Borgergade 144, København

Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som gik langs Gothersgade), og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og dermed blev København omtrent 40 % større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 blev der skabt en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt Borgergade, Adelgade, Gothersgade, Amaliegade, Sølvgade og Dronningens Tværgade. Borgergade undgik Københavns bybrande 1728 og 1795, men blev til gengæld gennemsaneret efter Anden Verdenskrig, hvor mange 1700-talshuse forsvandt. Borgergade 144 blev opført i 1854 for grosserer H.P. Lorentzen, som var Københavns første større byggespekulant. Bygningen blev opført som et hjørnehus mod Borgergade med et tofags sidehus til Gernersgade efter tegninger af arkitekt Peter Heinrich Christoph Hagemann (1810-1853). P.C. Hagemann havde en usædvanlig blomstrende virksomhed, men døde af kolera kun 43 år gammel, og flere af hans igangværende arbejder måtte afsluttes af andre. Endnu flere af hans arbejder blev opført efter hans tegninger, herunder Borgergade 140 og 144. I stueetagen var der tidligere to mindre butikker. Omkring 1890 blev der i en af kvistene mod Borgergade etableret et stort ateliervindue i støbejern. I 1990 blev der lagt nyt naturstensskifer på taget. Bygningens facade blev renoveret i 2001. Plasticmalingen blev afrenset og pudsen blev banket ned, hvorefter kvaderne blev genoppudset og facaden malet med en olieemulsionsmaling. En farvearkæologisk undersøgelse blev foretaget og facaden opmalet med de oprindelige farver. I 2001 blev også trapperummet istandsat med en genskabelse af de oprindelige bemalinger og farver, baseret på en farvearkæologisk undersøgelse. I 2005 blev gårdsiden sat i stand, herunder blev der isat en ny bagdør, som er en kopi af bagdøren i Borgergade 144, der også er opført efter P.H.C. Hagemanns tegninger. I 2013 blev konsollerne under tredjesalens vinduer fornyet, da de var i en ringe forfatning.

Ejendommen ligger på hjørnet af henholdsvis Borgergade og Gernersgade i det indre København. Bag hjørnebygningen er et stort samlet gårdmiljø for hele karréen. Hjørnebygningen har otte fag mod Borgergade, et smigfag og fem fag mod Gernersgade. Hjørnebygningen er grundmuret i flensborgsten med skillevægge i bindingsværk, er opført i fem etager og bærer et heltag hængt med naturstensskifer. I tagfladerne mod gaderne er i alt syv kviste med ældre to- eller trefags vinduer, lav trekantsfordakning og zinktag. Den ene kvist mod Borgergade er lidt højere end de øvrige, idet her er et ældre nirudet støbejernsvindue. I tagfladen mod gården er to kviste, der er magen til gadesidens, samt flere ældre tagvinduer. I rygningen er i alt fire skurede skorstenspiber uden sokkel og gesims. Facaden har en lav, pudset og sortmalet sokkel, og herover er facaden kvaderpudset og malet svagt lyseblå. En bred, profileret kordongesims under andensalens vinduer inddeler facaden samt kvaderpudsningen, som under kordongesimsen har større dybde end over. Alle indgange og vinduer til og med tredje sal har pudsede indfatninger. Under stueetagens vinduer er en gennemgående sålbænksgesims, over andensalens vinduer er en vandret fordakning, under tredjesalens vinduer bæres sålbænkene af ornamenterede konsoller og øverst understøttes hovedgesimsen af volutsvungne konsoller. Samtlige pudsdetaljer er malet hvide. Mod Borgergade fører et par støbte trappetrin op til en ældre, tofløjet hoveddør med fyldinger og øverst to ruder. Syd herfor samt i smigfaget er en ældre, todelt skodde med fyldinger, der kan klappes sammen og anbringes i lysningen, og bag denne er en ældre butiksdør med fyldinger nederst og mindre ruder øverst samt smalle, faste sidepartier. I smigfaget er trinene af træ. Vinduerne er ældre korspostvinduer, som har opdelte nedre rammer. Vinduer og døre er alle malet mørkebrune. I soklen er et par smalle åbninger med trådnet. Gårdsiderne har en sortmalet sokkel og er herover skurede og gulkalkede ligesom den enkle hovedgesims. I hjørnet formidles overgangen mellem de to gårdsider af to skråtstillede smigfag. Vinduerne er ældre et-, to- og trefags korspostvinduer med opdelte nedre rammer. I det bredeste smigfag er nederst en nyere, tofløjet fyldingsdør med ruder øverst. Døren er lavet som kopi af en ældre tilsvarende dør i Borgergade 140. I det smalle smigfag er en ældre, enfløjet fyldingsdør med en rude øverst samt et opdelt overvindue. Foran de to døre ligger et nyere, stort trætrin. Samtlige døre og vinduer er malet i farven dodenkop. Hjørnebygningen indeholder tolv lejligheder: to på hver etage, heriblandt i tagetagen. I stueetagen fører en forstue ind til trapperummet, hvor en oprindelig toløbstrappe giver adgang til samtlige etager. Oprindelig var forstuen og trapperummet adskilt af en tofløjet dør, men kun dennes profilerede indfatning samt opsprossede overvindue er bevaret. Trappen har indstemte trin i en svungen vange, en smal durchsicht, drejede balustre og en profileret håndliste, der nederst ender i en vangesnirkel. Undersiden af trappen er pudset, og trin og reposer er belagt med linoleum. Trapperummet har linoleumsgulv samt pudsede vægge og lofter. Væggene har gråmalede, stiliserede kvadre og en smal stribe i en pompejansk rød farve op mod det hvide loft, mens samtlige træværk, inklusiv trappens, er malet i en gulbrun egetræsådring. Trappens balustre er malet olivengrønne. På hvert repos er fire døre med tilhørende gerichter, hoveddøren ind til lejligheden er en enfløjet fyldingsdør mens de øvrige døre er blændet med nye, egetræsådrede, plane døre. Også i forstuen er to modsatstående blændende, plane døre. Tagetagens repos er opdelt af en nyere brandvæg og -dør, og bag denne fører en ældre ligeløbstrappe op til spidsloftet, der har bræddegulv, synligt ældre tagværk og undertag af banevarer. Ud over to små lejligheder i tagetagen er her også tre selvstændige pulterrum. Der er kælder under hele hjørnebygningen, adgangen hertil sker under hovedtrappen ad en ældre ligeløbstrappe, og kælderen har støbte gulve, skurede og delvist kalkede vægge, synlige bjælker i loftet med pudsede flader eller gipsplader imellem. Lejlighederne har en ældre planløsning, inklusiv ændringer fra tiden hvor der blev etableret toilet og senere badeværelse i hver lejlighed. Lejlighederne varierer lidt i størrelse og udformning alt efter om de ligger mod Borgergade eller Gernersgade, men de er alle disponeret med stuer og et kammer mod gaden, en fordelingsgang samt toilet, badeværelse og køkken mod gården. Lejlighederne mod Borgergade har endvidere et værelse mod gården. I lejlighederne varierer det lidt om toilet og badeværelse er lagt sammen eller ej. I alle køkkener er bevaret en ildstedskappe med tilhørende hammerjern og støbejernssøjle. Lejlighederne har et overvejende traditionelt materialevalg med bræddegulve af varierende alder samt pudsede vægge og lofter med stuk og loftsrosetter. Ligeledes har lejlighederne bevaret oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af brystnings- og lysningspaneler, profilerede vinduesindfatninger, pilastre, der markerer overgangen til ovnpladserne ved skorstenene, stukrosetter, oprindelige enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, ældre ikke oprindelige tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter samt vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge. Enkelte køkkener, badeværelser og toiletter har enten vinyl- eller klinkegulve samt nedsænkede lofter af systemgipsplader. Samtlige lejligheder har ældre, tynde skillevægge med overvindue ind mod køkkenet, som stammer fra tiden, hvor der blev indrettet toilet i lejlighederne. I enkelte lejligheder er der blotlagt bindingsværk og murværk i stedet for pudsede vægge. I tagetagen er der bræddegulve, bræddeskillevægge og pudsede lofter, som dog i flere rum er forsynet med masonitplader eller lignende. Skråvæggene er forsynet med skabslåger i skunken og inspektionslemme, alle med fyldinger. Flere vinduer er forsynet med forsatsruder.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Borgergade og Gernersgade, hvor hjørnebygningen er med til at definere og opretholde gadestrukturen fra renæssancen. Hjørnebygningen er desuden med til at opretholde kvarterets historiske bybillede og indgår som en integreret del af karréen i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning.

Den kulturhistoriske værdi ved Borgergade 144 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en senklassicistisk hjørnebygning, der i sine ydre stilistiske virkemidler angiver overgangen til historicismen. Dette ses i facaden, hvor P.C. Hagemann har anvendt klassicistiske elementer, men på en friere måde end den præcise og enkle klassicisme som C.F. Harsdorff repræsenterer. De stilistiske elementer er blevet anvendt flittigt og sammensat og giver facaden et rigt og flertydigt udtryk, som adskiller sig markant fra den enkle, lavmeldte klassicisme med få dekorative virkemidler, der præger borgerhusene i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. P.C. Hagemann er en interessant overgangsfigur mellem klassicismen og de historiske stilarter. Hans borgerhusfacader er præget af spinkle, klassicistiske pudsdekorationer ofte iblandet svage nygotiske træk og rundbueelementer. Hagemann var ligeledes påvirket af arkitekturværket "Hamburgs Neubau" med opgivelse af den klassiske vertikale opdeling til fordel for de horisontale linjer. Typisk for senklassicismen er også de kvaderpudsede murflader, som blev bredt ud over hele facaden, ligesom samtlige vinduer, der også er udført på traditionel klassicistisk vis, er indrammet af profilerede indfatninger, der alle er ens inden for samme etage, men aftager i "finhed" opefter. I facaden er det stadig aflæseligt, at der har været to butikker i stueetagen, idet døråbningerne på hver side af hoveddøren har en todelt skodde, der når den er placeret i lysningen udgør et helstøbt lysningspanel omkring butiksdøren bagved. I kontrast hertil står de enkle, skurede og kalkede gårdsider uden dekorationer, der modsvarer facaden som typisk for perioden skulle fremstå repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. Hjørnebygningens disponering med et pompøst trapperum og to lejligheder på hver etage, hver med to hoveddøre til hver lejlighed, er ligeledes typisk for sin samtid. Lejlighedernes stort set oprindelige planløsninger med de repræsentative stuer og et kammer mod gaden, oprindeligt med enfløjede døre placeret en filade, der stadig i enkelte lejligheder er fuldstændigt bevaret, samt køkken, toilet og bad mod gården afspejler datidens boligideal for det bedre borgerskab. De oprindelige og ældre bygningsdetaljer har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Særlig værdifuld er den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer ligesom trapperummets genskabte, oprindelige farveholdning og bemaling er værdifuld, idet de både er tidstypiske med det egetræsådrede træværk, der kendetegner midten af 1800-tallet, og samtidig peger de frem mod et historicistisk udsmykningsideal med den pompejanske farveskala. De velbevarede interiører med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stuk og loftsrosetter, brystnings- og lysningspaneler, profilerede vinduesindfatninger, ovnpilastre, enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler placeret en filade, profilerede gerichter samt vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge afspejler dels klassicismen som det fremherskende stilideal på opførelsestidspunktet, dels en tidstypisk høj håndværksmæssig standard. De bevarede ildstedskapper med hammerjern og støbejernssøjler og de mange skorstene vidner om datidens opvarmning af lejligheden samt madlavningsforholdene. De ældre, tynde skillevægge med overvindue og knækkede forløb vidner om en lille ændring af planløsningen, da der blev installeret toilet i hver lejlighed. Det nuværende badeværelse er placeret i det gamle pigeværelse og pulterkamrene i tagetagen vidner om, at her boede enten tjenestefolk eller lejere. På traditionel vis er skråvæggene i tagetagen forsynet med inspektionslemme samt skabslåger i skunken. Det store støbejernsvindue i kvisten vidner endvidere om, at der i tagetagen har været indrettet et atelier, hvilket der i øvrigt skulle have været mange af i kvarterets ejendomme.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens senklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en stringent facadekomposition med taktfast vinduessætning og en svag betoning af de horisontale linjer. Facadens proportionering og stramme komposition får et yderst elegant udtryk gennem de varierende pudsdekorationer og kvaderpudsningens lette reliefvirkninger, der yderligere understreges af den oprindelige farveholdning med hvide pudsdetaljer, svag lyseblå kvaderpudsning og mørkebrune vinduer og døre. Det stramme, ordnede udtryk står i kontrast til deltaljeringen af sålbænkenes og hovedgesimsens bladornamenterede, svungne konsoller og hjørnebygningen fremtræder med et roligt og særdeles herskabeligt udtryk. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige vinduessætning, det knækkede hjørne samt den oprindelige og enkle farvesætning i gul-okker og dodenkop, der tilsammen skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer samt trapperummet med den oprindelige farveholdning og de oprindelige bemalinger, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Fiolstræde 18, København
• Sorte Hest, København
• Store Strandstræde 20, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen