Asserballe Præstegård

Stuehuset opført i senklassicistisk stil i 1834 af pastor Siegvard Paulsem. Staldlængen er fra slutningen af 1700-tallet, opført efter holstensk mønster med port i gavlen. Vestlængen i bindingsværk er den sidste helt intakt bevarede hjælm (lade med hel eller delvis træbeklædning på bindingsværksskelet) på Als og Sundeved. Hjælme var tidligere udbredt over et stort område i Øst- og Mellemslesvig og knytter sig til en bygningskultur som også kan genfindes i Nordfrisland og i Nordtyskland. Hjælmen ved Asserballe Præstegård er formentlig for størstedelens vedkommende opført i 1637.

Asserballe Præstegård ligger i den nordlige ende af byen Asserballe på Als. Fredningen omfatter foruden et stuehus en staldlænge og en udlænge. Tilsammen danner de tre bygninger et gårdrum, der er åbent mod øst.

Stuehuset er opført i grundmur med facader i hvidkalket pudset mur over en sortmalet sokkel. Taget er et stråtag med halvvalm, to skorstene i rygningen samt to lave stråtækte kviste mod gården samt en større rundbuet kvist over det centrale indgangsparti. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør. Til venstre herfor findes yderligere en indgang. Mod haven findes foruden fire lave kviste en markant frontkvist med udgang til haven via en tofløjet fyldingsdør med glasfelter og et opsprosset overvindue.

I det indre er bygningen delt i en privat bolig i den centrale og vestlige del samt førstesalen, og en konfirmandstue med sognekontor i den østlige del. De fleste døre er ældre fyldingsdøre med smedede låsekasser og beslåning samt profilerede gerichter. Den østlige del af bygningen er i det indre præget af nyere overflader. Staldlængen ligger parallelt over for stuehuset og er opført i rødt opstreget bindingsværk med hvidkalkede, murede tavl og grundmurede gavle med en køreport mod vest. Østgavlen står i blank mur af gule sten. Taget er et havlvalmet stråtag med ubrudte flader. I det indre fremstår bygningen som ét stort åbent rum med frit udsyn til stråtaget. Gulvet er et støbt betongulv med afløbsrender. Vinduerne er fladbuede støbejernsvinduer, og dørene er rødmalede revledøre. På nordsiden findes i stråtaget to hejsekviste med luger. På samme side findes endvidere en række nyere vinduer.

Den vestvendte udlænge er opført dels i traditionelt rødt opstreget bindingsværk med hvide tavl, og dels som træbeklædt bindingsværk med helvalmet stråtag. Mod vest er et udskud. Der findes rødmalede revledøre og porte, og enkelte vinduesåbninger med skodder for. Bygingen står på en sokkel af kampesten. I det indre fremstår bygningen med åbne rumligheder med kig til stråtaget og de kraftige trækonstruktioner.

For Asserballe Præstegård er den miljømæssige værdi knyttet til bygningernes placering i det åbne land, hvor de ligger tilbagetrukket fra vejen på en let hævet grund. Forhuset med den markante frontkvist er sammen med vestlængen de mest fremtrædende elementer, der med deres forskelligartede udtryk bidrager til oplevelsen af en landbrugsejendom med en lang historie. Staldlængen danner sammen med de to øvrige længer ryg i et smalt og aflangt gårdrum, der domineres af et stort træ. Gårdrummet er åbent mod øst, hvor der er forbindelse til stuehusets sydvendte have. Mod nord er der kig til åbne marker.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til de tre bygningers individuelle udtryk og byggeskik, der strækker sig over flere hundrede år. Det er således et anlæg med stor fortælleværdi, der foruden at have en funktion som præstegård, og derved indgå som et vigtigt element i lokalsamfundet, tillige har huset den fremtrædende digter Herman Bang, for hvem der er placeret en mindetavle på stuehuset. Vestlængen har kulturhistorisk værdi som et eksempel på en hjælp, en særlig regional byggeskik, med bræddebeklædt bindingsværk.

For Asserballe Præstegård er den arkitektoniske værdi knyttet til stuehusets velproportionerede hovedform med takftaste, tilnærmet symmetriske facader, de markante kviste og det afvalmede tag, der balancerer den horisontale bygningskrop med en opadgående bevægelse, der får bygningen til at fremstå let og elegant. Endvidere er der arkitektonisk værdi i samspillet mellem de tre bygninger, der trods deres forskellige alder indgår i en vellykket helhed, hovedsageligt grundet det fælles afvalmede stråtag og de tre længers ensartede hovedform. Dette giver det samlede anlæg et homogent udtryk.

Læs videre om

• Havbogade 49, Sønderborg
• Lysabild Præstegård
• Provstegården, Sønderborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen