Alsingergården ligger på Sandvej 21 i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den øst vestlige del bygges i 1781 som lade, stal og stuehus. Den nord sydlige længe og krogen mod nord bygges mellem 1790-97. Stuehuset grundmures i 1863. Nordborg kommune køber bygningen i 1978, hvor tilstanden er meget dårlig. Kommunen og frivillige restaurer gården med ibrugtagning af hele anlægget i 1987.

Beskrivelse

Ejendommen består af en længe, der ligger øst-vest, og en længe der ligger nord-syd. Der er tilbygget en mindre bygning i den nordlige ende. De 2 længer er sammenbygget via en overdækket port. Hele anlægget er stråtækt med kragetræer i den så typisk for Als stærkt markeret mønning lavet af en halmkrans. Hele ejendommen er i en etage. I øst-vest længen indeholder den vestlige del beboelsen. Bygningen er grundmuret og står dels med synlige gule mursten, dels med puds. Vinduerne i beboelses delen er sprosse inddelt og er i 2 farver. De bevægelige rammer er hvide, og de faste karme i grønne. Porte og luger er malet grøn. Vinduerne i stal delen består af støbejernsvinduer. Nord-syd længen og krogen mod nord består af bindingsværk, der er 3 tavl høj, hvoraf det øverste tavl enten er mursten eller beklædt med brædder. Skråbåndene går over enten 1 eller 2 tavl. Der er mindre vinduesåbninger med støbejernsvinduer. Revledøre, luger, beklædningen af træ og bindingsværket er malet i en rødbrun farve mens tavlene er kalket hvide. Indvendig i beboelses dele er væggene malet i limfarve. Gulvene består af Ølands fliser, gule teglsten og trægulve. Lofterne med synlige træbjælker og i den ene stue er der et lakeret kassetteloft. Dørene er enten fyldningsdøre eller revledøre af træ. Der er jernkomfur og en kakkelovn. Loftet er uudnyttet.

De øvrige længer har delvist bevarede interiørs og overflader fra de tidligere stalde, og delvist nyere overflader. Bygningerne bruges i dag til opbevaring. Alle længer har uudnyttet loft.

Miljømæssig værdi

Gården ligger i landlige omgivelser og har altid været en fritliggende gård. Der er marker og ældre større træer rundt om gården. Fra Sandvej fører en grusvej op til selve gården. På samme matrikel ligger en lade kaldet Stolbroladen. Den er flyttet fra dens oprindelige placering og genopført på stedet. Den indgår i områdets karakter og Alsingergården og laden udgør et unikt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Gården er en repræsentativ Alsisk gård med de typiske egenarter, som har været fremherskende på øen. En slesvigsk type som længegård med beboelse i den ene del og stal samt lade i den anden del. Længernes sammenbygning og med tilbygningen mod nord, har gården form som en krog, der kendes andre steder på Als. Af andre kendetegn er de 3 tavl i hvert fag samt de naturer buede skråbånd over 1 eller 2 tavl.

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi, som knytter sig til de forskellige længers materialeholdning, der tydeligt inddeler længerne i et hierarkisk system, der afslører de oprindelige funktioner og livet på en stor gård. Dette lader sig aflæse ved stuehusets grundmurede ydervægge, opsprossede, tætsiddende vinduer og skorstenspiber, der skiller sig markant ud fra avlslængernes mere beskedne udtryk med bindingsværk og små staldvinduer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan samt til alle ældre bygningsdetaljer. Selvom komfur, kakkelovn og gulvbelægningerne ikke er originale men indbygget ved restaureringen efter 1978 så er disse med til at opretholde opfattelsen af en alsisk gård.

Arkitektonisk værdi

Bindingsværkets inddeling giver de store vægflader et levende udtryk, hvor især skråbåndene med deres naturlige bøjning er medvirkende til dette udtryk. Det traditionelle materialevalg giver alle bygningsoverflader liv, da farverne har mange mellemtoner. Sammensætningen af bygningsdele i en lille skala, så som bindingsværk, tavl, mursten i Flensborgformat, og vinduer med sprosser underbygger bygningens levende udtryk og giver variation. Hele bygningskomplekset bindes sammen af et stråtag, der fint danner bløde overgange mellem de forskellige højder på taget.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links