Bredgade 71 ligger på Bredgade 71 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bredgade 71 blev opført arkitekt Johan Frederik Holm (1803-1877) for stenhuggermester J.F. Becker og stod færdigt i 1847. J.F. Holm havde netop i 1940 påbegyndt opførelsen af Thorvaldsens Museum i kraft af sin stilling som konduktør. Bygningerne var de først opførte på matriklen, der tidligere havde været udlagt som have som del i en større matrikel. Ved opførelsen fremstod facaden freskomalet med umalede sandstensdekorationer. Ved opførelsen var bygningerne indrettet med én lejlighed på hver etage. Lejlighederne var disponeret med tre stuer en suite mod Bredgade, oval spisestue i smigfaget, værelser mod gården i både for- og sidehus samt køkken, toilet og fadebur i baghuset. En lang fordelingsgang langs bag- og sidehusets bagvægge servicerede såvel værelser samt spisestue og den sydligste stue i forhuset. I år 1941 blev lejlighederne delt i en stor og en mindre lejlighed, som det ses i dag og den oprindelige hovedtrappe blev udskiftet med den betontrappe der ses i dag med elevator etableret i den tidligere durchsicht. I den bagerste gård bag baghuset lå der oprindeligt en stald og et skur.

Beskrivelse

Bredgade 71 er beliggende på grænsen til den oprindelige Frederiksstad bydel i det indre København. Bredgade 71 består af et forhus med facade ud til Bredgade, der mod syd er sammenbygget med et sidehus. Sidehuset er sammenbygget med et baghus, der ligger parallelt med forhuset, hvorved grunden inddeles i et gårdrum indrammet af for-, side- og baghus, samt et mindre gårdrum bag ved baghuset.Alle tre bygninger er grundmuret i fire etager over en sokkel af Nexø sandsten, og under for- og sidehus er en høj kælder. Forhuset er beklædt skifer mens side- og baghus har gebrokkent halvtag beklædt med tagpap. I tagfladerne er flere blikkenslagerkviste og nyere ovenlys. I forhusets rygning ses tre hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og krave, ligesom der i for- og baghus er i alt tre skorstenspiber i tagfladen. Mødet mellem sidehuset og for- og baghus udgøres af afrundede smigfag, og forhuset har et let fremspringende trappehus med afrundede hjørner mod gården under et let buet zinkdækket tag. Side- og baghus fremtræder pudset og gulmalet mod gården, mens baghusets bagside står i blank gul mur. I forhusets facade er ældre korspostvinduer med tilspidset overkarm og todelt underramme samt farverige sandstensdekorationer i form af gesimsbånd, fordakninger og konsolbårne sålbænke og tillige en rigt malerdekoreret hovedgesims. Kælder- og stueetage fremtræder rød med påmalet kvadermønster og ældre to- og firerammede vinduer med todelte rammer, hvoraf de i stuetagen er af korsposttypen. De resterende etager er gule. Vinduerne mod gården er mestendels to- og trerammede vinduer af korsposttypen. Endvidere ses mindre to- og trerammede vinduer, hvoraf nogle er opsprossede. I baghusets bagside er flere mindre vinduer samt en række korspostvinduer i det sydligste fag. Generelt er vinduerne ældre, og bærer præg af istandsættelse udført på forskellige tidspunkter, dog ses nogle nyere vinduer. I kvisten ses nyere vinduer med dels termo- og koblede vinduer. Vinduerne mod gården er hvidmalede, mens vinduerne mod gaden, døre og porte er malet i en mørk grøn farve. I facaden mod Bredgade er en kældernedgang med en tofløjet, bosseret fyldingsdør indrammet af sandstens pilastre og en konsolbåret fordakning. I såvel for- og baghus er der en portgennemgang i den nordligste fag med brolægning, pudsede gule sider og hvide, pudsede lofter. Portgennemgangen i forhuset har endvidere en hvid gesims og fire gipsmedaljoner på den søndre væg samt tre ældre, hvidmalede tofløjede fyldingsdøre med bosseringer. Portgennemgangen lukkes af mod Bredgade af en ældre tofløjet port med bosserede fyldinger, mens baghusets gennemgang aflukkes med en tofløjet revleport, ligesom der er to tofløjede revleporte til depotrum. Endvidere er der nyere fyldingsdøre til såvel trappehuset i forhuset og bagtrappen i baghuset samt nyere kælderdøre med opsprossede vinduespartier i smigfagene. Bygningerne er i det indre indrettet med to lejligheder på hver etage, mens der i kældrene er erhverv og depotrum. Kælderen fremtræder med nyere flisegulve og pudsede lofter og vægge. 1. – 3. etage er disponeret med en mindre lejlighed i forhusets tre nordre fag og en stor lejlighed i det resterende forhus samt i side- og baghus. Tagetagen er indrettet med en lejlighed i forhuset, hvorfra der er adgang til det inddragede spidsloft, samt en lejlighed i side- og baghus. På hovedetagerne er en ældre grundplan i store træk bevaret med stuer beliggende mod Bredgade og værelser mod gården i såvel for- og sidehus. I smigfagene er en oval spisestue i forhuset og et halvrundt soveværelse med gipsmedaljoner i sidehuset. Side- og baghuset er endvidere disponeret med en lang smal gang langs bagvæggene, der giver adgang til værelser, køkken og bade- og toiletrum. Placeringen af køkkener og badeværelser veksler lidt fra etage til etage. I baghusets nordende ses spor af de tidligere køkkener med adgang til depotrum ved at der på flere etager er bevaret ildstedskapper båret af smedejernssøjler. Generelt ses en traditionel materialeholdning med trægulve, pudsede vægge og lofter. Dog er der nyere overflader med tæpper, linoleumsgulv, nyere mørkt parketgulv samt nedhængte gipslofter. Der er bevaret mange ældre og oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, brændeovnsnicher og nicher beklædt med brystningspaneler i stuerne, stukgesimser og -rosetter, fod-, brystnings- og lysningspaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre, indstukne hængsler, gerichter, greb, fajanceovne, gipsbasrelieffer i trapperum og soveværelser, bagtrappen med værn samt stormkroge og anverfere.

Miljømæssig værdi

Bredgade 71s miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes beliggenhed i Bredgade samt til facaden, der via sin disponering med høj kælder og stueetagens markering indgår som en integreret del af Bredgades husrække. Endvidere bidrager facadens sandstensdekorationer og de ældre bygningsdele til opretholdelsen af Bredgades ældre bymiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Bredgade 71 knytter sig i det ydre til disponeringen af for-, side- og baghus, der inddeler grunden med en finere gård samt en bagved baghuset liggende mindre funktionsbetinget gård, der tidligere rummede stald og skur, ligesom bygningernes indbyrdes hierarki er let aflæselig grundet bygningernes detaljeringsgrad og placering. Hertil kommer det senklassicistiske stilideal, der særligt afspejles det skiferbeklædte tag, i facadens polykromi, de klassisk inspirerede sandstensdekorationer samt i den symmetriske facadekomposition og den høje kælderetage. Endvidere ses arkitekten J.F. Holms tilknytning til opførelsen af Thorvaldsens Museum i kraft af farvesætningen og det udsædvanlige, tilspidsede vinduesformat samt ikke mindst basreliefferne i porten og i det indre, der er kopier af Thorvaldsens arbejder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de i store træk bevarede grundplaner, der afspejler den yndede levevis i borgerskabet på opførelsestidspunktet med fine stuer, sal og spisestue i forhuset, der kunne bliver serviceret af tyendet via den lange servicegang, der forbandt forhuset til sidehusets værelser og baghusets funktionelt betingede rum. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder og opførelsestidspunkt.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Bredgade 71 knytter sig i det ydre den samlede disponering af for-, side- og baghus, der inddeler grunden i to mindre gårdrum forbundet af to portgennemgange beliggende i forlængelse af hinanden.Hertil kommer facadens taktfaste og symmetriske komposition, dens farverige bemaling samt alle dekorationer i sandsten, der giver bygningen et stofligt mættet, men stramt komponeret udtryk, hvis særegenhed understreges af de tilspidsede korspostvinduer. Den arkitektoniske værdi for Bredgade 71 knytter sig i det indre til de højloftede rum og de velbevarede interiører samt de ovale spisestuer, der understreger lejlighedernes herskabelighed. Hertil kommer de lange, smalle fordelingsgange i bag- og sidehus, der i deres placering og sparsomme lysindfald står i skarp kontrast til forhusets oplyste, fint detaljerede stuer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links