Bukkehøjgård
.

Bukkehøjgård ligger på Østermarken 4 i Roskilde Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Beskrivelse

Bukkehøjgård er en velbevaret, firelænget gård beliggende på en forhøjning i landsbyen Ågerup. Der er indgang til gården gennem en port i sydlængen. Derudover er der en port i østlængen. Den firelængede sammenbyggede gård er opført i bindingsværk på syld og med udvendige sidebånd. Taget er stråtækket med halmmønning. Tavl og bindingsværk er overkalket. Vinduerne har rødmalede karme og hvide gående rammer. Vest for opkørslen til gården ligger et nord-sydvendt svinehus og øst for opkørslen ligger den tidligere mødding. Gården stammer fra 1700-tallet, og har gennem årene kun gennemgået få forandringer. Senest omkring 1850, hvor stuehuset delvis fornyes. Bukkehøjgård har i 1975 været genstand for en omfattende arkitektonisk og kulturhistorisk undersøgelse foretaget af Jørgen Selmer, Louise Skak Nielsen og Jørgen Burchardt, studerende på Københavns Universitet, Institut for Folkelivsforskning. Denne rapport indeholder blandt andet et omfattende billedmateriale af stuehusets interiør. Gårdens ejer har, i forbindelse med nærværende undersøgelse ikke ønsket endnu en besigtigelse af stuehusets indre, men oplyser at intet har forandret sig siden omtalte rapport blev udfattet. Ved besigtigelsen var Skov- og Naturstyrelsens repræsentant inde i entréen og havde mulighed for at kigge ind i de to stuer til hver side af denne, samt i husets fire østlige fag som indeholder bryggers, bad og spisekammer. Sammenlignet med billederne fra rapporten var intet forandret siden disse blev taget. Gårdens beboere er henholdsvis i 80'erne og i 90'erne og der er ingen grund til at antage at der er sket væsentlige forandringer i de sidste 20 år. Stuehuset: Det tyve fag lange stuehus ligger mod nord. Bortset fra østgavlen, der er grundmuret, er huset opført i bindingsværk med stråtag. På taget sidder tre skorstenspiber og til gården to små kviste. Alle vinduer i stuehuset er torammede med tre ruder i hver ramme. Mod gården er der elleve vinduer og to døre, en yngre entredør og en bryggersdør. Havesiden har 12 vinduer og tre døre, den ene er en dobbeltfløjet dobbeltdør til havestuen, hvoraf de inderste døre har fint sprosseværk med glasmosaik. I begge gavle sidder for neden to vinduer og foroven et vindue. Ved den vestlige dør på havesiden er trappestenen udført af en gammel ligsten. Umiddelebart ud for syldstenene mellem 13. og 14. fag fra vest er der i mellem pigstene banket et stort søm, som stikker cirka fem centimeter op. Hovedet er cirka to centimeter stort. Dette søm skulle angiveligt beskytte mod trolddom. Det nuværende stuehus stammer senest fra omkring 1850. Alle vinduer er fra dette tidspunkt. I huset er der flere ådrede fyldningsdøre med indstukne hængsler fra husets opførelse. Efter alt at dømme er store dele af stuehuset ældre end 1850, hvor de seks østlige fag bliver tilbygget. I både gård- og havefacade ses spor af sammenføjninger af to bygningsdele. Brandtaksationerne nævner en tibygning på seks fag omkring 1853, og det må være disse seks fag i husets vestende. Der er kun foretaget småændringer siden husets opførelse, dog er der i 1945-46 indrettet badeværelse i den tidligere folkestue i østenden. Udlængerne: Alle udlænger, inklusive svinehuset, er opført i bindingsværk med glammede bjælker og udvendig sidebåndskonstruktion. Tavlene er udfyldt med dels lerklining dels brændte og ubrændte sten. Længerne indeholder så store og ubrudte partier med udvendig sidebåndskonstruktion, at der ud fra dette er grund til at antage at alle længer stammer fra før år 1800. Der er således ikke tale om nybyggede længer, men kun at de er blevet ændret med hensyn til antallet af fag. Sydlængens sydmur og øst- og vestlængens sydgavle er grundmurede med tandsnitsfriser på gavlene. På sydfacaden er vinduerne seksrudede jernvinduer. Øvrige muråbniger i udlængerne er af træ eller er kun luger. Østlænge er en 14 fag lang bindingsværkslænge med to fag port op mod stuehuset. De 10 nordligeste fag har glammede bjælker. Tre fag er grundmurede. Længen er delvis ombygget 1852 og har ikke altid været sammenbygget med stuehuset. I det tiende stolpefag fra syd er der indtegnet 3-4 tegn i tavlet, som angiveligt skulle være besværgelser. I bjælkeenden mellem niende og tiende fag fra syd er der skåret indhak hele vejen rundt i kanten. Det er uklart om dette er besværgelser eller en form for nummerering. Sydlængen: Består af en 14 fag lang længe opført i bindingsværk med grundmuret sydfacade. Opmuringen er sket omkring 1880. Sydlængen har tidligere været lidt længere og har indeholdt kostald. De glammede bjælker er lagt op på en rem ved ombygningen samtidig med opmuringen af sydfacaden. På taget over porten sidder en vindfløj med flag og rytter til hest. Vestlængen: 16 fag lang bindingsværk med glammede bjælker og sidebånd. Har indeholdt lo og lade. Længden afkortet omkring 1852. Svinehuset er 8 fag langt og opført i bindingsværk med stråtag. Den nordlige gavl er træbeklædt. Svinehuset omtales første gang 1856, men de fem sydligste fag må antages at være betydeligt ældre Gårdspladsen er belagt med pigsten. Det tidligere pumpested ses som en cementflade med afløbsrille. Som omtalt under stuehuset er der op mod dette udfor 13. stolpefag et søm nedbanket i belægningen. Haven er omkranset af et ensidigt stendige, da haven er højere beliggende en de omkransende veje. Lige syd og nord for huset et vådområde. Det er formentligt årsagen til at gården er bygget på en forhøjning. I udlængerne finder man redskaber og inventar fra tidligere tider. Blandt andet står der stadig to vogne, husets tidligere hoveddør samt mange andre ting som har været brugt på gården. Dette er beskrevet i andetsteds omtalte rapport. Gården har været i familiens eje siden 1700-tallet. Den var oprindelig en fæstegård under Bistrup Gods, ejet af Københavns Kommune. Bukkehøjgård rummer overalt i udlængerne og på lofterne kulturhistorisk værdifuldt inventar.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links