Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44246
Sted- og lokalitetsnummer
070617-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/10 1895 (Hofjægerm. baron Rosenørn-Lehn) Afmærkn.: MS (1921, Th. Thomsen) Høj, 1,5 x 15 m, med stengrav, en svær kiste af 12 bæresten med 3 dæksten og i kammerets forlængelse en gang af 3 bære- sten i hver side. Græs og enkelte træer i ager.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Marken, No.1A findes en meget smuk Steendysse med 2 store Overligere, hvis Gravkammer, der synes at have været deelt, i flere Afdelinger, har været aabent i den ene Ende i tidligere Tider. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenbygget Gravkammer med tre Overliggere (Længderetning S-N), udgravet. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,50 x 15 m, med stengrav, en svær kiste af 12 bæresten med 3 dæksten og i kammerets forlængelse en gang af 3 bæresten i hver side. Græs og enkelte træer, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitgrav i højrest uden sikre randsten, 2 x 17 x 16,5 m. En enkelt stor sten ses dog i højranden mod Ø men er skubbet ca. 0,5 m ved påkørsel med traktor el. lign. og er derfor næppe nogen egentlig randsten. Kammeret er et stordysse-/jættestuekammer, rektangulært, orienteret N-S og sat af 8 bæresten : 3 på hver langside, 2 for N-gavlen. I S-gavlen er kammeråbningen med 2 karmsten (udkløvet af samme sten) og en ca. 3 m lang gang, der i V har 4, i Ø 3 bæresten, men ingen dæksten. Over kammeret 3 dæksten, på hver af de to nordligste mindst 4 skåltegn. Kammeret måler indvendigt ca. 3,5 x 1,5 m. Højen er bevokset med spredte træer, hvoraf en stor, gammel elm er væltet ned over kammeret og en rodplade har optaget en del sten af højfylden. Det væltede træ samt andre udgåede træer og grene kunne evt. fjernes som led i en plejeforanstaltning. Måske EGK-grav ? ** Seværdighedsforklaring ** Et meget usædvanligt udformet og velbevaret megalitisk fortidsminde, som desværre ikke er tilgængeligt for offentligheden, da det ligger midt i ager. ** Ekstra berejserfotos ** KLP 001-10-12, 002-01-01. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links