Orebyvold Volden, der mod nordvest, nord, øst og sydøst omgiver den ca. 200 x 180 m store slotsholm, hvor Orebygård ligger, er ca. 400 m lang, 12-16 m bred; den hæver sig indtil 5 m over vandspejlet i den omkringliggende grav. Volden gennemskæres mod nord af en overgang til haven og mod øst af hovedind- kørslen til slottet. Den vandfyldte voldgrav, der omgiver hele slotsholmen, er 12-16 m bred i nord, øst og sydøst, me- dens den mod vest antager karakter af en sø. Fredningen omfatter volden i hele dens udstrækning med for- anliggende vandfyldt grav mod nord, øst og sydøst. Græsen for det fredede areal går på slotsholmen langs voldens indvendige fod, medens den mod vest følger voldgravens indre kant og mod nord, øst og sydøst dens ydre overkant. Undtaget fra frednin- gen er således vandarealerne mod syd og vest. Ovennævne mindesmærke må ikke udjævnes, ændres eller beskadi- ges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyg- gelse eller henkastning af jord, sten og affald eller på no- gen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt for- sætlig ændring af vandstanden må kun ske efter aftale med na- tionalmuseet.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
