Brænderigaarden ligger på Wildersgade 46 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Forhuset i Wildersgade 46 er opført i 1687, men blev forhøjet med en etage til de eksisterende tre mellem 1788 og 1801, hvorefter bindingsværket stod overpudset. Der blev i 1840 indrettet butik i stueetagen. Da man omkring 1980 restaurerede bygningen, blev indgangen fra gaden til stueetagen sløjfet, ligesom vinduerne og en del af bindingsværkets tømmer blev udskiftet. Sidehuset er opført før 1760.

Beskrivelse

Ejendommen, der består af et forhus med sidehus, indgår i Wildersgades række af forskelligartede borgerhuse. Bag bygningen ligger et gårdrum med et fritliggende pakhus, og ejendommen deler fællesarealer med naboejendommene.Forhuset er en rød bindingsværksbygning, malet i to nuancer på tavl og træværk. Den er i otte smalle fag med et rødt, teglhængt heltag. Bygningen har tre etager over en lav kælder, og facaden har en høj kvaderstenssokkel. Hovedgesimsen er et simpelt, hvidmalet bræt, og der er i bindingsværket udskåret en kordongesims over stueetagen. De to sydvestlige fag domineres af en kurvehanksbuet portåbning, og porten er en nyere, tofløjet, grågrøn fyldingsport. I forhusets kælderetage mod gaden er tre nyere, helrudede vinduer med tremmer for, mens der i resten af bygningen er nyere, men traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer med smalle sprosser midt i nederste ramme. I forhusets tagflade mod gaden er fire heltagskviste, mod gården tre og i sidehuset to. De har alle lav trekantfronton, zinkklædte flunker og nyere, hvidmalede, torammede vinduer med smalle sprosser. Over porten står på overliggeren, BRÆNDERIGAARDEN. Portrummet har belægning af chaussesten, lysegrå bræddebeklædning til hovedhøjde og hvidpudsede vægge og loft. Mod gården har for- og sidehus ligeledes rødmalet bindingsværk. Her har kælderetagen pudset sokkel og nyere, helrudede vinduer. I sidehuset er bygningens hoveddør samt kældernedgang, førstnævnte med granittrappe op til stueetagen og begge med nyere brystning. Hoveddøren er en nyere, grønmalet fyldningsdør med torammet overvindue. Wildersgade 46 bliver brugt til bolig, og forhuset har generelt set den ældre planløsning i behold. Fra trappen i sidehuset er på etagerne adgang til en entré og herfra til toilet mod gavlen, køkken mod gården eller stuerne mod gaden. Stuerne ligger en suite med tre, tre og to fag, undtagen i stueetagen, hvor porten optager stuen på to fag. Her er den store stue opdelt med en nyere skillevæg, som løber parallelt med midtskillevæggen og danner hermed et soveværelse inderst og et pulterkammer mod gaden. Over porten mod gården er spisestue på første sal. På anden sal er fra entréen trappe til tagetagen, hvorfor badeværelset er i gårdsidens to østlige fag, og køkkenet er i de resterende. Trappen er nyere, hvidmalet med simpel pladeudskåren brystning. Tagetagen er nyindrettet i åbent plan med blotlagte hanebånd og et mindre kammer mod gavlen midt for trappen. Hovedtrappen er en nyere treløbstrappe med indstemte trætrin, bejset håndliste, hvide profilerede balustre og simpel, rund mægler. Gulvene har nyere bræddebeklædning, og vinduerne har nyere detaljer og koblede rammer. Døre og gerichter er nyere, men traditionelt udførte. For- og sidehus bærer præg af nyere overflader med pudsede vægge og lofter. I sidehusets sydøstlige del er en enkelt lejlighed i tre etager med nyere, hvidmalet spindeltrappe og indgang fra stueetagen. Her er stue i stueetagen, køkken og badeværelse på første sal og soveværelse med hems på anden sal. I sidehuset er fra gården nedgang til kælder, der her er cykelkælder, og som leder over i en vaskekælder med opbevaringsrum under forhuset. Denne etage har nyere aptering med gulbrun teglstensbelægning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Wildersgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens varierede husrække. Dermed er forhuset med sit udtryk og materialeholdning med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld bebyggelsesstruktur. Til gårdsiden danner for- og sidehuset med deres konsekvente udtryk og materialer et helstøbt indslag i det stemningsfulde gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 46 knytter sig til for- og sidehuset som en repræsentant for barokkens gårdbebyggelse, hvilket kan aflæses i forhusets konstruktion og mange vinduer. I Wildersgade 46 er der derfor i det ydre særlig kulturhistorisk værdi ved bindingsværket, vinduessætningen og det røde, teglhængte heltag. Med sin forholdsvis beskedne etagehøjde og enklere udformning udgør ejendommen et eksempel på den variation, der knytter sig til det historiske område omkring Wildersgade. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til forhusets fint proportionerede facade med alle dele og detaljer, herunder sokkel, portåbning og kordongesims, som vidner om forhusets tid med pudset, klassicistisk facade. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede etage- og planløsning, der afspejler sig i dispositionen med de repræsentative stuer mod gaden og de sekundære funktioner mod gården.

Arkitektonisk værdi

For- og sidehusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle udtryk med tætstillede vinduer med dertil hørende smalle fag og bindingsværkskonstruktion. Facaden mod gaden får dermed en kraftigt horisontal og lidt tung komposition, som dog til dels opvejes af de mange vinduers lethed. Herudover er der arkitektonisk værdi ved tagfladen, som kun bydes af kvistene. Bygningen er derfor med til at skabe et helstøbt indslag i gade- og gårdmiljø.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links