Apoteket, Rudkøbing

Apoteket i Rudkøbing i Brogade 15 har en bygningshistorie, der rækker tilbage til 1705, hvor apoteket blev oprettet af Gottfried Christopher Becker, der fik kongelig bevilling i 1705 til at oprette et apotek, der alene holde Vin og Brændevin og sælge Specier. Ejendommen har siden fungeret som apotek med tilhørende bolig med laboratorium og materialekammer og apotekerhave og har haft en række forskellige bygningsejere blandt andre fysikeren, H.C. Ørsteds far, apoteker, Søren Christian Ørsted, der overtog apotekergården i 1776. Apoteket har gennem tiderne ligeledes dannet rammerne for en række markante skikkelser i danmarkshistorien, foruden H.C. Ørsted fremgår det af en gæstebog, at Adam Oehlenschläger, Herman Bang, Johannes V. Jensen og Agnes og Poul Henningsen har gæstet apotekergården. Apoteket var i Bauer familiens eje igennem tre generationer fra 1854 til 1973. I 1856 blev bindingsværksforhuset nedrevet og det nuværende forhus blev opført i den for tiden i Rudkøbing dominerende klassicistiske stilart. I 1970'erne blev der foretaget en gennemgribende ombygning af apoteket, hvor hele stueetagen blev inddraget til apotek med et nyindrettet laboratorium og privatboligen blev samlet i bygningens første etage. Den nye apotekerlov fra 1984 betød afvikling af medicinfremstilling på landets apoteker og i 1989 ophørte medicinproduktionen på Rudkøbing Apotek. I dag fungerer ejendommen fortsat som apotek med butik, kontor, bolig og apotekerhave. Det bevarede materialekammer og laboratorium har siden 1983 fungerer som museum, Det gamle apotek og hører under Rudkøbing Museum.

Rudkøbing Apotek ligger centralt i Rudkøbing med forhuset ud til Brogade og Gåsetorvet. Fredningen omfatter et forhus, to sidehuse, en havepavillon, en hegnsmur samt gårdens belægning. Adgangen til gårdspladsen og apotekerhaven sker gennem forhusets portåbning. Forhuset flankeres på hver side af to sidehuse, der danner et sluttet gårdrum. En lav, pudset og hvidkalket hegnsmur med røde vingetegl danner overgangen fra gårdrummet til apotekerhaven, der rummer træer, sjældne vækster og lægeurter.Forhuset er grundmuret og opført i én etage over en høj kælder. Bygningen står på en høj, pudset sokkel med let fremspring og et profileret overgangsled, mens den mod gården har en lav, sortpudset sokkel. Facaden er pudset og gråmalet med hvidpudsede detaljer. I facaden ses en frontkvist over fem fag forsynet med en tagrytter med klokke og et centralt placeret gavlur. Facadens midterste parti under frontkvisten er fremhævet med en lille risalit. Forhuset har et sort teglstenstag mod gaden, mens det mod gården har et rødt tegltag. Frontkvisten er beklædt med skifer. I rygningen ses en skorstenspibe og i tagfladerne er ældre støbejernsvinduer, nyere tagvinduer og en nyere gårdvendt kvist. Indgangsdøren til forhuset og apoteket er en tofløjet, lakeret fyldingsdør med glaspartier, overvindue og en foranliggende, muret og pudset fritrappe med to løb og et sortmalet, slankt værn. Over døren hænger et apotekerskilt. Indgangen til apotekergården er en dobbeltfløjet fyldingsport med en fladbuet overkant og et overvindue samt et gående dørparti i den ene fløj. Porten er malet i perlegrå. Portindgangen fremhæves i facaden af en risalit over tre fag. Portgennemgangen har bræddegulve, høje brystningspaneler og herover en taktfast repetition af festoner og geometriske mønstre. Loftet er pudset og smykket med stukkatur. I hver side af portgennemgangen er en ældre, dobbeltfløjet femfyldingsdør smykket med en profileret træfordakning, og over den vestvendte dør ses et smalt vindue. Portgennemgangens træværk er malet i perlegrå. Udsnit af gårdsiden frontkvist. Forhusets gårdside er muret, pudset og malet i en lys gul farve med hvidpudsede detaljer. Endvidere ses en frontkvist over fem fag med skifertag. Frontkvisten er smykket med festoner og liséner, der hviler på en bred, profileret kordongesims samt et relief med inskriptionen: Tiden er kort brug den vel. Gårdsidens midterste parti er, ligesom facaden, fremhævet med en lille risalit. I gårdsidens stueetage er en ældre revleport med et gående dørparti i den ene fløj, en fyldingsdør med glaspartier og en foranliggende trappe med et slankt støbejernsværn. Endvidere ses en nyere indgangsdør med termovindue, et nyere, muret vindfang hængt med røde tegl og herunder en dobbeltfløjet fyldingsdør med øvre glaspartier. Nedgangen til kælderen sker via en ældre, tofløjet revledør med en foranliggende granittrappe. Gårdsidens døre er dels hvidmalede, dels malet i perlegrå. Facadens vinduer er i stueetagen overvejende ældre og traditionelt udførte, firerammede vinduer med en fladbuet overkant og tredelte underrammer samt en profileret indfatning og herunder en murblænding. Vinduerne i frontkvisten mod gaden og gårdsiden er retkantede, firerammede vinduer med tredelte underrammer. I begge frontkvistene er de tillige smykket med flade pilastre hvilende på kordongesimsen mellem fagene. Facadens kældervinduer er torammede med buet overkant, mens de mod gården er retkantede med fire ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Forhusets nordre fag anvendes fortsat som apotek med butiks- og kontorlokaler i stueetagen og en apotekerbolig på bygningens første sal. I forhusets sydøstlige fag er et materialekammer, der fungerer som apotekermuseum. Fra portgennemgangen er der, via en ældre trappe, adgang til materialekammeret, der rummer et særdeles velbevaret interiør. Materialekammeret er indrettet med to store rum med ældre apotekerinventar, herunder faste skabe, diske og hylder udført med bemalinger. Gulvene er ældre, ferniserede bræddegulve og vægge og lofter er pudsede. Stueetagen i forhusets centrale del indeholder et apotekerbutikslokale, hvorfra der er forbindelse til en korridor med adgang til portgennemgangen samt havevendte rum. I korridoren ses en blændet dør, som tidligere gav adgang til første sal. I forlængelse af butikslokalet er tre gadevendte apotekerværelser og et havevendt køkken med en frokoststue samt et stort havevendt kontor. En nyere trappe i det gadevendte gavlrum giver adgang til bygningens kælder. Stueetagen er karakteriseret ved elementer af en velbevaret planløsning med traditionelle materialer, herunder ældre terrazzogulv med elefantmotiver og mæanderborter, nyere og ældre bræddegulve, pudsede og listebeslåede vægge over brystningspaneler og vægstukkatur med festoner, pudsede lofter med og uden stukkatur. Der er bevaret en række bygningsdele og -detaljer, herunder panelering, høje femfyldingsdøre samt fyldingsdøre med afrundede spejlfyldinger med indfatninger og greb samt fajancekaminer. Af nyere bygningsdele og -detaljer, kan nævnes: Nyere parket- og linoleumsgulve, flisebelagte og tapetserede vægge samt nyere skillevægge og sænkede lofter. Kælderen er indrettet med badeværelser, omklædningsfaciliteter, opbevaringsrum, undervisnings og møderum, og er ligesom stueetagen, overvejende karakteriseret ved traditionelle materialer med støbte gulve, flisegulve med geometriske mønstre i sorte og jordfarvede nuancer, pudsede og flisebeklædte vægge samt pudsede lofter. Kælderen har dels ældre revledøre, dels nyere plade- og fyldingsdøre med glaspartier. Bygningens tagetage står dels uudnyttet, dels indrettet som lejlighed, hvoraf den nordlige del har elementer af en ældre planløsning med en central fordelingskorridor, gadevendte stuer en suite opdelt af fløjdøre, gårdvendte værelser og et gårdvendt badeværelse, mens den sydlige del er præget af en indretning fra 1970'erne med en gadevendt stue, et gadevendt køkken og værelse samt et gårdvendt værelse og badeværelse. Taglejligheden er karakteriseret ved både traditionelle og nyere materialer, herunder ældre bræddegulve, pudsede vægge med paneler og pudsede lofter med stukkatur. Endvidere er der ældre bygningsdele og -detaljer, herunder femfyldingsdøre med gerichter og indstukne hængsler. Af nyere materialer samt bygningsdele og -detaljer, kan nævnes: Nyere linoleums-, parket-, kork- og flisegulve, plade- og fyldingsdøre, lette skillevægge, sænkede bræddebeklædte lofter. Den uudnyttede del af tagetagen er i to etager med spidsloft. Der er ældre bræddegulve, synlige skorstenskerner og synligt tagværk med understrøgne tegl. Endvidere findes ældre urværk til gavlurene. Det østvendte sidehus er en grundmuret længebygning i én etage med pudsede og kalkede mure over en lav, sortmalet sokkel og et nordvestvendt affaset hjørne. Taget er et rødt, teglhængt, halvvalmet tag med skorstenspiber i rygningen samt en stor, central industriskorsten i rød, blank mur. Vinduerne er ældre, firerammede vinduer med firedelte underrammer. Dørene er ældre, gråmalede revledøre og i centralt tagetagen ses en hejsekvist med en tofløjet, sortmalet luge. Foran den nordlige del af sidehuset er støbte trapper og en damesten, et plateau til hesteopstigning. Her er også to gårdtoiletter samt en nordvendt gavlindgang til sidehuset. Den nordlige del af sidehuset indeholder apotekets laboratorium med et dampkogeri og et fuldmonteret laboratorieinventar. Laboratoriet er i det indre karakteriseret ved ældre bygningsdele og -detaljer, herunder rigt dekorerede flisegulve med symmetriske mønstre og borter af løbende hunde, pudsede og flisebeklædte vægge samt al oprindeligt apotekerlaboratorieinventar. I den sydlige del af sidehuset er en ældre, dobbeltfløjet fyldingsdør med glaspartier med en foranliggende granittrappe, der giver adgang til sidehusets gennemlyste rum med støbte gulve, pudsede vægge og lofter og en ældre gruekedel. Herfra fører en ældre ligeløbstrappe til tagetagen, der står uudnyttet med synlige skorstenskerner, ældre bræddegulve, tagværk med understrøgne tegl. Sammenbygget med sidehusets sydlige gavl er en havepavillon opført i bindingsværk, hvilende på en høj, sortpudset sokkel. Havestuen har rødt, teglhængt tag, grønmalede trævindskeder smykket med udskæringer og pinakel samt en trekantsgavl beklædt med en lodret, rødmalet bræddebeklædning. Bindingsværket har krydsbånd i siderne og store firerammede, småtopsprossede vinduer. Mod nabomuren er en ældre, grønmalet trædør, der giver adgang til en smal slippe. Havepavillonen er indrettet som et stort rum med bræddegulve, pudsede vægge og vægge med høje brystningspaneler og udskårne træsøjler samt pudsede lofter og lofter med synligt bjælkelag. Pavillonen har desuden en nyere kamin i rød blank mur. Det vestvendte sidehus er opført som en fritliggende længebygning i grundmur i én etage med pudsede og kalkede mursider over en sort sokkel. Taget er et rødt, teglhængt heltag med en kvist med luge mod bygningens langside samt enkelte ældre støbejernsvinduer. Længen er forbundet til forhuset via en havemur. Op ad sidehusets gavl er en muret, lav pavillon med en nyere tagkonstruktion og en tagbeklædning i plast. I forlængelse heraf er et smalt, ældre muret og pudset og hvidkalket væksthus med et stort sydvendt glasparti og i gavlen en skorstenspibe, der er forbundet med en ældre støbejernsovn. Vinduerne er overvejende ældre et- og torammede vinduer med fire- og seksdelte ruder. Dørene er dels ældre, sorttjærede dobbelte revleporte med rundbuet- og retkantet overkant, dels etfløjede gråmalede og grønmalede revledøre med klinkefald. En del af sidehuset var oprindeligt indrettet til hestestald og anvendes i dag til opbevaring. Der er traditionelle materialer, herunder brædde- og brolagte- og flisegulve, væggene er dels murede, pudsede og kalkede, dels med ældre fliser, dels i bindingsværk, lofterne er dels pudsede, dels med synlige loftsbjælker. Der er bevaret ældre revledøre og fyldingsdøre med hængsler, beslag og greb. Fra stueetagen fører en ældre ligeløbstrappe til tagetagen, der ligesom det østvendte sidehus er uudnyttet og har ældre bræddegulve, synligt tagværk med understrøgne tegl.

Den miljømæssige værdi for apoteket knytter sig til den centrale placering i Rudkøbing ud til Brogade og Gåsetorvet, hvor forhuset med sin velproportionerede, klassicistiske facade med den brede frontkvist, markerer sig tydeligt i gaderummet. Det kraftigt faldende terræn fra torvet mod havnen indoptages i bygningens sokkel, der har en markant højde mod havnen og bidrager yderligere til bygningens markante fremtoning i gaderummet. Mod gårdsiden har gårdrummet og apotekerhaven stor miljømæssig værdi og skaber en intim og grøn oase centralt i Rudkøbing by.

Den kulturhistoriske værdi ved Brogade 15 knytter sig til det samlede bygningsanlæg, som har karakter af en apotekergård med forhus med apotek med butikslokaler og apotekerbolig, sekundære sidehuse indeholdende laboratorium og tidligere hestestald med vognport, havepavillon samt til den lave hegnsmur, som indrammer og markerer overgangen til apotekerhaven, alle elementer, der vidner om bygningens lange historie, der har dannet ramme om apotekerbolig og apotek i Rudkøbing. Apoteket har således stor kulturhistorisk værdi for Rudkøbing og står som et overordentligt velbevaret eksempel på et apotek gennem tiden. I forhusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den klassicistiske facade med alle detaljer, karakteriseret ved den symmetriske opbygning omkring det fremhævede midterparti samt de dekorative elementer, herunder liséner pilastre, blændinger, og gesimsbånd, som vidner om bygningens alder og stilidealerne på opførelsestidspunktet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset indrettet som apotek med butikslokale samt apotekerbolig med elementer af en ældre planløsning. Til materialekammerets interiør og apotekerinventar samt alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder apotekerinventaret, terrazzo-, flise- og bræddegulve, pudsede vægge og paneler, væg og loftsstukkatur samt de ældre fajancekaminer, fyldingsdøre med gerichter og beslagværk, der vidner stilidealerne på opførelsestidspunktet og om bygningens funktion som apotek med butikslokale og tilhørende bolig. Modsvarende forhusets dekorative facade på både gade- og gårdsiden står sidehusene prunkløse og enkle med vognporten, revleporte og hejsekviste med luger og underlægger sig forhuset og vidner om deres underordnede placering i bygningsanlæggets interne hierarki samt deres funktionsbetingede anvendelse til henholdsvis hestestald og laboratorium. Sidehusets bevarede apotekerlaboratorium med dampkogeri og fuldmonteret laboratorieinventar har stor kulturhistorisk værdi, da det vidner om apotekets historie og om et øget forbrug af apotekervarer i 1800-tallet, og dermed et øget behov for fremstilling af produkter. Sidehusets markante skorsten vidner endvidere om bygningens industrielle indhold til fremstilling af apotekervarer. Ligeså knytter der sig kulturhistorisk værdi til havepavillonen og væksthuset opført som tilbygninger til sidehusene orienteret mod apotekerhaven. Disse vidner om 1800-tallets fornyede interesse for haven. Apotekerhaven med tilhørende urtehave vidner om apotekets dyrkning af lægeurter og krydderier, som blev brugt til medicinfremstilling til salg i apoteket.

Den arkitektoniske værdi ved Brogade 15 knytter sig i det ydre til det enkle forhus opført i grundmur med pudset facade i klassicistisk stil med en taktfast vinduessætning og den markante brede frontkvist smykket med få, men virkningsfulde dekorationer, herunder lisénerne, kordongesimsen samt vinduesindfatningerne og blændingerne, der er med til at skabe lette reliefvirkninger i bygningens facade. Hertil kommer fritrappen med to løb, som griber ud i gaderummet og lader bygningens forhus blive til en del af byrummet og bevægelsen i gaden. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til forhusets interiør med ældre, rigt dekorerede flise- og terrazzogulve, til vægge med brystningspaneler og frontoner udført i stuk. Til de høje, generøse rum med fajanceovne, ældre fyldingsdøre med gerichter og greb og til de bevarede apotekerinteriører, der giver apotekergårdens forhus et elegant udtryk. Der knytter sig arkitektonisk værdi til de enkle, murede, pudsede og hvidkalkede sidelænger, som afsluttes af de høje, røde teglhængte tage og skorstene samt den murede, pudsede og hvidkalkede hegnsmur, der med deres ensartede materialeholdning fremstår som et samlet hele. Sidefløjene og havemuren skaber dels en intim ramme omkring den pigstenssatte gård, dels en overgang til apotekerhaven. I sidefløjenes indre knytter der sig arkitektonisk værdi til bygningernes enkle, klare og prunkløse udtryk og slidstærke overflader. Endvidere knytter der sig stor arkitektonisk værdi sig til det bevarede laboratorium med ældre, rigt udsmykkede flisegulve, og ældre flisebeklædte vægge med mæanderborder, som skaber en fin elegant ramme for laboratoriet med laboratorieinventaret, som står med blanke kobber-, træ- og glasoverflader. Havepavillonen har ligeså arkitektonisk værdi med sit bindingsværk forsynet med store glaspartier, der sammenbinder apotekergården med haven.

Læs videre om

• Egeløkke, Bøstrup
• Sankt Ansgarius Stiftelse, Rudkøbing
• Strynø Skole, Strynø By

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen