Alsted Præstegård

Af det oprindelige, firelængede præstegårdsanlæg er i dag kun bevaret to længer: stuehuset og østlængen. Den smalle, vestlige del af stuehuset, som er i bindingsværk, er fra 1600-tallet, mens den bredere, grundmurede del er fra 1853. Staldlængen er fra begyndelsen af 1900-tallet og har tidligere fungeret som lade, stald, vognport, vaskehus og atelier.

Alsted præstegård ligger øst for Alsted Kirke, med stuehusets vestgavl og en del af gårdspladsen grænsende op til kirkegården. Nord for stuehuset ligger den tidligere stald og ladebygning. Syd for stuehuset ligger en større have. Stuehuset består af to sammenbyggede, én etage høje længer med ældre torammede vinduer, overkalkede murflader og stråtag. I gårdsidens tagflader sidder flere mindre stråtagskviste og i rygningen sidder traditionelle skorstenspiber. Den smalle, vestlige del af stuehuset er delvist i bindingsværk og har flere vinduer med otte ruder i hver ramme, vogngennemkørsel mod vest samt en karnap mod haven. Den bredere og højere, østlige del af stuehuset er grundmuret med bræddebeklædt overgavl mod vest og mælkekælder længst mod øst. I det indre har stuehuset bevaret en ældre planløsning. Den østlige del har bevaret kælderen, trapperummet og en oprindelig midtergang med værelser på begge sider samt køkken mod gården. Den vestlige del har bevaret en forstue med brædde- og bjælkeloft mod gården samt flere stuer mod haven. Hertil kommer en gennemlyst spisestue og flere mindre værelser. Stuehuset er gennemgående kendetegnet ved en ældre, delvis oprindelig materialeholdning med bræddegulve, fyldingsdøre med oprindelige dørgreb samt senklassicistiske gerichter og pudsede lofter. Hertil kommer flere revledøre, tapetdøre, barokke enfyldingsdøre og et renæssancepanel. Østlængen er grundmuret i én etage og står med staldvinduer, revledøre og –porte samt stråtag hvori der sidder en enkelt skorstenspibe. I tagfladen mod øst findes et meget stort ovenlys. Den øverste del af den ene gavltrekant er bræddebeklædt. I det indre er bevaret flere spor efter de tidligere funktioner som stald, lade, vognport og atelier.

Alsted Præstegårds miljømæssige værdi relaterer sig til de to længers beliggenhed umiddelbart øst for Alsted Kirke, hvor de indgår som væsentlige dele af det formfuldendte kulturmiljø, som kirken med kirkegård og kirkegårdsmur samt Legathuset udgør. Hertil kommer gårdspladsen, den sydvendte have, præstegårdslågen i kirkegårdsmuren, kampestensdigerne og de store, solitære træer, som alle bidrager til opretholdelsen af et historisk domineret og meget helstøbt kulturmiljø.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi relaterer sig i den smalle, vestlige del af stuehuset til det bevarede renæssancebindingsværk med gennemstukne bjælkeender, højt styrterum, skråbånd i undertavlene og tofteport der vidner om, at markvejen tidligere gik gennem længen og tværs over gårdspladsen. Stendigerne syd for længen viser, hvor vejen gik. Hertil kommer de ældre, otterudede, torammede vinduer med mundblæst glas, de dobbelte hoveddøre og den egnskarakteristiske overkalkning af bindingsværket. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den ældre planløsning samt de mange ældre døre, dørgreb, gerichter og lofter, foruden det enestående renæssancepanel. I den grundmurede, østlige del af stuehuset relaterer den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til længens traditionelle udtryk med regelmæssig vinduessætning, havedør og næsten ubrudt tagflade. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, oprindelige planløsning med bryggers, centralgang og mælkekælder samt til de mange ældre døre, gerichter og dørgreb. Østlængens kulturhistoriske værdi relaterer sig til de bevarede elementer efter længens tidligere, praktiske funktioner, som disse viser sig i de bevarede spor efter vognporten og staldanlægget samt i revleportene og –dørene, staldvinduerne og skorstenen.

Arkitektonisk fremstår Alsted Præstegårds stuehus som en traditionel, langstrakt bygning der er blevet udbygget og ombygget over tid, og som alligevel har bibeholdt en ensartet fremtræden domineret af kalkede murflader og næsten ubrudte stråtage. De to længers integration understreges af den grundmurede dels taktfaste vinduessætning, som fortsættes i bindingsværksdelen samt af de ensartede stråtagskviste med de elegante, radierende sprosser. Østlængen fremtræder som en traditionel avlslænge med revledøre og –porte. Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det enkle og prunkløse udtryk, der utvetydigt signalerer funktion og drift.

Læs videre om

• Sorø Akademi, Klosterporten
• Sorø Ting- og Arresthus
• Torvet 3, Sorø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen