Faktaboks

C.V. Stubbe-Teglbjærg
Født
14. maj 1894, Radby ved Vejle
Død
29. september 1971
Titel
Maler, tegner, raderer
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

C.V. Stubbe-Teglbjærg blev af kunsthandler Hans Frandsen opmuntret til at radere, og de første blade fra 1917 blev straks solgt. Realismen peger bagud mod hollandsk og dansk guldalders landskabstegninger. S.-T. komponerede motiverne, så detaljerede, realistisk- filigrane elementer spillede op til landskabelige masser, gengivet i overordnede linjer, eller som kontrast til mere skitseagtigt ridsede partier. Til tegninger brugte han selvgjorte rørpenne. En nationalromantisk karakter antydedes ved mennesketomme, blødt bugtende danske landskaber, idylliske og harmoniske, jf. den glæde ved det landlige liv, han udtrykte i Breve fra Landet i Nationaltidende. S.-T. flyttede omkring 1923 permanent til sin hidtige sommerbolig i Mols bjerge for at arbejde i den jyske natur. Samtiden roste hans vintermotiver med snefladers store linier. Til avisartiklerne illustrerede han dansk vejrlig og flora. Først i 1941 udstillede S.-T. akvareller og malerier.

Genealogi

Stubbe-Teglbjærg, Carl Vilhelm, 1894- 1971, maler, tegner og raderer. *14.5.1894 i Radby, Allested Sogn, ?29.9.1971. Navneskift fra Larsen 11.6.1901. Forældre: Lærer, senere ass. på Sorø Amts godskontor, handelssk.forstander Hans L. (navneskift til Stubbe-Teglbjærg 11.6.1901) og Anne Kirstine Larsen. ~1° 18.5.1920 på Fr.berg med Aase Anita Charlotte Eia Hessen Schmidt (navneskift fra Hanssen Schmidt 15.2.1912), *21.9.1891 i Nyk. S., ?4.11.1950 i Ebeltoft, datter af købmand, senere gårdejer Johan Carl Vilhelm Schmidt og Heinrichine Nanny Kristine Hanssen. ~2 med Edel Erstad Hecht-Nielsen, *4.2.1917, ?18.11.1963.

Uddannelse

Realeksamen, Sorø Akad. 1910; dyrlægestudier på Landbohøjsk., Kbh.; som kunstner autodidakt, i radeerteknikken vejledt af konservator H.V. Westergaard.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links