Faktaboks

Bent Skytte Rasmussen
Født
5. oktober 1954, Randers
Titel
Keramiker
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Bent Skytte-Rasmussens samarbejde med Erik Nyholm blev afgørende. Dennes intuitive arbejdsmåde, praktiske erfaring og rige fantasi lærte ham om det keramiske materiales muligheder. I eget værksted udførte S.-R. i begyndelsen mere traditionelle arbejder, men fra begyndelsen af 1980erne tillige talrige keramiske værker sammen med en række førende kunstnere, hvor foruden Erik Nyholm kan nævnes Lars Ravn, Bjørn Nørgaard, Poul Winther og Nils Erik Gjerdevik. S.-R.s keramiske arbejder viser en sprudlende fantasi, sprælske farveglasurer og former, der kan variere fra det blødt organiske til kantede kuber. Tegn og indridsninger i glasurerne, der kan veksle mellem blanke og matte partier, giver overfladen et levende og fantasibefordrende spil.

Genealogi

Skytte-Rasmussen, Bent, *1954, keramiker. *5.10.1954 i Randers. Forældre: Malerm. Kaj S.-R. og spillelærer Elisabeth Madsen.

Uddannelse

Kolding Kunsthåndv.sk., afd. for keramisk formgivning 1972- 76.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links