Annaborg ligger på Frederiksværksgade 2 A i Hillerød Kommune. Bygningen er fredet.
Annaborg, Hillerød
Bygningshistorie
Den nuværende bygning er opført i 1782-83 af amtsforvalter F.C. Brammer, som gav huset navn efter sin hustru, Anna. Bygningen udgjorde oprindelig hovedbygningen i et firelænget gårdanlæg, der foruden hovedbygningen mod nord, bestod af en lang, lav længe mod syd i bindingsværk, som var indrettet til amtstuens kontorer samt to korte forbindelseshuse, der var indrettet til bl.a. hestestald, brændselsrum og lade. Laden blev anvendt til magasin for det korn, som bønderne afleverede i afgift. Hovedbygningen har tidligere været bolig for amtets økonomidirektører. Under 2. Verdenskrig indtog besættelsestropperne Annaborg. I 1947 fik arkitekt Carl Lundquist til opgave at indrette Annaborg til kontorbrug, og i denne forbindelse forsvandt den tidligere spisestue og et herreværelse. Annaborg ejes i dag af Hillerød Kommune, der lejer bygningen ud til Hillerød Kunstforening.
Beskrivelse
Annaborgs hovedbygning ligger midt i Hillerød lige vest for Frederiksborg Slot. Bygningens sydvestlige facade ligger ud mod Frederiksværksgade. Nordvest for bygningen ligger en have og mod øst er en parkeringsplads. Hovedbygningen er en grundmuret bygning i én etage over en høj kælder. Murene er pudset og hvidmalede og afsluttes af et halvvalmet tag, der er belagt med sortglaserede vingetegl. Bygningens sokkel er af tilhuggede granitsten og langsiderne afsluttes af en profileret trukket gesims. En lignende gesims findes under gavlenes halvvalme. På facaden ses en tofløjet oliebehandlet hoveddør med diagonalt sprosseopdelt overvindue. Foran døren er en muret fritrappe med løb til to sider. Trinnene er af granit, gelænderet af støbejern og foran trappen er en nyere lift, der kan køres helt ned i terrænet. En lignende trappe og indgangsparti findes ved den vestlige gavl. Døren her er dog en nyere tofløjet glasdør, der krones af et lille konsolbåret udhæng. I tagfladerne ses en række nyere små tagvinduer samt i alt fem rundbuede kviste med zinkbeklædte flunker og trefagsvinduer. I tagryggen findes en nyere skorstenspibe. På havesiden er en kældernedgang til en nyere, hvidmalet kælderdør. Bygningen har hvidmalede korspostvinduer i stueetagen og torammede vinduer øverst i gavlene og til kælderen. Alle vinduer er nyere men traditionelt udført med et lag glas og med indvendige forsatsruder. Alle vinduerne, på nær kældervinduerne, har skifersålbænke.
I det indre er der i forbindelse med hoveddøren et nyt vindfang og en større forstue med en nyere, traditionel trappe, der forbinder alle etager. Trappen har et udskåret gelænder. I stueetagen er dele af den ældre grundplan bevaret, men denne er flere stedet brudt af nyere skillevægge, der inddeler rummene til mindre kontorer og gangarealer. Tageetagen er indrettet med store gavlværelser og herimellem et gangareal samt mindre rum, mens kælderen indeholder fyrrum og opbevaringsrum. Overfladerne er delvist traditionelle, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Flere lofter er dog nedhængte og de nyere skillevægge er af gips eller lette plader. Af ældre bygningsdetaljer er stadig bevaret helpaneler og brystningspaneler i stueetagen samt et par fyldingsdøre med ældre hængsler. Mange af dørene er dog skiftet til nyere, plane døre.
Miljømæssig værdi
Annaborgs miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante placering på hjørnet ved den vestlige indkørsel til Frederiksborg Slot, hvor bygningen udgør en væsentlig del af det historiske kulturmiljø omkring slottet. Denne prominente placering afspejler, at bygningen tidligere havde en vigtig administrativ funktion og dermed spillede en væsentlig rolle i byen.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens enkle fremtræden i klassicistisk stil, der er kendetegnet for bygningens opførelsestidspunkt i slutningen af 1700-tallet. Dette ses tydeligst af det enkle udtryk med pudsede mure, enkel profileret gesims, vandrette døre med konsolbåret udhæng over havedøren, samt ved at vinduerne er udført som korspostvinduer med sprosseopdelt nedre ramme.
At bygningen tidligere har været amtmandsbolig kan aflæses ved størrelsen og proportioneringen med den høje stueetage samt ved de forfinede bygningsdetaljer som granitsoklen, gesimsen og granittrapperne med smedejerngelændere. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hierarkiet mellem etagerne hvor stueetagen fremstår som den herskabelige del med repræsentative stuer, der har fyldingspaneler og fyldingsdøre, mens tageetagen og kælderen har mere enkle overflader.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi relaterer sig til den regulære og robuste bygningskrop, der i sit udtryk, med få materialer, farver og jævne vinduestakt, fremstår elegant og symmetrisk på alle sider. Facaden centraliseres omkring hovedtrappen og indgangspartiet, hvor den mørke dør markere sig i den hvide mur. Det samme gør sig gældende for trappen ved vestgavlen. Begge trappers smedejernsgelænder fremstår let og elegant med de snoede organiske detaljer, som modsvarer trappen tyngde. Bygningens komposition er overordnet horisontal hvilket ikke alene skyldes bygningsvolumenet men også den markante sokkel, tagfladen, gesimsen og vinduernes placering. I det inde knytter den arkitektoniske værdi sig til stueetagens paneler og ældre fløjdøre med ens fyldinger, der understøtter den enkle, klassicistiske stil og sørger for at binde interiøret sammen. Hertil kommer det store trapperum, der åbner forstuen op og skaber sammenhæng og lys mellem alle tre etager. Selvom trappen er nyere, er dens formsprog med udskåret værn i stil med idealerne i slutningen af 1700-tallet og fremstår hermed elegant og enkel.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
