Clausholm, Voldum

Clausholm kendes tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet, hvor den tilhørte slægten Panter. I 1690 overtog Storkansler Grev Conrad Reventlow (1644-1708) Clausholm og lod den eksisterende hovedbygning, der var opført dels af Axel Lagesen i slutningen af 1400-tallet og Mogens Gøye i begyndelsen af 1500-tallet, nedrive for i 1693-99 at opføre den eksisterende hovedbygning efter tegninger af bygmesteren Ernst Brandenburger (d. 1713). Reventlow var en af tidens magtfulde og mægtige mænd og opførte, som det passede sig, også et palæ i Købmagergade. Reventlow engagerede Nikodemus Tessin den Yngre til at pynte på Brandenburgers tegninger, men Tessin endte kun med at stå for Clausholms portal. Clausholms udtryk var afdæmpet og enkelt for samtidens byggerier. Den oprindelige frontispice mod haven er senere blevet fjernet. Carlo Tagliati, Domenico Carbonetti og Francesco Quadri udførte flere af stukdekorationerne i 1690erne, herunder loftet i stueetagens spisesal, der er udsmykket med Reventlows og hans hustrus spejlmonogram.

Vestibulen havde oprindelig to trapper anbragt symmetrisk, men den østlige trappe blev senere fjernet. Kongesalen havde oprindelig et stort kuppelloft, der fik sekundær belysning ned gennem kuplens top via loftsrummet. Loftet blev dog fjernet i 1700-tallet for i 1769 at blive erstattet af det nuværende, enklere loft med rokokostiltræk. Clausholms to etager var indrettet til bolig for Reventlow i stueetagen, mens beletagen var beregnet til kongeligt besøg. Bygningen stod ved opførelsen i rød farve og imellem sidefløjene var opført en spærremur med to gitterlåger.

Reventlows yngste datter Anna Sophie Reventlow blev viet til Frederik IVs (1671-1730) venstre hånd og senere, efter dronning Louises død i 1721, til højre hånd. Frederik IV købte Clausholm i 1718, hvorefter han tilføjede de korte, søndre sidefløje mod haven i 1722-23 med hjælp fra Johan Daniel Planitz (1687-1732). Fløjene blev indrettet til kabinetter og antechambres (forværelser) og i denne forbindelse blev bygningens mure malet hvide og vinduerne og soklen blå. Da Frederik IV døde i 1730, blev Anna Sophie forvist til sit barndomshjem Clausholm af Christian VI, der var søn af den første dronning. Her levede hun med et hof på 60 personer indtil hun døde i 1743. Udsmykningerne på Clausholm kan flere steder tilskrives Anna Sophie, og bærer præg af enkedronningens store sorg, der tilskrives tabet af alle de 8 børn, hun fik i ægteskabet med Frederik IV. Blandt andet er et af stuklofterne dekoreret med alle børnenes navnetræk. Anna Sophie satte også sit præg på haven og landskabet omkring slottet. Fra 1743 til år 1800 skiftede Clausholm hænder flere gange for endelig at blive købt af Hans Heinrich Friccius v. Schilden. Clausholm er stadig i slægten Berner-Schilden-Holstens eje.Loftsmaleriet der findes i beletagen stammer formentlig er fra det tidligere kassetteloft i kuplen, der oprindeligt fandtes i kongesalen.

Clausholm har igennem tiden undergået flere forandringer ligesom der har været tilføjelser, der siden er fjernet igen. Portalen om hovedindgangen blev fornyet i 1860, men i 1918 forsøgtes den rekonstrueret. Conrad Reventlows indskrifttavle er fjernet, men hans portrætbuste er bevaret. Clausholm blev moderniseret i 1964-65, og her blev flere af de norske jernovne nedtaget. Haveanlæggets kaskadeanlæg fungerede aldrig tilfredsstillende, og først i 1976 blev et moderne kaskadeanlæg anlagt efter tegninger af C. Th. Sørensen og arkitekt Jens Chr. Varming. Staldgården er ældre end hovedbygningen, og blev fornyet af Conrad Reventlow i 1685. I 1718-30 blev staldgården brugt som militærforlægning. Senere blev den vestre bygning indrettet til forpagterbolig. Indramningen af vinduerne er formentlig fra 1880erne, ligesom også stalden i den østre længe blev indrettet på dette tidspunkt for at blive istandsat i slutningen af 1900-tallet. Boligen blev senest istandsat i 1970erne.

Clausholm Slot ligger i landskabet syd for Randers, med lange alléer vest og nord for slottet. Imellem alléerne ligger Clausholm Slotspark og vest for denne findes Dyrehaven. Hovedbygningen ligger på en holm omgivet af vandfyldte grave. Syd for holmen er et barokt haveanlæg og nord herfor en trefløjet staldgård. Hævet på en bakke over slottet syd for haveanlægget ligger den tilhørende avlsgård. Sydøst for hovedbygningen ligger et møllehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Hovedbygningen er en femfløjet, toetages grundmuret bygning med kælder over en sokkel af granitkvadre. Tagene er røde, helvalmede og teglhængte, og i rygningerne er flere pudsede skorstenspiber. I tagfladerne ses enkelte, ældre tagvinduer. Murene er pudsede og hvidkalkede og afsluttet af en hvidtet hovedgesims. Hovedfløjen vender facaden ud til en dyb gårdsplads mod nord. De nordre sidefløje er ni fag lange, og de søndre er tre fag lange. Hovedfløjens facade prydes af en fem fag bred frontispice, hvori der er indrammede cirkulære, opsprossede vinduer. I frontispicen er indmuret et ur med indramning, og herover er en rundbuet niche. En bred granittrappe med et værn af smedejern leder til en ældre, grøn og tofløjet, flammeret dør, der indrammes af en sandstensportal med inskription. Portalen krones af en buste i en niche, der er indrammet af plantemotiver og guirlander. Indgangen flankeres af ældre smedejernslamper. Centreret over indgangen er indmuret et våbenskjold over førsteetagens vindue. Granittrapper med lignende værn i jern leder fra gården til en indgang i hver sidefløj, der ligeledes indrammes af rundbuede sandstensportaler med trekantede fordakninger. Dørene er ældre, tofløjede fyldingsdøre i olieret træ. Under trapperne fører kældertrapper under buede hvælv til ældre revledøre. På havesiden er en nyere terrasse i træ foran hovedfløjens centrerede, ældre, tofløjede havedør, hvis tre øverste fyldinger har opsprossede ruder. Hovedfløjens vinduer i havesiden har retkantede indramninger af cement tillige med de søndre sidefløjes vinduer, der vender mod denne. Vinduerne er ældre, restaurerede vinduer af varierende alder, de fleste med ældre ruder. Vinduerne er mestendels af krydsposttypen med opsprossede rammer og dels af korsposttypen med todelte overrammer og tredelte underrammer. I den østlige nordre sidefløj er der to mindre krydspostvinduer med blysprosseruder. Flere vinduer har støbte sålbænke. Kældervinduerne er torammede og firerudede. Vinduerne har dodenkopfarvede karme og mørke grå/blå rammer. I murene ses mange murankre af varierende type. Gavlene på de søndre sidefløje er helt lukkede med hver seks vinduesblændinger. I den nordre sidefløj mod vest er en traditionelt udført revledør i vestsiden og på første salen en nyere altandør, hvis nederste fyldinger er malet hvide, mens den øvre del er udført som de eksisterende vinduer. Den nordvestre fløj har påmalede vinduespartier på den nordre gavl. En træbro med smedejernsværn med monogrammer fører fra slotsholmen til haveanlægget mod syd.

I det indre er hovedbygningens oprindelige grundplan i store træk bevaret. I hovedfløjen er de repræsentative rumsuiter, i de nordre sidefløje er der værelser, samt på førsteetagen i den vestre fløj en slotskirke. I de søndre sidefløje er de oprindelige trerums lejligheder. Tageetagen er uudnyttet, og i kælderen kan ses de tidligere, mindre funktionsbetingede rum. Bygningen er disponeret med ankomst til en bred vestibule, hvorfra der er adgang til den bagvedliggende havestue. Herfra er der adgang til de tilstødende rum, der er placeret en suite med døre enfilade. I vestibulen er kongetrappen med udskårne balustre bevaret. Trappen giver adgang til beletagens store forrum, der spænder i hele gårdsidens længde, og som har vægge dekoreret med marmorstuk. De nordre sidefløje har korridorgange ud mod gårdspladsen. Fra gangene er der adgang til de tilstødende værelser og de større gavlværelser. I den nordvestre sidefløj leder en ældre trappe med udskårne balustre til førsteetagen og slotskirken, samt til tagetagen. Over døren til kirkerummet sidder endnu en dør, der kan nås via en stige. Døren leder til orglet.

I den nordøstre sidefløj er en trappe til førsteetagen udført i 1970erne. Trappen er udført i træ med udskårne balustre. I nærheden af trapperummet er et servicerum, ligeledes fra 1970erne. I stueetagen er indrettet et badeværelse i hver af de søndre sidefløje, og i den nordvestre fløj er der indrettet et nyere, stort spisekøkken. Tagetagen fremtræder med ældre bræddegulve, synlige skorstene og ældre, kraftige konstruktioner. Flere bjælker har tømmermærker. I hovedbygningen fremtræder det indre mestendels med oprindelige og ældre overflader og interiører, samt oprindelige og ældre bygningsdele. Overfladerne består mestendels af planke- og bræddegulve, klinkegulve og gulve med ølandssten, hel-, brystnings- og lysningspaneler, pudsede eller listeinddelte vægge beklædt med tapeter, gobeliner, pudsede lofter og stukdekorerede lofter. Korridorgangene fremtræder med plankegulve, overkalkede vægge i bindingsværk og bræddelofter med synligt bjælkelag.

Kælderen er i dag indrettet med funktionsrum som depoter, bad og køkken. Endvidere er der toiletter, en spisesal, et fitnessrum og et ovnmuseum, og her ses flere af ovnene, der tidligere har været i brug på Clausholm. Kælderens lofter har krydshvælv, og under de søndre fløje er bjælkelofter. Kælderen har nyere bræddegulve, ældre teglgulve og kalkede mure. Der er bevaret en ildstedskappe, et ildsted, ældre revle- og fyldingsdøre, ligesom der ses flere nyere pladedøre. Af ældre bygningsdele og -detaljer skal i øvrigt nævnes, brændeovnsnicher og åbne kaminer af sandsten og marmor, et- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, paneldøre, norske jernovne, gesimser af træ og lysningsskodder. På mange paneler og døre ses de originale bemalinger, ligesom flere plankegulve er bemalede i sort/hvide mønstre. Hertil kommer et loftsmaleri. Der ses kun få nyere gulve, herunder et plankegulv i kongesalen. Flere paneler er i dag overmalet, men de originale stafferinger og dekorationer kan anes under malingen. Clausholms interiører er yderligere beskrevet i Harald Langbergs Clausholms bygningshistorie fra 1959.

Staldgården der ligger nord for slotsbygningen består af to enetages vinkelbygninger, der er forbundet af en mur afsluttet af røde vingeteglsten. Gårdspladsen mellem bygningerne modsvarer slotsbygningens Cour d'honneur, og i midten af den nordvendte mur leder en åbning flankeret af to murede piller ud til den nordgående allé. Bygningerne er opført i ældre, røde, store teglsten, der kun delvist hviler på en lav sokkel af granitkvadre. Bygningerne er afsluttet af murede gesimser af formsten og herover af røde, teglhængte helvalmede tage. I rygningerne er flere murede skorstenspiber. I begge bygninger er en portgennemkørsel med granitafvisere mod syd, der forbinder staldgårdens gårdsplads til Clausholmvej mod øst og en allé mod vest. Portrummene er brolagte, har pudsede, kalkede vægge og bræddelofter med synlige bjælker. I begge bygningers kortere, nordre længer er to, ældre, tofløjede og flammerede revleporte med rundbuede, diagonalt opsprossede overvinduer. I begge bygningers langsider er to helvalmede hejsekviste ind mod gårdspladsen, hvori der sidder traditionelt udførte, flammerede revleluger. Placeringen af den nordre kvist i den østre bygning markeres af rudemotiver i mørke sten. Herfra leder nyere, et- og tofløjede og flammerede døre til de tilstødende rum.

Fra gårdspladsen er der adgang til bygningerne fra rundbuede, traditionelt udførte og tofløjede, flammerede revledøre med granittrin foran. Dørene sidder i kurvehanksbuede stik. Den nordre af disse i vestfløjen har et rundbuet overvindue. Dørene er af varierende alder. Den vestre bygning har en nyere tofløjet havedør i den vestre langside. Den østre bygning har påbygget en rejsestald på den østre langside ud mod Clausholmvej, bestående af et teglhængt halvtag, der bæres af træsøjler. Gulvet af støbt og stalden lukkes kun af i siderne af en mur af rødt, blankt murværk mod syd og af en bræddevæg mod nord. Der er bevaret dobbeltbåse med krybber af træ og tøjringsringe i murværket. Vinduerne ind mod gårdspladsen er ældre krydspostvinduer mod opsprossede ruder, hvoraf dem i den vestre har indfatninger af cement, mens vinduerne i den østre har støbte sålbænke. De øvrige vinduer er ældre, torammede og opsprossede vinduer. Generelt er vinduerne restaurerede og flere har fået udskiftet rammerne men med overført beslåning. I den vestre bygnings vestre langside er en række af mindre torammede vinduer over stueetagens vinduer. Døre er malet i en mørk gråblå farve ligesom vinduernes rammer, mens vinduernes karme er i en lys dodenkop. I murene er flere murankre af varierende type.

Staldgården er indrettet til to boliger, én i hver bygning, ligesom der i hver bygning er garager og depotrum. I den østre en hestestald og et flisfyr. Boligen i den vestre bygning optager det meste af stueetagen undtagen to garager og et depot syd for portrummet. Der er adgang til boligen fra både portrummet, gårdspladsen og via den mindre nordlænge. Midt i bygningen leder en korridorgang til værelser og stuer fordelt på begge sider af denne. Der er bad, køkken og bryggers ud mod gårdspladsen. Fra den centralt placerede entré ud mod gårdspladsen er der adgang til tagetagen via en ældre loftstrappe.

Det indre kendetegnes af en traditionel materialeholdning, og overfladerne udgøres af nyere og ældre bræddegulve og nyere klinkegulve. Væggene er pudsede eller tapetserede, mens lofterne har synlige bjælkelag med faste plader imellem, ligesom der ses listebeslåede pladelofter. Der er bevaret ældre fyldingsdøre og revledøre med gerichter, beslag og greb af varierende type samt jernovne.

Tagetagen er indrettet med enkelte depotrum samt et stort uudnyttet loftsrum. Tagetagen har ældre bræddegulve, der delvist er dækket af rockwool samt kalkede vægge af pudset murværk og af overkalket bindingsværk samt bræddevægge. Endvidere ses kraftige konstruktioner og bjælkelag med ældre loftsbrædder imellem. Etagedækket er placeret så krydspostvinduernes øvre halvdel er synlige i loftsrummet og lysningerne er rundbuede mod gårdspladsen. Depotet syd for portrummet er højloftet og har et ældre teglstensgulv, pudsede vægge og synlige loftsbjælker med loftsbrædder imellem. I rummet er bevaret en gruekedel.

Hestestalden i den østre længe har et nyere klinkegulv, pudsede vægge og et nyere, diagonallagt bræddeloft. Båsene er nye. Garagerne og de øvrige rum har støbte gulve og pudsede vægge og lofter. Der er en ny skydeport i den østre bygnings nordre gavl. De vandfyldte grave har kanter sat med kampestenskvadre og enkelte sider af udført i træ. Umiddelbart sydøst for staldgården, tæt på rejsestalden, er en vandingsplads for heste, der afgrænses af smedejernsværn.

Clausholm udgør med sin beliggenhed på en nordvendt dalskråning, der afsluttes af ladegården på toppen af bakken, et karakteristisk og helstøbt barokt herregårdsanlæg, der med sine alléer, dyrehaven og slotsparken strækker sig langt ud i landskabet. Treklangen af staldgård, den femfløjede slotsbygning med dyb, brolagt cour d'honneur og den terrasserede have udgør en imponerende og i dansk sammenhæng enestående helhed, der yderligere forstærkes af slottes beliggenhed på holmen omgivet af vandfyldte grave med tilhørende broer og vandingssted for heste. Slotsanlægget omgives af agerjord, og mod øst af Mygind Skov.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Clausholm som en unik repræsentant for både barokkens totalanlæg og for barokkens hovedbygninger. Herregården er helt efter barokkens forskrifter anlagt symmetrisk og aksefast, og strækker sig ved sammenknytningen af allé, staldgård, hovedbygning og have langt ud i landskabet. Clausholm udgør således samlet et helstøbt, prægtigt og autentisk eksempel på barokkens aksiale herregård af typen med modsvarende triklinier, der afspejlede enevældens hierarkiske samfund, og samtidig udgjorde en imposant scene og bolig for sine mægtige ejere og deres selskaber.

Hovedbygningen har i det ydre ligeledes udprægede barokke træk, hvilket ses i de helvalmede tage, den symmetriske komposition med taktfast placerede vinduer og ikke mindst i betoningen af hovedfløjens midte med gårdsidens vældige fronton. De særprægede, runde vinduer førte oprindeligt lys ind til det tidligere hvælvede stukloft over Kongesalen. Clausholms hovedbygning har i det indre en mestendels oprindelig, barok grundplan, der primært havde repræsentation for øje. Bygningens grundplan var efter fransk forbillede meget moderne for tiden. Af den oprindelige grundplan er bevaret det trefløjede anlæg med den meget dybe sidefløj og de smallere sidefløje, der omrammer den dybe Cour d'honneur. Gården var på den fjerde side oprindeligt lukket af en spærremur. Der er fortsat adgang via vestibulen til de smukkeste, repræsentative rum, beliggende i hovedfløjen ud mod haven, hvoraf beletagens er prægtigst udstyrede. Spisestuen ligger i forlængelse af vestibulen i stueetagen og herfra er der adgang til den grønne salon, det imponerende terrasserede haveanlæg. Den oprindelige disponering med trerumslejligheder på hver side af den store sal i beletagen er stadig aflæselig. Oprindeligt var lejlighedernes hemmeligheder på raffineret vis indbygget i ydermurene. De lange korridorgange adskiller trafikken på ideel vis, så man kan komme til alle gemakker uden at passere igennem et tilstødende rum. Sidefløjenes oprindelige indretning med gæsteværelser og værelser til tyendet er ligeledes delvist bevaret.

I de senere tilføjede søndre sidefløje ligger de kongelige trerums lejligheder. Disses overdådige interiører er mestendels bevaret, og deres finere status ses blandt andet i marmorkaminerne, der adskiller sig fra bygningens øvrige kaminer af sandsten. Efter datidens mode er de betydeligste rum rektangulære og symmetrisk udformede samt placeret en suite med døre enfilade. Der ses både åbne kaminer og mange bevarede jernovne, der formentligt blev installeret i sidste halvdel af 1700-tallet, og som vidner om barokkens revolutionerende fremskridt, hvor man gik fra de åbne kaminer til brug af norske jernovne.

I det indre repræsenterer Clausholm i kraft af sine prægtige interiører, hvoraf de fleste er oprindelige, dels slottes udviklingshistorie, dels stilidealet på opførelsestidspunktet, hvor arkitekturen, dekorationerne og interiørerne forenedes i en oplevelsesrig scene for herskabet og dets gæster. Som eksempel herpå kan nævnes de bevarede stukdekorerede lofter med dybe relieffer af vegetabilske motiver, monogrammer og symbolske figurer samt de kraftigt stafferede paneler og en-fyldingsdøre med ornamental udsmykning, låsekasser og skudrigler med bladformede beslag samt bevarede vægbeklædninger som gyldenlæder og gobeliner fra 1700-tallet. Hertil kommer tapeter fra 1770er og 1880erne, stukdekorationer der har kunnet danne ramme om portrætter eller malerier, og plankegulve, hvoraf nogle er bemalede i sort/hvide mønstre.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de dekorationer og indretninger, der blev udført under enkedronningen Anna Sophie, herunder skal særligt nævnes Slotskirken med pilasterdekorerede vægge, blåt/hvidt marmoreret træværk og dronningestol under orglet samt herskabsstol ved alteret, til brug for hofdamerne. Endvidere skal nævnes den kinesiske stue, der oprindelig var dronningens sovegemak og audiensværelse. Værelset har bevaret det oprindelige stukloft af Tagliati, mens panelerne er udsmykket med kineserier, der blev malet ovenpå de oprindelige båndværksdekorationer af den tyske kunstner Berendt Nohr, hvis dekorerede paneler endnu kan ses i biblioteket. Den kulturhistoriske værdi ligger ligeledes i slotsbygningens udviklingshistorie, der tegnes af istandsættelser og ændringer udført gennem tiden. På førsteetagen af den nordøstre sidefløj, er værelserne eksempelvis karakteriseret af en istandsættelse fra 1860erne, mens panelerne i vestibulen stammer fra en istandsættelse i 1880erne. Hertil kommer, at der i hovedbygningens fundament ses et skaktavl-kvader, der stammer fra en kirke eller et kloster, der formentlig blev nedlagt under reformationen.

Trods de løbende istandsættelser er det interne rumlige hierarki intakt, således at bygningens oprindelige barokke funktionsdeling er let aflæselig i såvel rumstørrelser, overflader og interiørernes udførelse. Staldgårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningerne som en del af det samlede anlæg samt til dens oprindelige funktion, der stadig kan aflæses i porte, kviste med læsseluger og i rejsestalden med det nært ved liggende vandingssted i vandgraven. Rejsestaldens dobbelte båse har været praktiske, da hestene har kunnet spændes fra vognen og føres direkte ind i stalden. Også Staldgårdens udvikling og forandringer gennem tiden er af kulturhistorisk værdi. Den tidligere forpagterbolig har stadig funktion som bolig og boligens vinduer træder frem fra de øvrige i kraft af indramningerne, der er samtidige med og lig dem på slotsbygningen der er udført i 1880erne. Formentlig er boligdelens loftsbjælker fra tiden omkring 1718, da bygningerne blev brugt som militærforlægning. Hertil kommer det røde murværk med mønstermuring, murankre og alle detaljer, der alle afspejler bygningens alder, ligesom de store krydspostvinduer og portenes overvinduer cementerer tilhørsforholdet til hovedbygningen.

De kulturhistoriske værdier i Staldgårdens indre knytter sig til boligens traditionelle planløsning og de bevarede ældre overflader, bygningsdele og -detaljer, der afspejler boligens alder og indgår som en integreret del af Staldgårdens ældre ydre. Hertil kommer gruekedlen i det tidligere vaskerum samt funktionsrummenes overflader, der ligeledes er tilpasset Staldgårdens oprindelige funktion og bygningstype.

Clausholms arkitektoniske værdi knytter sig til det helstøbte, aksiale anlæg med den klare hierarkiske og sceniske opbygning. Fra ankomsten gennem den nordre allé står staldgården som det første helstøbte bygningskompleks, hvorfra man ledes over de vandfyldte grave til den imponerende dybe Cour d'honneur og videre op til paradetrappen og den statelige portal for endelig, gennem slotsbygningens imponerende rumsuiter, at kunne opleve eller entrere det imponere terrasserede haveanlæg, der danner ryg for hele anlægget. Selve hovedbygningen fremtræder i det ydre afdæmpet og solid med de hvidtede mure over en massiv granitsokkel og med store ubrudte, helvalmede tagflader. Frontispicen, indgangsportalerne og trapperne på gårdsiden løfter det afdæmpede udtryk til en enkel elegance, ligesom de store, tofarvede krydspostvinduer og de mange skorstenspiber er med til at understøtte bygningens herskabelige karakter.

Hovedbygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den oprindelige og ældre grundplan, hvor bygningernes indbyrdes rumlige og funktionelle hierarki kan opleves i rumstørrelser, overflader og i interiørernes formgivning og detaljering. Hovedfløjens rumsuiter understreger hovedbygningens længde og herskabelighed, ligesom den overdådige udsmykning giver hvert rum et både særegent og helstøbt udtryk. Endvidere skal nævnes kongetrappen og vestibulen, samt gangen på beletagen, der ved sin placering og udstrækning danner et funktionelt omdrejningspunkt i bygningerne. Hertil kommer sidebygningernes lange, højloftede korridorgange, der får et fantastisk lysindfald fra de mange store vinduespartier. Gangene fremtræder med en prunkløs og gedigen materialeholdning, der står i fin kontrast til de herskabelige rumsuiter. Endelig udgør slotskirken en særegen helhed i kraft af sin proportionering, belysning og interiøret, hvor det nærmest simple og højloftede rum komplementeres af de marmorerede træarbejder og den fint bearbejdede dronningestol, herskabsstol, orgelet og alteret.

Staldgårdens arkitektoniske værdi knytter sig til anlæggets proportionering og ensartede materialeholdning, samt de ubrudte, teglhængte tagflader, der binder anlægget sammen. Murene i store, røde tegl med murankre har en markant stoflig karakter, der yderligere understreges af de flammerede luger, porte og døre, de store, tofarvede krydspostvinduer og de opsprossede overvinduer. Staldgården fremtræder i dag med en klar yderside og inderside, der dels skyldes længernes form, dels at siderne der vender væk fra gårdspladsen er overvejende lukkede og har mindre vinduer end gårdsiderne. Staldgårdens omdrejningspunkt i gårdspladsen forstærkes yderligere af alléernes møde i punktet mellem portrummene og åbningen i nordmuren beliggende i slotsbygningens hovedakse.

Læs videre om

• Clausholm, Trap Danmark
• Avlsgården, Voldum
• Clausholm, Voldum
• Østergård, Houlbjerg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen