngede indkørsel samt den brolagte gårdsplads mod nord og de store solitære træer, som tilsammen danner et stemningsfuldt hele.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens traditionelle og egnskarakteristiske opbygning og konstruktion samt til det traditionelle stråtag, der drypper af på pigstensbelægningen langs facaderne. Hertil kommer de udskårne inskriptioner på nordsidens bindingsværk med bibelske citater som understreger bygningens oprindelse som præstegård: Nøgen kom jeg hid min ven – J. K. anno 1712 A. K., Nøgen kom jeg bort igen Job 1. og Jeg kom over Jorden med en Stav i min haand/ men nu har Herren velsignet mig (Gen. 32. 17).

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede planløsning med to indgangspartier samt til de relativt små og beskedent udstyrede rum. De to indgangspartier er et karakteristisk træk for præstegårde, der tidligere havde en offentlig indgang og en mere privat.

For Als Præstegård er den arkitektoniske værdi knyttet til den velproportionerede bygningskrop med regelmæssige facader, stråtag med halvvalm og skorstene i tagryggen. Dertil kommer de ubrudte tagflader, som sammen med den traditionelle farvesætning, med sort tjære og hvid kalk, giver huset et roligt og afdæmpet udtryk. Yderligere giver fraværet af tagrender, huset en skarp og tydelig overgang mellem mur og tag, som får bygningens hovedform til at træde klart frem.

Læs videre om

• Fuglsang 4, Mariager
• Fuglsangsgade 12-14 og Kirkegade 5, Mariager
• Havnø Vindmølle, Visborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen