Bogense gamle Rådhus

Den nuværende bygning ligger næsten samme plads som det forrige rådhus, men dog rykket længere frem. Egentlig skulle huset have været bygget efter ide af kaptajn Chr. Hansen, Odense. I stedet blev tre af byens håndværkere, blandt andet Frederik Ferdinand Friis og Kr. Rasmussen bedt om at opføre bygningen, sandsynligvis efter Chr. Hansens tegninger. Bygningen var færdig i 1846 og skulle fungere som arrest, ting- og rådhus. Rådhuset var indrettet med to store sale på overetagen, mens underetagen var indrettet til kontorer og kælderen til arrest. Da det nye ting-, råd- og domhus blev opført i Østergade i 1921, blev funktionen som rådhus nedlagt i Sankt Annagade. I en periode fremstod bygningen med mørkmalet sokkelparti, mørke sålbænke under vinduerne, mens facader og gesims var en lys farve. Vinduernes rammer var hvidmalede mens karmtræet var en, formentlig, mørkegrå farve. Samme farveskift blev gentaget på indgangsdøren. Over døren stod oprindeligt "RAADHUS".

Bygningen blev overtaget af den fynske kunstner, Frank Hammershøj, som indrettede et stort atelier i den tidligere byrådssal og bolig i den øvrige del af huset. Huset fungerer fortsat således og er stadig i familiens eje. Bygningens facader blev i 1983 afrenset for kunstgummimaling samt pudslag og samtlige vinduer fik repareret lodposte og bundkarme samt udskiftet rammerne, der ved samme lejlighed blev ændret til koblede rammer.

Den høje sluttede bygning med det markante tag ligger frit og højt i Sankt Annagade, kun forbundet med en vognport med en høj mur på sydsiden. Forhuset er syv fag langt og to etager højt, bestående af en art sokkeletage og en hovedetage, samt et par mindre rum i kælderen og et par værelser i tagetagen. På facaderne, både mod gård og gade er der seks sæt vinduer, mens gavlene kun har to lave, trerammede vinduer umiddelbart over sokkelfeltet. I sydgavlen mod Rådhusstræde er det nederste stykke mur beklædt med store, grå granitkvadre.

Forhuset er en grundmuret bygning med refendfuget sokkeletage og glatpudsede vægflader op til en udkraget, profileret gesims. Herover står det høje, helvalmede tag med røde vingetegl med to skorstenspiber i rygningen. Skorstenene har sokkel og en udkragning øverst. I taget er enkelte, mindre tagvinduer. Over det midterste fag, hvor hovedindgangsdørene sidder i et felt, som er kraftigt markeret ved to retkantede false, er en lav trekantfronton med et cirkelfelt i midten. På gårdsiden er midten markeret af en muret gavlkvist med et lavt heltag over en udkraget gesims, der går om hjørnerne. I gavlkvisten er et vindue med en halvcirkulær blænding over. På gesimsbåndet står årstallet 1846.Vinduerne er i sokkeletagen lave, torammede med to ruder – i sydgavlen dog trerammede. Vinduernes sålbænk udgøres af sokkelpartiets udkragede gesims, der bæres af et karnisprofil. De øvrige vinduer er høje, firerammede med meget høje underrammer med tre ruder. Vinduerne har alle en enkel, men markant sålbænk, der bæres af en karnis. På gårdsiden er der ingen refendfuget sokkeletage og her har vinduerne smalle sålbænke af skifer. I midterfaget er her en lille fyldingsdør fra den gennemgående forstue. På begge sider af døren er to små vinduespartier med en ramme. Alle vinduer er hvidmalede, dog er to små kældervinduer med udvendige tremmer for, malet mørkegrå.

Indgangsporten består af en meget høj, tofløjet fyldingsdør med kvadratiske fyldinger og dobbelte slaglister. Herover er en kraftig overkarm. Herover er et rektangulært vindue med pyntelige sprosser, der gengiver kong Christian VIII kronede navneciffer, CR VIII. Foran indgangspartiet er en høj trappe af granit med otte stigninger og vanger af granit, flankeret af to granitpiller, hvorpå to høje lampestandere står. I det indre er plandispositionen således, at et stort anlagt trapperum i midten giver adgang til en tværgående repos i overetagen. Trapperummets loft er pudset og bæres af konsoller. Trappen er en bred ligeløbstrappe med indstemte trin og drejede balustre i klassicistisk stil efter C.F. Hansen, og på begge sider fører der to smalle trapper ned til sokkeletagen. Fra første etage er der i den ene side en mindre trætrappe, der med to løb fører op til tagetagen. Tagværket er det oprindelige hanebåndstagværk med hængeværkskonstruktion over den store sal til i østsiden af bygningen. Der er lagt banevareundertag.

Interiørerne er præget af mange oprindelige detaljer, blandt andet høje, tofløjede fyldingsdøre med fem fyldinger og dobbelte slaglister, samt en stor del af de øvrige enfyldingsdøre med tre fyldinger og tilhørende indfatninger samt enkelte revledøre, ligesom trapperne formodentlig er fra opførelsen. På tofyldingsdørene er messinglåseskilte med tilhørende krykgreb også oprindelige. Gulvene er også for en stor del oprindelige ligesom fodlisterne; i den ene stue på første sal er der stadig et halvcirkulært spor efter en skranke formodentlig. I kælderen er der gulve af tegl på fladen. De høje rum på første etage har glatte, pudsede lofter, med nogle høje, men enkle gesimser. Vinduernes poste er af typen med glat forside med en staf på kanten, som også går igen på karmtræet.

I fredningen indgår også mod syd en rektangulær vognportsbygning samt en forbindende mur med port. Vognporten er en muret og pudset bygning med en profileret gesims op mod et helvalmet, teglhængt tag. Forbindelsesmuren er ligeledes pudset og med gesims og en teglafdækning og har ligesom vognporten brede, fladbuede åbninger. I åbningen er ind mod forhusets gård en moderne stål og bræddeport, mens vognporten, der tilhører en anden ejer, og måske er udmatrikuleret til denne er med moderne vippeporte med vandret bræddebeklædning. Portbuerne har murede false, hvori der stadig er bevaret stabler efter låger.

Det høje, markante bygning indgår i den smalle Sankt Annagades forløb, der ned mod Østergade består af lave, sammenhængende bygninger, men som her på gadens højeste sted går over i større, fritliggende bygninger. Fra Rådhusstræde, som også stiger opad til Sankt Annagade, træder den høje bygning med det store tag også meget tydeligt frem med den lave vognport foran. Over for det gamle rådhus ligger den tidligere tekniske skole, som har samme højde og tagform som rådhuset. Sammen danner de to store bygninger et tyngdepunkt, selvom de begge er trukket lidt tilbage fra gadelinjen. Den miljømæssige værdi ligger derfor i bygningens betydning for oplevelsen af gadeforløbene i den gamle del af Bogense.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens administrative funktion og betydning for Bogense, som råd- og tinghus gennem knap 80 år. Den føjer sig til rækken af bygninger, der hører sammen med den tidlige nationalstatsdannelse, hvor de mange nye administrative funktioner, der kom til alle købstæder efter enevældens afskaffelse og folkestyrets indførelse. Med til kulturhistorien hører den lille vognportsbygning og porten, der skærmer gården bag rådhuset af mod gaden. Hertil kommer husets nyere historie, hvor den anerkendte, fynske kunstner, Frank Hammershøj, gennem mange år har haft sin bolig og atelier, og som hans datter, Malene fører videre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets klartopfattelige bygningskrop, blokformen, med de få, tydelige, dekorative elementer, refendfugningen, der gør basen tung, den høje portal, som består af retkantede false og den høje dør, samt ikke mindst det næsten ubrudte, valmede tag, hvis flader holder sammen på hele bygningen. Trods sin beskedne størrelse er det gamle rådhus en smuk udgave af på datidens officielle monumentalbyggeri. Den er et fint eksempel på den enkle og alvorlige klassicisme, som gerne understregede det myndige ydre gennem et højt sokkelparti og høje trapper op til en særlig høj indgangsdør. Bygningens sider mod gaderne er differentierede, således har facaden en klar midterbetoning og store vinduer, der fortæller om høje rum bagved, mens de to gavle er tillukkede, og hver kun forsynet med et lavt vindue.

Den arkitektoniske værdi i vognportbygningen og den forbindende mur med port ligger i konstruktionernes traditionelle materialer og udformning.I det indre ligger den arkitektoniske værdi i den velbevarede plandisposition med det centrale trapperum, som giver adgang oppe og nede. De enkelte rum har, særligt i den første etage, gode proportioner på grund af rumhøjden og de høje lysåbninger. Trappens detaljer med velformede, klassiske balustre og de tofløjede døre med indfatninger og fordakning er en del af det enkle interiørs arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Bryggergården, Bogense
• Egebjerggård, Einsidelsborg (tidl.), Krogsbølle
• Særslev Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen