Boldhusgade 4 ligger på Boldhusgade 4 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Forhuset, Boldhusgade 4, blev opført 1795-96 for købmand Nicolai H. Wismer. I 1858 blev forhuset forhøjet med en etage. Ejendommen gennemgik en større restaurering og en nyindretning af tagetagen i 1968.

Beskrivelse

Boldhusgade 4 ligger i husrækken i en gade i det ældre København. Ejendommen består af et fire fag bredt forhus, der er sammenbygget med et tre fag smalt sidehus. For- og sidehus er sammenbygget ved et smigfag. Sammen med naboejendommene indrammer bygningerne et smalt gårdrum. For- og sidehus er grundmurede bygninger opført i fire etager over en høj kælder. Forhusets facade er pudset og nederst kalket mørkegrå til og med en gennemgående kordongesims, der er placeret under førstesalens vinduer. Den øvrige facade er kalket i en lysere grå nuance. Øverst afsluttes facaden af en hvid, flerleddet, retkantet hovedgesims, og herover er et rødt, teglhængt heltag. I det østligste fag fører en granittrappe op til en ældre, oliebehandlet fyldingsdør med opsprosset rude i den øverste fylding. Døren er indrammet af pilastre og har et opsprosset overvindue med gadenummer. Fra gaden er ligeledes en nedgang til en nyere kælderdør. Nedgangen lukkes af en skråtstillet, tofløjet revleluge, der er malet portgrøn, og på hver side er et nyere, stort, etrammet kældervindue. De øvrige vinduer i facaden udgøres af ældre korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. Vinduerne er malet portgrønne og har hjørnebånd. I tagfladen findes to nyere kviste, hver med fire koblede vinduesrammer og zinkinddækkede flunker og zinktag. Over kvistene ses tre nye, store tagvinduer med termoruder. Bygningen er forsynet med tagrender og nedløbsrør i zink. Forhusets og sidehusets gårdsider er pudsede og kalket med jernvitriolgul og afsluttet af en gesims bestående af enkle, retkantede led. I forhusets stueetage findes en nyere, tofløjet dør med kvadratiske ruder. I sidehuset er både en nyere, tofløjet revledør med ældre overvindue og en nyere kælderdør med et etrammet vindue på den ene side. Ned til kælderdøren er en nyere trappe af blanke, gule teglsten. Vinduerne mod gården varierer mellem småtopsprossede krydspostvinduer og korspostvinduer magen til facadens. Ydermere er der torammede, småtopsprossede vinduer i forhuset. De fleste vinduer er ældre. I sidehusets nordligste fag findes på hver etage en nyere opsprosset dør, der fører ud til en ny brandtrappe. Brandtrappen, der er fastgjort uden på sidehuset, er en spindeltrappe udført i stål. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne, og de ældre vinduer har bevaret hjørnebånd. Boldhusgade 4 indeholder et erhvervslokale i kælderen, og på de øvre etager er indrettet én lejlighed på hver etage. Bygningens oprindelige planløsning er i store træk bevaret, og på samtlige etager er der stuer en suite mod gaden, mens trappeopgangen og en smigfagsstue ligger mod gården. I midten af bygningen er tillige en forstue og et nyere badeværelse på hver etage. I sidehuset er indrettet nyere køkkener, hvor der kun i stueetagen er bevaret en væg med en køkkendør ud til det et rum, der oprindeligt indeholdt køkkentrappen. I tagetagen er tillige en nyere indrettet lejlighed med næsten samme grundplan som de øvrige lejligheder, dog findes der her en nyere trappe op til spidsloftet, der er indrettet til værelser, som har åbent til kip og synlige hanebånd. Gennem hele bygningen er overvejende ældre og traditionelle overflader og bygningsdetaljer. Hovedtrappen er ældre og har glatte vanger, firkantede balustre, afrundet håndliste og mægler samt en gennemgående durchsicht og indbyggede skabe i ydermuren. Trappetrinnene er beklædt med linoleum. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur og rosetter. Hertil kommer de oprindelige en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre, indstukne hængsler og tilhørende, klassicistiske gerichter, lysnings-, brystnings- og helpaneler samt bevarede ovnpilastre. I alle køkkener fra stueetagen op til tredje sal er bevaret køkkenildsteder med buet overligger i jern. Enkelte rum har nyere parket- eller stengulve og nyere døre, ligesom der i køkkener og badeværelser overvejende er nyere materialer. I kælderen er en nyere ruminddeling med støbte gulve, men der er også bevaret et åbent køkkenildsted. De fleste ældre vinduer er udført med en nyere koblet ramme eller optoglas.

Miljømæssig værdi

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Boldhusgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af tilsvarende bygninger opført i samme periode. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Boldhusgade 4 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, som blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Boldhusgade 4 er i sin proportionering, struktur og facadedetaljering et velbevaret eksempel på de standarder og krav, som blev stillet til de nye bygninger efter Københavns anden store brand. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede, pudsede facade med kordongesims mellem stueetagen og første sal samt korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af kontrasten mellem facaden og gårdsiderne. I slutningen af 1700-tallet var det vigtigt, at en bygning fremstod repræsentativ i gadebilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig. Dette ses blandt andet af forskellen mellem vinduernes opsprosning. Gadesiden har de store og på daværende tidspunkt moderne ruder, mens gårdsiden primært har småtopsprossede ruder, som var billigere af producere. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i lejlighedernes velbevarede planløsning, der er kendetegnet ved disponeringen med de repræsentative stuer mod gaden, og de mere private og funktionsbetingede rum mod gården. Den oprindelige placering af køkkenerne underbygges af de mange bevarede ildstedskapper samt af det i stueetagen endnu bevarede rum, hvor den tidligere køkkentrappe har været placeret i sammenhæng med køkkenerne hele vejen op i sidehuset. De mange oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Et godt eksempel er stuernes kannelerede lysnings- og helpaneler på ydermuren, brystningspanelerne på de øvrige vægge samt den enkle loftsstukkatur. Hertil kommer de en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og klassicistiske gerichter samt vinduernes anverfere, stormkroge og de bevarede ældre glas. Ligeledes har den store hovedtrappe med alle de velbevarede detaljer kulturhistorisk værdi. De mange bevarede ovnpilastre indikerer, hvor der oprindeligt har stået kakkelovne i forbindelse med bygningens store skorstenskerner. På tredje sal varierer bygningsdetaljerne en smule fra de øvrige lejligheder, hvilket afspejler, at bygningen blev forhøjet med en ekstra etage i midten af 1800-tallet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facade, som fremstår velproportioneret grundet den vandrette kordongesims og den markante farveforskel mellem stueetagen og de øvrige etager. Den horisontale opdeling af den ellers vertikalt stræbende bygning skaber sammen med den regelmæssige og taktfaste vinduesplacering en rolig og afbalanceret facade. Vinduernes mørke farve har tillige stor arkitektonisk værdi, da de markerer sig tydeligt i den lysere del af facaden og tillige harmonerer med den øvrige farveskala. Hoveddøren er forhusets mest detaljerede element, og der er stor arkitektonisk værdi i den klassiske komposition af kapitælprydede pilastre, en lille tandsnitsarkitrav og riflede rammer omkring dørens vindue samt overvindue. Ligesom med vinduerne har det stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk, at hoveddøren står i kontrast til murene. På gårdsiderne knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, de småtopsprossede vinduer samt den kontrastfulde farvesætning mellem mure, vinduer og døre. At farveholdningen er ens på gårdsiderne betyder, at gårdmiljøet fremtræder helstøbt. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den brede forstuegang, der sammen med ruderne i både hoveddøren og gårdsidens dør samt trappens store firkantede durchsicht skaber en lys og imødekommende ankomst til bygningen. Trappens durchsicht fremhæves af det ensartede forløb af detaljer hele vejen op. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi i stuernes velbevarede interiør, hvor især dørenes fyldinger harmonerer med brystnings- og helpanelernes fyldinger. Hertil kommer de kannelerede lysningspaneler omkring vinduerne med ovale spejle, der giver rummene en stringent elegance.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links