Brogade 3-5
.
Brogade 3-5
.

Brogade 3-5 ligger på Brogade 3-5 i Ærø Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen blev opført i år 1775 for Ærøs første landfoged, advokat og cancelliråd Johan Heinrich Prehn, der administrerede øen for statholderen i Gottorp. Gadedøren og indgangspartiet er fra 1934. Oprindeligt stod bygningen, der har haft to boliger, med fælles entré med en dobbelt baroktrappe. Bygningen har siden 1955 fungeret som museum.

Beskrivelse

Brogade 3-5 ligger midt i Ærøskøbing, på hjørnet af Brogade og Nørregade og er sammenbygget med naboejendommene. Bygningen er to etager høj med grundmuret facade mod Brogade og gavl mod Nørregade. Dele af gårdsiden og den sydlige gavl er i bindingsværk. Bygningen står på en høj sort sokkel der udligner gadens fald mod havnen og er kendetegnet ved en række murankre, en profileret hovedgesims og et næsten ubrudt teglhængt heltag med to skorstenspiber med sokkel ag krave i rygningen. Facaden og den nordlige gavls vinduer er dels ældre, torammede vinduer med ni ruder i den nederste ramme og seks i den øverste, dels ældre torammede vinduer med fire ruder i den nederste ramme og to ruder i den øverste ramme. I gavltrekanten sidder desuden to torammede og trerudede vinduer. På gårdsiden er vinduerne ældre, opsprossede vinduer af forskelligt format. Bindingsværket er kraftigt dimensioneret og der er dokker i alle undertavl. Gårdsidens to døre sidder i den skalmurede del og er en ældre revledør med torudet overvindue samt en barok fyldingsdør med glasopsprodsninger. Facadens to indgangsdøre er skråtstillede og sidder dybt i en kurvehanksbuet åbning.

I det indre har forhuset bevarede en ældre grundplan med et langsgående hovedskillerum med to indbyggede skorstenskerner der deler bygningen i stuer mod gaden og mindre værelser mod gården. Bygningens største rum er hjørnestuen på førstesal, der benævnes Riddersalen. Hertil kommer de to centralt placerede forstuer med udgange til gården der er udstyret med traditionelle ligeløbstrapper med udskårne balustre og kanelerede mæglere. Interiøret er generelt meget velbevaret og kendetegnet ved ældre brædde- og plankegulve, bræddebeklædte vægge og pudsede eller hvidkalkede bindingsværksvægge samt bræddelofter med fritliggende, profileret bjælkelag. Flere steder er bræddelofterne listedækkede. Der er tillige bevaret brystningspaneler og væglister i flere rum samt en række barokke, rokokko og klassicistiske fyldingsdøre med tilhørende gerichter og håndsmedet beslåning, herunder bukkehornsbeslag. Flere af vinduerne har bevaret deres oprindelige lodposter med hulkehl og håndsmedede beslåning. Tagetagen er uudnyttet og der er fast undertag.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale, meget markante beliggenhed på hjørnet af Brogade og Nørregade centralt i Æreskøbings bymidte, hvor forhuset som en integreret del af det middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø. Hertil kommer det velbevarede gårdrum med brønd og haven, der tilsammen med de omkringliggende bygninger skaber et meget formfuldendt og historiske domineret miljø.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den to etager høje, senbarokke bygning med kurvehanksbuet åbning i facaden, murankre af smedejern, småtopsprossede torammede vinduer, trukket hovedgesims og næsten ubrudt tegltag med to murede skorstenspiber i rygningen. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til forskellen på den repræsentative gadeside og den mere ydmyge gårdside i bindingsværk, samt facadens forskellige vinduesstørrelser, der fortæller om etagernes hierarki. Hertil kommer de to hoveddøre der vidner om den senere udvikling. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede, ældre planløsning med repræsentative stuer mod gaden og mindre rum mod gården samt to centralt placerede forstuegange med trapper og udgang til gården, der for det første vidner om bygningens oprindelige fremtræden, for det andet om den senere udvikling med opdelingen i to selvstændige boliger. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de velbevarede interiører, der ligeledes fortæller om bygningens oprindelige fremtræden og ejers status. Af særlig værdi er derfor de senbarokke og rokokoinspirerede fyldingsdøre, kraftigt svungne gerichter, bukkehornsbeslag, væglister og brystningspaneler samt plankegulve, bemalede bræddevægge og profilerede loftsbjælker. Flere steder ses det, at brædderne er øksetilhuggede.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede og gedigne bygningskrop. I sær mod gaden optræder bygningen helstøbt hvilket i høj grad skyldes den sorte, høje sokkel, den ensartede murbehandling samt det store ubrudte heltag, der aftegner bygningskroppen. Ydermere er der stor arkitektonisk værdi ved den gennemgående symmetri på facaden og gavlen, og de ens udførte vinduer på hver etage er med til at skabe en horisontal deling af den ellers vertikalt stræbende bygning. Det samme gør sig gældende for murankrene, der også er taktfast placeret. Endelig er der stor arkitektonisk værdi ved det tilbagetrukkede indgangsparti, hvor de to døre er elegante dels ved deres flammerede yderside og dels ved overvinduernes udsmykning og den markante pilastre i midten mellem dørene. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange velproportionerede og detaljerige bygningsdetaljer, der især pryder døre, gerichter vinduer og paneler samt trappernes værn og lofternes forskellige listeinddækninger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links