Brænderigården, Sindsygehospital, Viborg

Den ældste del af Brænderigården kan dateres til år 1734, hvor nordfløjen opføres i et stokværk for Landstingshører Just Archtander. Arkitekt og bygmester var Johan Gottfried Hödrich. Østfløjen opføres i 1811 til bryggeri og brændevinsbrænding. Gården fungerer som brændevinsbryggeri indtil 1875. I 1882 forhøjes nordfløjen.Igennem tiden har anlægget rummet alkoholambulatorium, været brugt af åndssvageforsorgen samt rummet boliger. Siden 1994 har bygningerne rummet udstilling af samtidskunst under navnet Viborg Kunsthal. Foruden udstillingsaktiviteter rummer anlægget en kunstskole, atelierer, hvor kunstenere kan bo og arbejde, samt café og museumsbutik.I 2004-2005 lægges nye tegltage, og østfløjen totalrenoveres i perioden 2006-2008.

I Viborg ved nordvestbredden af Søndersø ligger Brænderigården.

Det fredede anlæg består af et firefløjet anlæg opført i grundmur af hvidmalet murværk over en sortmalet sokkel. Sydfløjen og østfløjen er kortere end de to øvrige fløje, således at der er en åbning fra gårdrummet i det sydøstlige hjørne. Hovedfløjen mod nord er i to plan tillige med sidefløjen mod øst og vest, mens sydfløjen er i ét plan. Taget er belagt med røde tegl og har såvel hel- og halvvalmede gavle og en fuldmuret gavl mod vest. I rygningen findes tre skorstenspiber. I hovedfløjens tagflader findes mod haven en markant frontkvist, og mod gården seks små kviste. En aftrappet gesims formidler overgangen fra mur til den let opskalkede tagfod. Vinduerne er opsprossede og udført som både to- og firerammede tillige med enkelte seksrammede vinduespartier. Østfløjen har en del vinduespartier med skodder. Hovedindgangen udgøres af en tofløjet fyldingsdør med overvindue. Denne nås via en granitsat ligeløbstrappe med jerngelænder. Dertil findes en kældernedgang med en nyere fyldingsdør. Hertil kommer en række flammerede døre i vestfløjen, og i østfløjen flere revleporte mod gården samt nyere glasdøre i gavlen. Sydfløjen har fem tofløjede revleporte mod gården. Adgang til gårdrummet sker via en portgennemgang i vestfløjen.

I det indre er anlægget indrettet til kunstmuseum med administration i vestfløjen. Det indre er generelt præget af nyere overflader, og østfløjen er omdannet til ét stort åbent rum med en rundgang langs ydermurene i første sals højde. Hertil kommer nye trapper, elevatorer og branddøre. I hovedfløjen findes dele af en ældre planløsning bevaret med et gennemgående skillerum, men er ligeledes præget af nyere overflader. Vestfløjen rummer en afdeling med administration og syd for portgennemgangen findes værksteder for kunstnere. I sydfløjen er en vognport, der delvist benyttes til værkstedsfunktioner. Der er isat glasdøre indenfor garageportene. Tagrummene fremstår, bortset fra hovedfløjen, uudnyttede.

For Brænderigården er den miljømæssige værdi knyttet til beliggenheden ved Søndersøs nordlige bred Søndersø, hvor anlægget dels medvirker til at markere indkørslen til dæmningen mellem Søndersø og Nørresø, og dels markerer hjørnet af et vigtigt trafikknudepunkt, hvor omfartsvejen fører ind til det middelalderlige centrum. Den centrale brolagte gårdsplads med åbningen i det sydøstre hjørne giver et kig til det dramatiske landskab med et skrånende terræn ned til søen. Endvidere bidrager gårdspladsens delvist lukkede rum med det centralt placerede store træ til den miljømæssige værdi, og brolægningen er med til at skabe et traditionelt og historisk miljø.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelse som en af de tidlige dele af Viborg. Endvidere har anlægget kulturhistorisk værdi som eksempel på periodens byggeskik og materialeholdning. Eksempelvis de på facaden synlige jernbeslag, der forankrer bjælkelaget i etageadskillelserne, og som bevidst er markeret i pudslaget fremfor at være skjult. Ydermere viser de forskelligartede tagformer og bygningshøjder, at anlægget er vokset over tid, og at man således har udvidet og ombygget, efterhånden som bygningernes brug har ændret sig.

For Brænderigården er den arkitektoniske værdi knyttet til de fire bygningsfløjes klare hovedform og de næsten ubrudte tagflader, der i sammenhænge med den regelmæssige vinduessætning giver bygningskomplekset en markant fremtoning med et klart aflæseligt hierarki imellem de respektive bygningsfløje. Den enkle materialeholdning med få dekorative elementer bidrager yderligere til oplevelsen af anlægget som et velordnet hele.I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til de højloftede rum og den høje håndværksmæssige standard i de ældre og oprindelige bygningsdele.

Læs videre om

• Bruunshaab gamle Papfabrik, Bruunshåb
• Sankt Mogensgade 9 A
• Viborg gamle Rådhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen