Damgård ligger på Klaregade 22 i Assens Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tingslyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Damsgårds stuehus er opført omkring 1800, mens avlslængerne er opført i slutningen af 1800-tallet. Laden har oprindeligt båret tegltag, hvilket ses af ældre fotografier.

Beskrivelse

Damgård ligger i landsbyen Køng syd for Glamsbjerg. Gården består af fire længer, alle i én etage, anlagt omkring en pigstensbelagt gårdsplads. Stuehuset, der udgør nordlængen, er mod øst sammenbygget med gårdens østre avlslænge. Ellers er de tre avlslænger sammenbyggede. Alle bygninger og den pigstensbelagte gårdsplads er fredet. Nord for bygningsanlægget ligger den tilhørende have med solitære træer, bede og græsplæne.

Stuehuset er opført i sortopstolpet bindingsværk med afvalmet, stråtækt tag, der har mønning og i rygningen tre hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen står på en sokkel, der er delvist støbt delvist af syldsten, og herover er bindingsværket udført med fodrem, stolper, løsholter, dokker, både korte og lange skråbånd samt gennemstukne bjælkeender. Alle tavl er hvidkalkede. Mod haven har bygningen en fire fag lang lude midtfor. Vestgavlen er dog grundmuret, pudset og hvidkalket.I gårdsiden er en nyere fyldingsdør med ruder øverst. I havesiden er to døre: en tofløjet havedør, der er udført i kopi efter et ældre forlæg og en nyere køkkendør med mindre termoruder. Bygningen har torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Hovedparten af vinduerne er nyere men traditionelt udførte, dog med nyere hamborghængsler. Mod haven ses enkelte ældre vinduer med ældre hængsling. Alle døre og vinduer blåmalede.

I det indre er en i store træk bevaret ældre grundplan, der mod vest har et ældre fadebur med en ældre stentrappe til det sænkede gulvniveau og et tidligere pigekammer, et gennemlyst køkken, der vender mod haven. I midten af bygningen er stuerne placeret, hvoraf en mindre stue vender mod gården og den store stue er gennemlyst. Den gennemgående tværskillevæg er bevaret i den østlige del med forstue mod gården og mindre kamre mod haven og østgavlen. Der er tillige et kammer og et badeværelse, der vender mod haven. Tagetagen er uudnyttet, der var ved besigtigelsen ikke adgang til tagetagen, hvorfor denne ikke beskrives nærmere. Materialeholdningen i stuehuset er overvejende traditionel. Der er nyere bræddegulve i flere rum, nyere flisegulv i køkkenet og nogle gulve er tæppebeklædte. I fadebuet er gulvet støbt med murede hylder langs væggene. Væggene er pudsede og tapetserede og ydervæggene er indvendigt isolerede. Lofterne har synligt, ældre bjælkelag med ældre pladebeklædning imellem. Samtlige døre er ældre revledøre med ældre klinkefald eller fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb. Der er tillige bevaret et brændekomfur og ældre brændeovne stuerne, ligesom skorstenene er bevaret i det indre.

Gårdens øvrige tre længer er sammenbygget og er alle opført i grundmur, der er pudset og hvidmalet, på nær vestlængens vestre væg, der opført i kampesten. De bærer afvalmede stråtage med halmmønning. Bygningerne står på sokler af syldsten men med nogle støbte partier. Murværket afsluttes under tagudhænget af en enkel muret gesims. Bygningerne har både nyere og ældre revledøre og – luger, der er blåmalede. Bygningerne har støbejernsstaldvinduer der er rødmalet. I den østlige længe er et gennemgående pigstensbelagt portrum. Væggene er hvidmalede og der er bræddeloft med synligt æladre bjælkelag. Den fladbuede portåbning lukkes mod gaden af en tofløjet revleport, der er blåmalet.

Avlslængerne er i det indre indrettet til opbevaring, værksteder, garage og ande- og hønsehus. Materialeholdningen er overvejende traditionel med støbte gulve og hvidkalkede vægge og bræddelofter med ældre, synligt bjælkelag. Vestlængen er den tidligere lade og her er der åbent til kip, hvor den delvis fornyede tagkonstruktion er synlig. I sydlængen, hvor der har været kostald, er der bevaret rester af ældre staldinventar. Gårdrummet er pigstensbelagt, og har brolagte render til tagdryppet langs alle længerne. Gårdspladsen er indrettet som en have med stensatte højbede og en dam er udført hvor gårdens tidligere møddingsplads har været. På ældre fotografier ses det, at møddingspladsen på traditionel vis ikke har haft pigstensbelægning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Damgård knytter sig til bygningernes placering i en mindre landsby på sydvestfyn, hvor den sammen med landsbyens øvrige ældre traditionelle gårde og huse udgør et særdeles velbevaret kulturmiljø. Den miljømæssige værdi relaterer sig tillige til gårdspladsens intakte pigstensbelægning og den store have, der med sine store træer og blomsterrige underbygger den landlige idyl.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Damgård som et eksempel på en ældre, traditionel, firelænget gård med stråtækte længer bestående af et delvis fritliggende stuehus med tre sammenbyggede avlslænger. Hierarkiet mellem længerne og dermed deres forskellige funktioner aflæses i den afvekslende vinduestype og -placering, dørenes udformning og af skorstenspiberne, hvorved stuehuset står frem som beboelsesdelen.

Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til stuehusets egnskarakteristiske bindingsværk, som er kendetegnet ved at være rigt uden at være prangende, hvilket bekræfter, at de fleste gårde på Fyn selv havde skov og derfor havde god adgang til bygningstømmer. Helt traditionelt for bindingsværket på Fyn er der både fodrem, løsholter, dokker, både lange og korte sidebånd, også kaldet stormbånd og halvranker. Særligt stormbånd blev anvendte i stor stil på Fyn. Endvidere er det typisk for en fynsk gård, at gavlene er i bindingsværk helt op til det halvvalmede stråtag. Avlslængerne afspejler ligeledes gårdens udviklingshistorie, idet man i 1800-tallets slutning har udskiftet de gamle bindingsværkslænger med moderne og mere robuste bygninger i grundmur.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med den delvis bevarede gennemgående tværskillevæg. Hertil kommer stuernes samlede placering i midten, mens pigeværelse, fadebur og køkken ligger samlet i den vestlige del og mod haven. Hertil kommer de mindre værelser mod haven og i gavlene. Endvidere er de bevarede dele af stuehusets traditionelle materialeholdning i harmoni med det ydre udtryk og understøtter fornemmelsen af bygningens alder, herunder bevarede fyldingsdøre med ældre hængsler og greb, lofternes synlige bjælkelag og i særdeleshed det bevarede fadebur med sænket gulvniveau, der afspejler rummets oprindelige funktion, som er bibeholdt. Hertil kommer den uudnyttede tagetage, der vidner om denne etages oprindelige brug til opbevaring. I avlslængernes indre ses den kulturhistoriske værdi i den enkle ruminddeling og den ældre materialeholdning med slidstærke overflader, der tydeligt viser de tidligere funktioner som stald og lade, herunder støbte gulve, ubehandlede eller kalkede vægge og det bevarede staldinventar. Ydermere er det bevarede gennemgående portrum et vidnesbyrd om vigtigheden i at kunne transportere læssede vogne fra markerne til gårdspladsen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Damgård knytter sig til den firelængede gårds traditionelle byggeskik og ensartede materialeholdning, der tilsammen skaber et helstøbt bygningsanlæg. Stuehusets taktfaste og tætte bindingsværk og den effektfulde farvesætning giver et levende og markant udtryk. Stuehusets harmoniske udtryk knytter sig til den velproportionerede bygningskrop, den beherskede materialeholdning og det ubrudte, afvalmede tag. Hertil kommer det taktfaste, opstregede bindingsværk og den ensartede vinduestakt, der sammen med bindingsværkets dokker og løsholter underbygger den langstrakte bygningskrops anselige længde. Avlslængerne står med sin ensartede materialeholdning og farvesætning samt de mange nyere og ældre bygningsdele og -detaljer som beslag, greb, luger, porte og revledøre med et homogent og prunkløst udtryk. Tilsammen er stuehusets og avlslængernes proportionering og enkle farvesætning afgørende for at det samlede udtryk virker harmonisk og hvor anlæggets sammenhængskraft understreges af de store, ubrudte tagflader.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links