Brogade 10, Middelfart

Facaden mod Brogade stammer fra et tidligere bindingsværksgavlhus fra omkring 1600. I 1700-tallet blev bygningen ombygget og den gennemgående længe blev tilbygget.

Brogade 10 ligger midt i Middelfart på hjørnet mellem Brogade og Gl. Vestergade, hvor facaden indgår i husrækken i begge gader. Mod vest er et gårdrum, der mod gaden lukkes af en høj mur og et plankeværk.

Hjørnehusets forreste del mod Brogade er en to stokværk høj, fem fag lang og tre fag bred bindingsværksbygning, der er grundmuret mod nord. I forlængelse heraf er mod vest en tilbygget, grundmuret bygning i to etager mod øst og én etage mod vest. Den samlede bygningskrop afsluttes af et sammenbygget, rødt, opskalket, teglhængt heltag, der har kvartvalm mod syd. Mod vest er taget meget stejlt således, at det kan optage etagespringet fra én til to etager. I tagryggen ses to skorstenspiber med sokkel og gesims, og i tagfladerne er enkelte ældre, støbejernsvinduer. Bygingen står på en sorttjæret kampestenssokkel, og herover er bindingsværket sorttjæret, mens tavl og øvrige murflader er rødkalkede. Den vestlige gårdside er malet lysegul. På alle sider er en toleddet, hvid gesims.

Facaden mod Brogade har udkraget øvre stokværk. Mellem de gennemstukne bjælkeender er muret med formsten og over overgangsfoden er på øverste etage skråbånd i de nederste tavl. Hoveddøren er placeret i facadens midterste fag, og udgøres af en ældre, mørkeblå, tofløjet fyldingsdør. Foran døren er en granittrappe med støbejernsværn. Bygningens vinduer er hovedsageligt ældre, torammede eller korspostvinduer med tværsprosse. Enkelte vinduer er nyere og udført med koblede rammer. Vinduerne er malet i en støvet gråblå farve og har hjørnebeslag samt afrundede vandnæser af træ. I den grundmurede del mod Brogade er tillige et enkelt ældre kældervindue og en tofløjet revleluge. I den vestvendte gårdside findes to nyere døre, én med ruder i den øverste del og en med ruder i hele dørens højde.

I det indre findes en ældre planløsning, hvor stuer og værelser er placeret mod gaden, mens køkken og badeværelse ligger mod gården. Ved hoveddøren er en forstue med adgang til et lille gæstetoilet og en ældre trappe op til førstesalen. Der er tillige en ældre ligeløbstrappe fra køkkenet op til tagetagen, hvor der er ældre, synligt bindingsværk. Herfra er en ældre ligeløbstrappe op til den øverste tagetage, der er uudnyttet. I hele bygningen findes en overvejende traditionel materialeholdning, med mange ældre bræddegulve, dog også gulve med parket eller gulvtæpper. Væggene er pudsede eller af brædder, enkelte lofter er pudsede og har stuk, mens andre lofter er beklædt med brædder og lister mellem et synligt bjælkelag. Der er også enkelte gipslofter. I bygningen er bevaret et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, høje fodpaneler, knægte under flere bjælkerne, et indbygget skab på førstesalen samt en støbejernsovn i stueetagen. Foran alle vinduer er nyere forsatsruder. Køkken og badeværelse har nyere overflader og elementer. På det uudnyttede loft ses et ældre bræddegulv samt store dele af den ældre tagkonstruktion, dog med enkelte udskiftninger og et nyere undertag af pap.

Kælderen er ikke besigtiget.

Den miljømæssige værdi for bygningen knytter sig til beliggenheden centralt i byen på et hjørne således, at bygningen er en del af hele to gadeforløb, og dermed er med til at opretholde den gamle gadestruktur i Middelfarts bymidte. Hertil kommer gårdhavens ældre pigstensbelægning og en ældre gadelampe, der sammen med det ældre udhus og muren mod Gl. Vestergade, er med til at understrege et idyllisk og traditionelt bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Brogade 10 knytter sig til den velbevarede bygningskrop, der fremstår som et ældre byhus, der har gennemgået en udvikling gennem flere hundrede år. Det oprindelige renæssancehus fra 1600-tallet ses af den for perioden karakteristiske bindingsværkskonstruktion med udkragende stokværk og gennemstukne bjælkeender. Ydermere er bindingsværket rigt, hvilket er karakteristisk for Fyn, da der var store skovarealer. Bindingsværket er kendetegnet ved den kraftige og tætte konstruktionen med både fodrem, løsholter, dokker og skråbånd lokalt kaldet halvranker. Det økonomiske gunstige grundlag, der gjorde det muligt at opføre en rig bindingsværkskonstruktion betød ofte at man valgte at opstrege tømmeret, ligesom det ses af denne bygning. Hertil kommer de senere tilføjelser i 1700-tallet, herunder den grundmurede del samt store dele af tagkonstruktionen og gesimsen. Hoveddørens enkle fyldinger og dobbelte slagliste tyder på, at denne stammer fra 1800-tallet. Det samme gør sig gældende for de bevarede ældre vinduer, idet deres proportioner, lodposter og profiler samt flere anverfere og stormkroge stemmer overens med de bygningsmæssige traditioner som fulgte med klassicismen.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forskellen mellem den repræsentative facade og den mere neddæmpede gårdside, der påviser ønsket om at bygningen skulle tage sig godt ud i gadebilledet. I det indre ses denne opdeling i den velbevarede, ældre grundplan, hvor der på traditionel vis er indrettet forstue, stuer og værelser mod gaden, mens de mere funktionsbetingede rum er lagt mod gården. Hierarkiet mellem rummene ses tillige af de enkelte bygningsdetaljer, herunder især de to trapper, hvor hovedtrappen er bred og mere repræsentativ med en kraftig drejet mægler, mens køkkentrappen er helt enkel. Ligeledes er de detaljerige bygningsdele udført i stuer og værelser, herunder tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, høje fodpaneler, stuk og støbejernsovnen i stueetagen. Endelig skal nævnes det bevarede bindingsværk og et par vinduer som ses i tagetagen mod gårdsiden, dette er rester fra den oprindelige 1600-tals gårdside og har derfor stor kulturhistorisk værdi.

Den arkitektoniske værdi ved Brogade 10 knytter sig til det komplekse volumen, der trods den forskellige konstruktion i bindingsværksdelen og den grundmurede del bindes sammen af den ensartede farveholdning og det store, sammenbyggede, røde tegltag. Da taget har mange hældninger og knæk er det en vigtig arkitektonisk værdi, at tagfladerne er næsten ubrudte. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af bindingsværksværkets opbygning, der er symmetrisk omkring facadens hoveddør.

Bygningen får ydermere en effektfuld reliefvirkning af det fremkragede bindingsværk og gesimsen. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til farveholdningen for døre og vinduer, der hermed står i skarp kontrast til de rød- og gulkalkede mure.

I det indre er der stor arkitektonisk værdi i det velbevarede interiør med ældre overflader og bygningsdetaljer, der får rummene til at virke helstøbte og indgå i en sammenhæng.

Læs videre om

• Algade 24, Ejby
• Kalvehave 4, Husby
• Kællingbjerg, Ørslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen