Bispebjerg Hospital, København

Bispebjerg Hospital
.

Bispebjerg Hospital ligger på Bispebjerg Bakke 21-23 i Københavns Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Frem til midt i 1800-årene havde København de to hospitaler Almindeligt Hospital og Frederiks Hospital. Med væksten i befolkningstallet blev der behov for et større og mere moderne hospital, og Kommunehospitalet blev opført. Princippet i kommunehospitalet var korridorsystemet, hvor alle sygestuer blev lagt, så de fik sollys. I perioden 1905-10 blev Rigshospitalet opført. Princippet her var pavillonsystemet, som var det nye på dette tidspunkt, indført efter erfaringer fra Krimkrigen, hvor det viste sig at dødstallene var langt lavere, når man spredte patienterne over flere bygninger. Også Bispebjerg Hospital blev opført efter pavillonsystemet. Ikke alene isolationsprincippet, som pavillonsystemet er udtryk for, men også tidens tanker om sol og luft, stilhed og rekreative omgivelser som helbredende faktorer har spillet ind ved anlæggelsen af hospitalet. Placeringen på en solrig skråning med den høje administrationsbygning anbragt lavest, så den ikke ville skygge for sygestuerne, er udtryk for denne tanke og har gennem tiden vist sig at leve op til intensionerne. Hospitalet er anlagt efter en stram bebyggelsesplan, hvor administrationsbygning og pavilloner er placeret omkring en midtstillet akse, medens de praktiske hjælpefunktionsbygninger samt boligerne er trukket ud til siderne. Hovedindgangen til hospitalet sker fra Bispebjerg Bakke gennem porten i administrationsbygningen. Herudover er der tre adgangsveje til hospitalet, alle med markante portbygninger. Som noget nyt blev der til Bispebjerg Hospital opført boliger til funktionærer og sygeplejersker, desuden var der boliger i administrationsbygningen og i de tre portbygninger. Midteraksen er anlagt med brede trapper og terrasser og mellem pavillonerne er der haveanlæg. Helt for sig selv i det nordøstlige hjørne er kapel og lighus placeret. Der var planlagt 12 pavilloner, men der blev kun opført 6. De fire forreste pavilloner, der er bundet sammen ved forbindelses- og operationsbygninger danner en selvstændig enklave, medens de to sidste pavilloner (nr. 5 og 6) er trukket ud til siderne og på planerne danner nr. 5 og 6 de to første af 8 pavilloner, hvoraf som sagt kun disse to blev opført. Bispebjerg Hospital var Martin Nyrops sidste store arbejde. Han viderefører her den nationalromantiske stil, som han havde rendyrket i Rådhuset. Samtidig er det tydeligt, at hans tradition ligger i historicismen. Der ses i både badebygningen og kapellet erindringer om italiensk arkitektur. Understregningen af det nationale kommer til udtryk i de røde mure og i brugen af bindingsværk i de højtliggende etager. Brugen af bindingsværket tjener både til at gøre bygningernes udtryk lettere og er samtidig materialebesparende. Hertil kommer referencerne til gammel dansk bygningskultur med bislagssten f.eks. i hovedporten, ved indgangene til pavillonerne og ved Patologisk Institut. Ved hospitalsbyggeri er der desuden mange lægelige hensyn at tage, arkitekten er udover de arkitektoniske overvejelser underlagt disse hensyn.

Beskrivelse

De enkelte bygninger vil blive beskrevet for sig. Administrationsbygningen: Administrationsbygningen er et trefløjet anlæg, hvor de to fløje afsluttes af en vinkelbygning. I vinklen mellem fløj og vinkelbygning er udgravet et gårdanlæg og her er opført en nedgravet udhusbygning. Også foran administrationsbygningen er der udgravet, her til et haveanlæg. Udgravningerne giver godt lys til kælderlokalerne. På pladsen mellem administrationsbygningen og pavillonerne er anbragt to cykelskure. Oprindeligt ville Edvard Glæsel adskille den noget voldsomme bygning fra pavillonerne med en række popler, angiveligt for at mindske indtrykket af den store bygning, men af praktiske hensyn blev adskillelsen til to cykelskure. Arkitektonisk fremtræder bygningen som det store solide danske hus med sine røde murflader og mange murdetaljer. Samtidig anbringer Nyrop nogle få barokke elementer, måske som en reverens til tidens forkærlighed til denne stilart. De to tårne på bygningens facade skulle sammen med det nu nedrevne vandtårn, der sluttede den centrale akse, antyde byens våben, specielt når det blev set fra byen. De bærende fredningsværdier er bygningens nationalromantiske ydre fremtræden med den gennemarbejdede murdetaljering, de oprindelige døre, vinduer og alle detaljer. I det indre er det grundstrukturen med de lange gange, trappeopgangene, mødelokalerne med de velbevarede detaljer samt anden oprindelig udsmykning og kældergangenes rigt detaljerede teglbeklædning. Fra administrationsbygningen går man under jorden ad tunneler til pavillonbygningerne. Nyrop skriver om tunnelerne: Alle bygninger med undtagelse af portbygningerne og funktionærbolig er forbundne med underjordiske tunneler. I disse foregår al transport af patienter, mad og tøj, ligesom alle hovedledninger for damp, vand og elektricitet er anbragt her. Tunnelen til Patologisk Institut er kun mindre og alene til rørledninger, idet al transport af lig fra sygebygningerne og hertil skal foregå i fri luft. Tunnelerne er, som det fremgår, tænkt og udført som offentlige arealer og som sådan rigt udsmykket med varieret murværk.

Pavillonerne: De seks pavilloner er opført efter samme tegning, de vil her blive behandlet som én.Pavillonen er et trefløjet bygningsanlæg i to etager, mod syd med en karnap midtfor og mod nord med en udbygning til hovedindgang, trappe og elevator. I rummet mellem udbygningen og vinklen er der udgravet gårdrum. Mod syd mod haverne er alle vinduer i meget store formater for at slippe så meget lys som muligt ind. Midtfor mod syd med den bueformede karnap ligger bygningens dagligstue med udgang til haven. Ved gavlene er der bygget lukkede glasverandaer, beregnet til ophold, men de er senere inddraget til sygestuer. Bygningerne står med originale vinduer og døre og på sydsiden med de oprindelige kviste. På andre tagflader er der tilføjet ovenlysvinduer efter behov. Ikke meget er ændret i forhold til den oprindelige plan. 16-sengsstuerne i vinkelbygningen er ombygget til fire 2-3-sengsstuer med 4 tilhørende baderum, medens 6-sengsstuerne er opdelt til to 1-sengsstuer med bad. De andre lokaler står uændrede. Martin Nyrop beskriver pavillonerne således: Gulvene i sygestuer og gange er belagt med linoleum på et underlag af Magnesit. I toiletter, bade og køkkener m.m. er gulvene belagt med Granitto (terrazzo). Overalt i sygebygningerne, såvel som i andre hospitalsrum er der langs væggene opsat glaserede fodfliser ovenpå glaserede hulkehlfliser, og ved alle hjørner og døre er benyttet særlig formede fliser. I toiletter, bade og tekøkkener, samt bag varmeovne og vaske er væggene delvis beklædt med glaserede fliser. I alle sygestuer er der vægmalerier. De her gengivne er malet af Ernestine Nyrop, Nyrops datter. (Ernestine Nyrop var uddannet fra Kunstakademiets Dekorationsskole). De bærende fredningsværdier i pavillonerne er bygningernes ydre fremtræden med de store originale vinduer, dørpartierne og tagets små kviste. I det indre de lange gangforløb med flisemarkeringerne rundt om døre og portaler, samt vægbeklædningerne af glaserede fliser. Hertil kommer dagligstuen adskilt fra gangen af to søjler, og i alle rum de oprindelige vægmalerier.

Forbindelsesbygning: Nyrop beskriver forbindelsesbygningerne således: De to forreste sygebygninger i hver række er forbundne med operationsbygningerne ved overdækkede gange, og stigningen i terrænet er her så stærk, at 1ste sals gulv i forreste bygning ligger i samme niveau som stuegulvet i næste bygning. Hvor de forbindelsesbygning, der går fra pavillon til 1. sal i operationsbygningen har en selvbærende bue med kørevej under, har den anden forbindelsesbygning, der går fra operationsbygning til pavillon i stueetage tre buer, der til de ene side er lukkede. De bærende fredningsværdier i forbindelsesbygningerne findes i bygningernes ydre fremtræden med de markante bueforløb, bindingsværksoverbygningerne og samspillet mellem rødt murværk og kalkede overflader.

Operationsbygning: Der blev opført to operationsbygninger i to etager, forbundet med fire pavilloner. Citat fra Nyrops beskrivelse: På 1ste sal ligger den egentlige operationsafdeling. I midten af bygningen er en bred gang; på nordvestsiden af denne ligger de to operationsstuer, hvortil der er adgang gennem et fælles narkoserum. Operationsstuerne er overhvælvede med spidsbuede hvælvinger for at undgå neddrypning af fortætningsvand. Forsiderne er dels for at give plads, dels for bedre at fange lyset udbyggede som bindingsværkskarnapper, forsynet med glas, såvel i taget som i de lodrette vægge. Både loft og vægge er dobbelte, og afstanden mellem væggene er så stor, at rummet, som fremkommer, kan benyttes af besøgende læger og studerende til derfra at overvære operationer uden at opholde sig i selve operationsstuen. Den brede gang i operationsbygningen afsluttes med den buede karnap. Står man her ser man ad forbindelsesbygningerne til begge sider. De bærende fredningsværdier findes i de to operationsbygningers ydre fremtræden med de to halvrunde karnapper til operationsstuerne, kuplerne, ovenlysene og de oprindelige vinduer. I det indre i den brede gennemgående gang med den fliseomsatte indgang til operationsstuerne samt relieffet på trappeopgangene.

Badebygningen: Nyrop beskriver badebygningen således: Badebygningen er en firfløjet bygning i én etage med kælder og overdækket gård. I stueetagen findes, delt i to afdelinger henholdsvis for mænd og kvinder, rum for de forskellige medicinske bade, samt for massage og sygegymnastik. Tagetagen indeholder en gymnastiksal med brusebade og over den overdækkede gård er indrettet en solgård, hvor patienterne kan tage solbad, uden at kunne ses fra de nærliggende bygninger.De bærende fredningsværdier i badebygningen ligger i bygningens ydre fremtræden med det afstribede murværk, de oprindelige vinduer og indgangspartiet med relieffet over. I det indre i forhallens store døråbninger med flisebeklædningerne, i de to store rum med søjlerne og ovenlysene samt overalt de originale detaljer.

Køkkenbygningen: Martin Nyrop beskriver køkkenbygningen således: Køkkenbygningen er således indrettet, at al tilførsel af varer foregår i den nærmest østre portbygning værende ende, medens udleveringen af de tilberedte mad sker i den modsatte. I kælderen er indrettet forskellige rum for tilberedning af kød, fisk, dessert, skrælning af kartofler m.m. Af oplagsrum findes kølerum for tilberedte varer, kød, smør og mælk, desuden rum til grøntsager, tykmælk, syltetøj, øllager med aftapning og skyllerum, isrum samt et rum for mælkesterilisation. I stueetagen ligger det store køkken i 2 etagers højde, foroven forsynet med en omløbende balkon. I bygningen fandtes desuden kontorer, personalespisestuer, pigeværelser samt lejligheder for funktionærer. De bærende fredningsværdier ligger i bygningens ydre fremtræden med det gennemarbejdede murværk og bindingsværksetagen. I det indre i den dobbelthøje køkkensal med det omløbende galleri og i sigtet gennem hele bygningen samt trapperne.

Maskinhuset: Martin Nyrop skriver om maskinhuset: Maskinhuset, der er anbragt mellem køkkenbygning og vaskeribygning, indeholder i stuen kedelrum og maskinhal, medens der på 1ste sal og i tagetagen findes forskellige værksteder over maskinhallen. Gulv og undervægge er beklædt med pressede svenske klinker i mønster, medens overvægge og lofter er hvidtede. De bærende fredningsværdier i maskinhuset er bygningens ydre fremtræden herunder de oprindelige vinduer, den hegnede gård med skorstenen og i det indre de tilbageværende oprindelige materialer.

Vaskeribygningen: Nyrop skriver om vaskeribygningen: Vaskeribygningen er en bygning af form og størrelse som køkkenbygningen og indeholder i stuen rum til indlevering, optælling og sortering, endvidere bløderrum, vaskerum og tørrestue, og med særlig indlevering rum for kogning af smittet tøj samt desinfektionsrum. På 1ste sal findes strygestue, rullestue, sy- og tilskærerstue, samt magasiner og udleveringsrum. 2den sal og tagetagen indeholder lejlighed for oldfrue, værelse for assistenter og karle, samt magasiner dels til linned, og dels for patienttøj. Vaskeribygningen er i dag stærkt om- og tilbygget. Alle sokler er betonsokler støbt af søsingels, der er afbørstet og vasket dagen efter støbningen. Vaskeribygningens bærende fredningsværdi ligger alene i dens betydning som tredje væg i det lukkede gårdanlæg mellem køkkenbygningen, maskinhuset og vaskeribygningen.

Portbygningerne: Der findes tre portbygninger, mod øst, vest og nord. De tre bygninger er ens. På hver side af porten findes en tre-værelsers lejlighed beregnet for portnere og andre underordnede funktionærer. De er i dag brugt af gartnerne og af forskellige personaleforeninger, den vestlige port er udlejet til boliger. De bærende fredningsværdier i portbygningerne er bygningernes ydre fremtræden med det fremhævede portparti, de afvalmede tage samt oprindelige døre og vinduer. Hertil kommer de lukkede gård- og haveanlæg. Indvendig er det de oprindelige døre og trapper.

Sygeplejerskebygning: Sygeplejerskebygningen er en tre etages bygning med høj kælder og store markante vinduesforløb. Nyrop har moduleret huset, så det på alle sider fremtræder som facader, her findes ingen bagside. Nyrops beskrivelse: Sygeplejerskebygningen er en trefløjet bygning i 3 etager foruden kælder, indeholdende i hovedfløjens stueetage dagligstue, musikstue og spisestue med anretning for sygeplejersker, samt to værelser for forstanderinden. Sidefløjene i stue og kælder samt hele 1. og 2. sal indeholder værelser, bade og toiletter, der findes her i alt 126 enkeltværelser og 19 dobbeltværelser for plejersker, elever og piger. På 2. sal ligger desuden et skolelokale for sygeplejersker. Bygningen indeholder i dag kantine for hele hospitalet samt kontorer. De bærende fredningsværdier i sygeplejerskebygningen findes i bygningens ydre fremtræden med det røde murværk, de markante vinduer og døre samt de barokke detaljer. I det indre i de lange gangforløb, i rumstrukturen i stueetagen samt overalt i de originale materialer og detaljer.

Kapel og Patologisk Institut: Kapel og Patologisk Institut er placeret helt for sig selv i forhold til Nyrops hospitalsbygninger. Hvor hovedindgangen til hospitalet findes på Bispebjerg Bakke, ligger adgangen til kapellet mod Tuborgvej. Helbredelse og dødsfald var klart adskilt. Selve kapellet er bygget i italiensk middelalderinspireret stil med den stemningsfulde søjlegang og det høje midterskib. Søjlegangen bringer mindelser om klostergangen, Hvor tystheden og roen var, hvad man søgte. Nyrops beskrivelse af kapellet: Kapellet, der er beregnet til begravelser, er et ret højt rum med højtsiddende vinduer, og på de tre sider omgivet af en delvis åben omgang, hvor følget kan salmes. Adgangen til kapellet sker for følget gennem en mod nordre portbygning vendende dør, medens kisten bringes ind og stilles i den modsatte ende. I denne ende findes indgang med vedliggende værelse for præst eller taler, samt opgang til et ovenover værende pulpitur for orgel og kor. Gulvet i kapellet er lagt af gullandske fliser, undervæggene beklædte med røde håndstrøgne sten i mønster, medens overvæggene ere groft pudsede og hvidtede. Loftet er et dekoreret bjælkeloft. Mellem kapellet og Patologisk Institut findes ligrum med vedliggende pynterum, hvor den afdødes pårørende kan pynte kisten, forinden den bringes ind i kapellet. Patologisk Institut, der er sammenbygget med kapellet, er en bygning i én etage med kælder.I stuen findes på den ene side af forstuen værelse med bad for prosektor, og på den anden side garderobe med bad for assistenter. Lige for forstuen findes sektionsstuen med fire sektionsborde. På begge sider af sektionsstuen findes de forskellige laboratorier. Når ligene, som tidligere nævnt, føres fra sygebygningerne over jorden, ankommer hertil, køres de ad en rampe ned i kælderen. De bærende fredningsværdier i kapel og Patologisk Institut er bygningernes ydre fremtræden, herunder kapellet med søjleomgangen og midterpartiet i Patologisk Institut med det ovale vindue, indgangsdøren og bislagsstenene. I det indre er det det høje kapelrum og terrazzogulvene.

Funktionærbygningen: Funktionærbygningen er en trefløjet bygning indeholdende i stue og på første sal 1 stk. 4-værelses- og 7 stk. 3-værelses lejligheder for funktionærer. Hele bygningen er i dag i brug for hospitalets IT-afdeling og er væsentligt ombygget. Funktionærbygningens fredningsværdier ligger i bygningens samhørighed med det øvrige anlæg og i bygningens ydre fremtræden.

Omgivelser: I tiden før pencillinen måtte man arbejde med mange forskellige aspekter af og metoder til helbredelse. Et af de vigtigste var den syges omgivelser – inde som ude. Et af kravene fra borgerrepræsentationen var placering af hospitalsbygningerne på en sådan måde, at der til sygestuerne skaffes den bedst mulige adgang tillys og luft. Man arbejdede med begrebet helbredende arkitektur. Planen for anlægget var en central akse gennem hele komplekset bestående af trappeanlæg op over skråningen og en afgrænsning af de egentlige hospitalsbygningen med to alleer parallelt med aksen. Mellem sygepavillonerne haveanlæg, de fire af dem er afgrænset af mure. Uden for de egentlige hospitalsbygninger ligger servicebygningerne. Køkken- maskin- og vaskeribygningerne former et trefløjet anlæg, der afgrænses mod alleen af mur og portstolper. Overalt på arealet er opstillet skulpturer. En del er indarbejdet i arkitekturen, andre er kommet til efterhånden. Om omgivelserne skriver Nyrop: Alle terrasse- og terrænmure er ligesom sokkeler støbte af søsingels og med samme behandlingsmåde. En del på grunden ved udgravningerne fundne sten er her anvendt til sokkel, medens der til afdækninger og hjørner er anvendt svenske teglsten af munkestens størrelse fra Helsingborg. Ved anlæggelsen af hospitalets omgivelser arbejdede Martin Nyrop tæt sammen med landskabsgartner Edvard Glæsel. Malene Hauxner skriver om samarbejdet: Af Glæsels skitser til haverne ved Bispebjerg Hospital fremgår det, at han blev ved med at forsøge sig med et landskabeligt formsprog, mens Nyrop signalerer et arkitektonisk. Størstedelen af anlægget med det udbredte pavillonbyggeri måtte nødvendigvis blive regelmæssigt, men Glæsel svigtede ikke sine idealer. Den nordiske tone er slået an i byggeriet. De håndstrøgne, røde sten på sokler omgivet af utilhuggede sten fundet på stedet og i plantesammensætningen. Glæsel accentuerede Nyrops sorte bindingsværk og hvidmalede træværk ved tæt på facaderne at plante birketræer med sort- og hvidbrogede stammer. Det tunge murværk blev støttet af kugleklippede buksbom, taks, avnbøg og elm, og de elegant buede mure fulgt op af krogede kirsebærtræer. Planter og bygninger snakker sammen.

Kulturarvsstyrelsen underrettede for et par år siden Bispebjerg Hospital om, at der forelå et fredningsforslag. I anledning af en stor ansøgning om midler til opførelse af et nyt hospital som erstatning for de nyere bygninger på hospitalets område henvendte hospitalet sig til styrelsen. Planen er, at Nyrops del af hospitalet med tiden skal omdannes til psykiatrihospital, og hospitalet ville gerne diskutere, hvordan planen om en fredning kunne sammenholdes med disse planer. Hospitalet har ikke udtalt sig imod en fredning. Vedligeholdelsestilstand: Vedligeholdelsestilstanden er god. Der er foretaget mange nødvendige tilretninger f.eks. visse steder støjdæmpende plader på lofter og i køkkensalen også på væggene, og der er malet med plastikmaling. Planbestemmelser: Nybyggeriet vil kræve en lokalplan. Kommuneatlas: Alle Nyrops bygninger har høj bevaringsværdi i Bispebjerg Bydelsatlas.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links