.
Licens: CC BY SA 2.0
.
Licens: CC BY SA 2.0

Bodilskerstenen 5 er en runesten fra ca. 1075-1125. Stenen blev fundet i Bodilskirke i forbindelse med ombygning i 1911. Den lå i grundmuren i kirkeskibets nordmur med indskriftsiden nedad og blev efterfølgende kløvet, hvorved stenfliser røg af. Runerne blev dog opdaget, stenen blev sat sammen igen, og den står nu i Bodilskirkens våbenhus.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Āsbiarn lēt rētta stæin æftiR Bōtrīðu, kunu sīna. Guð lēttin and ē."

Oversat lyder indskriften: "Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt."

Indskriften er opbygget af en rejserformel efterfulgt af en sjæleformel. Den har flere lighedspunkter med svenske indskrifter, eksempelvis brugen af verberne létta og rétta.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Bornholm Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links